Britisk valg ændrer ikke vilkårene for Brexit-forhandlinger

Europas stats- og regeringschefer tager i denne weekend hul på arbejdet med at finde en fælles linje for forhandlingerne om fremtidens relation mellem EU og Storbritannien. Topmødet kommer mindre end to uger efter Theresa May bekendtgjorde, at der skal afholdes parlamentsvalg i Storbritannien 8. juni i år.

Valget i Storbritannien

Det er allerede nu tydeligt, at valget i Storbritannien i juni på den ene side kommer som en konsekvens af, at Mays konservative parti står ualmindeligt stærkt på grund af intern uro i arbejderpartiet, Labour; på den anden side som en konsekvens af, at May gerne vil være sikker på opbakning til sin linje i forhandlingerne med EU. Havde May ikke udskrevet valg på nuværende tidspunkt, ville parlamentsvalget i udgangspunktet først falde i 2020. Havde det været tilfældet, skulle May formentlig gå til valg på resultatet af forhandlingerne med EU, hvor hun nu i stedet går til valg på at sikre bredere opbakning til det forhandlingsmandat, som hun allerede tidligere har fået parlamentets opbakning til. Det er tydeligt, at May med udskrivelsen af valget forsøger at sikre sig fem år på posten, inden konsekvenserne af Brexit-forhandlingerne begynder at presse de Konservative.

EU’s position

Jeg har tidligere beskrevet på min blog hos Berlingske, at Europa-Parlamentets forhandlingsposition lægger op til, at briterne ikke kan få samme gavn af det indre marked som tidligere. De kan heller ikke lukrere på vores sikkerhedssamarbejde og de kan ikke kræve samme rettigheder i andre EU-lande, som det tidligere har været tilfældet. Fordi de har meldt sig ud. Det samme gælder den anden vej rundt. Når briterne er ude, kan vi heller ikke forvente at få samme gode vilkår som hidtil i Storbritannien. Det er begrædeligt, og det er lige præcis den slags problematikker, som EU altid har været garant for at imødekomme. Der skal findes løsninger, som ikke fanger borgerne i juraens klør og politikeres følelser.

Derfor er det også både min forventning og mit håb, at vi vil se stats- og regeringscheferne anlægge samme linje på weekendens topmøde, som beskrevet herover. Behovet for at finde en sober løsning på Brexit-problemet er nemlig allerede blevet tydeligt i en lang række tilfælde, herunder grænseproblematikken mellem Irland og Nordirland, britiske statsborgere bosat i EU-lande, som ikke kender deres fremtidige retsstilling, EU-borgere i Storbritannien, som ikke kender deres fremtidige retsstilling, danske virksomheders muligheder for at afsætte varer på det britiske marked. Og jeg kunne blive ved. Alt sammen problemer som er kommet i kølvandet på Brexit og problemer, som sikkert er medvirkende årsag til, at briterne allerede nu lader til at have fortrudt deres ”leave” resultat.

Men briternes interne problemer skal ikke gøres til et problem for os andre europæere, og derfor bør stats- og regeringscheferne i weekenden se bort fra det britiske valg i juni, når der skal diskuteres mulige forhandlingspositioner. Fremtidens Europa og fremtidens relation mellem EU og Storbritannien kan og skal ikke baseres på taktik, som er afledt af, at en britisk premierminister finder det opportunt at udskrive valg.

Dertil er borgernes rettigheder, vores interne samarbejde og vores stærke fællesskab for vigtigt. Det håber jeg, at de europæiske ledere husker, når de mødes i morgen i Bruxelles.

7 responses to “Britisk valg ændrer ikke vilkårene for Brexit-forhandlinger

  1. Uanset det bebudede parlamentsvalg i Storbritannien 8. juni er det bydende nødvendigt, at Europas stats- og regeringschefer i denne weekend når frem til et fornuftigt samarbejdsklima mellem Storbritanien og EU. Det må for alt i verden nødigt udvikle sig til starten på en lang straffeforanstaltning. Det vil ikke være værdigt, og det vil ikke være til gavn for det fremtidige samarbejde, som vi alle kun kan være interesseret at bevare.

  2. Mortens simple og indlysende argumenter hvorfor Briterne ikke skal have samme rettigheder præ/post EU medlemsskab har de fleste vist forstået.

    Nu taler vi jo om Storbritanien og Det Britiske Folk -og ikke om en lille perifer stat på det Europæiske kontinent.

    Måske Morten ved så meget om Europa’s historie, at han også ved noget om Neueuropa?

  3. UK vil ikke kunne “lukrere” på sikkerhedssamarbejdet? Men hvorfor ikke?

    Helt ærligt, hvem er det, der står til at vinde på den indstilling?
    Det er da helt åbenlyst den eneste rigtige løsning, at lade UK deltage fuldt og på lige fod i sikkerhedssamarbejdet, uden arbitrære politiske modkrav (som f.eks. fri bevægelighed for EU-borgere). Hvilket selvfølgelig ikke betyder man skal give UK et “free ride”. Briterne må til lommerne. Men mon ikke de også vil være villige til det? Og hvordan sikrer det EU-borgerne den højest mulige grad af sikkerhed, at udelukke UK fra sikkerhedssamarbejdet, fordi en flok forkælede karrierepolitikere i Bruxelles har fået et hysterianfald?

    Jeg forstår simpelthen ikke, at folk som Morten Helveg Petersen og hans kollegaer i EU konsekvent søger de mindst pragmatiske løsninger. I de fleste andre situationer, var ledelsen røget ud på røv og albuer, hvis de end ikke forsøgte at finde frem til de objektivt bedste løsninger. Men af en aller anden grund insisterer vi på at sende uproduktive primadonnaer til Bruxelles. Måske var det på tide, at få kigget valgsystemet efter i sømmene.

    Briterne har i øvrigt ikke fortrudt Brexit. The Sun, som er erklæret anti-Brexit, har spurgt deres læsere (ca. 44.000 respondenter) og der er der tilsyneladende sket et mindre (læs: statistisk insignifikant) skift.
    På samme måde kunne Radikale Venstre sikkert også få nogle fantastiske placeringer i meningsmålingerne, hvis man nøjedes med at spørge Politikens læsere. Men der ville ikke være en kæft, bortset fra Radikale Venstres spidskandidater, der ville tage sådan en meningsmåling alvorligt.

    Status fra vores Radikale mand i Bruxelles er altså, at målet, med henvisning til en totalt ubrugelig meningsmåling, er den mindst pragmatiske løsning.

    Det er kraftedeme flot.

  4. Den dag ! Hele Radikale venstre bliver udslettet ! –Så giver vi kage ! “Morten Helveg ” –Rend og hop ! –Manden har arvet den fede tjans fra sin far ! –Som vi heller ikke kan fordrage !

  5. EU-ledelsens holdning til de kommende forhandlinger med Storbritannien er baseret på massiv storhedsvanvid. Efter Storbritanniens udtræden består EU af Tyskland med en stor økonomi, samt fallenterne Frankrig og Italien og en række ligegyldige småstater, der for de flestes vedkommende bare nasser på fællesskabet uden at bidrage. Over for dette står resten af verden med USA, Kina, Indien, Sydamerika, Japan osv., alle lande med meget større vækst end EU. Storbritannien får en frihandelsaftale med USA længe før EU får det. Sydkorea producerer bedre og billigere biler end Tyskland, Australien og Chile laver bedre og billigere vin end Frankrig og Spanien. Og så videre. Retteligt er det EU, der har hatten i hånden og ikke briterne. Om ti år er Storbritannien langt videre, mens EU fortsat hænger i sumpen af tysk nøjsomhed og EU’s gældskrise.

  6. England har meldt sig ud, og skal derfor betale omkostningerne ved udmeldelsen. Det ved englænderne lige så godt som os andre.

    De tog for sig af retterne, mens de sad ved bordet og kan ikke bare gå og overlade regningen til andre. Jeg kan ikke forestille mig, at englænderne kan have den opfattelse.

    Hvordan kan nogen kalde det en hævn- eller straffeaktion? Englænderne vil ikke være med mere og det er OK. Naturligvis, men de skal betale for det, de har nydt indtil nu. Alt andet vil være groft bedrageri.

Comments are closed.