Den vingeskudte leder

På denne uges topmøde i Bruxelles skal de europæiske stats- og regeringscheferne genvælge polske Donald Tusk til posten som formand for det europæiske råd. Indtil for kort tid siden virkede det genvalg som en smal sag. Men politiske uenigheder i Polen truer nu med at spænde ben for Donald Tusks genvalg.

Det er Tusks politiske modstandere i det regerende, polske Lov og Retfærdigheds Parti (PiS), der forsøger at stikke en kæp i hjulet på hans genvalg, især er de stærkt kritiske over for Tusks EU-positive tilgang. Det skulle man umiddelbart mene flugter med jobbeskrivelsen, men i tidens politik skal man som bekendt passe på med at tage selv de klareste facitstreger for givet.

Ingen tror dog reelt på, at det bizarre optrin ender med, at Tusk må forlade den magtfulde og prestigefyldte formandspost, som vores egen tidligere statsminister Helle Thorning- Schmidt i sin tid bejlede til. Dengang valgte man polsk, hvilket samtidig betød en åbning til en central kommissærpost til min daværende partileder Margrethe Vestager.

Uden på nogen måde at ville miskreditere Thorning-Schmidt, så tror jeg ikke, det er til at opdrive en person i Bruxelles eller omegn, som er skuffede over den radikale kommissærs kamp for lige konkurrence.

Flygtningekrisen overskygger alt

I de 2 ½ år der er gået siden den konservative Donald Tusk modtog depechen, har han sjældent haft tid til at sætte sig ned og nyde formandsstolens komfort. Dertil har problemstillingerne, ikke mindst omkring briternes afstemning og flygtningekrisen, været for store og presserende.

Briterne kunne han ikke holde på. Og selvom der fra flere europæiske institutioner er kommet adskillige løsningsforslag til flygtningekrisen, er flygtningekrisen desværre stadig så stor og allestedsnærværende, at den overskygger alt andet i EU på tredje år.

Det er ikke godt nok. Og det falder i meget høj grad tilbage på det europæiske råd.

Ingen kan dog være i tvivl om, at Donald Tusk har løbet mange ekstra mil og igen og igen har forsøgt at finde mindelige løsninger i rådet. Men hans rolle som mægler har været svær, grænsende til en uriaspost. Om en politiker med mere karisma og mere pondus ville have haft større succes, tør jeg ikke spå om.

Faktum er at de europæiske nationalstater har fejlet i de store spørgsmål i Tusks embedsperiode. Uenighederne har været for store, kompromisviljerne for små – solidaritet, samarbejde og fællesskab har rent ud sagt været fraværende størrelser. Alle lande har krævet ind- og krævet særbehandling. Ingen har taget ansvar på vegne af fællesskabet. Selvfølgelig med få undtagelser, skal vi kalde dem for ”lex Merkel”.

Tunge tyske trusler

Fremtiden tegner ikke umiddelbart mere lys for Tusk, hvis arbejde risikerer at blive yderligere besværliggjort af balladen på hjemmebanen i Polen. Dog kan han notere sig, at selv Polens nære allierede i Østeuropa ryster på hovedet af den polske regering i denne sag.

Samt at formanden for den konservative partigruppering EPP i Europa-Parlamentet, tyske Manfred Weber, har truet med at smide Tusks modkandidat Jacek Saryusz-Wolski på porten, hvis ikke han trækker sit kandidatur. Saryusz-Wolski tilhører nemlig overraskende nok samme europæiske partigruppering som Tusk selv.

For tilhængere af europæisk samarbejde, og en sådan er jeg, handler det om at få Tusk genvalgt på fredag. Og dernæst få stillet skarpt på topmødets reelle agenda: flygtningekrisen, migration, økonomi. Subsidiært på fejringen af 60-året for Rom-traktaten, men det er først lørdag. Og der er reelt ikke noget at fejre, hvis man ikke flytter andet end papir og skåler i gode viljer på førstedagen fredag.

Europas kriser løser ikke sig selv. Og det kræver ikke mindst en formand for ministerrådet, der kan få medlemslandene til selv at byde ind til den fælles problemløsning. I alt for mange situationer dukker medlemslandene nakken og skyder skylden på alle mulige andre.

Forhåbentlig kan Tusk i en ny periode få medlemmerne, det gælder også Danmark, på banen, så de bliver langt mere konstruktive og operationelle. Det trænger Europa til. Det er faktisk nødvendigt.

 

8 responses to “Den vingeskudte leder

  1. Der skal efterhånden meget til før man bliver overrasket over tankegangen hos de Radikale.
    Det lykkes dog her igen.

    Altså EU står i en umulig flygtningekrise pga national staterne har fejlet fordi de ikke har ønsket at modtage nok analfabeter ifølge Helveg.

    Faktum er at
    National staterne står i en flygtninge/indvandrings krise pga EU har fejlet i at løse deres opgaver.
    Løs den opgave i har ønsket at påtaget jer med schengen aftalen og luk de yderste grænser.
    Stop med at bebrejd andre for jeres udulighed.

    Det eneste jeg kan undre mig over, er om Helveg kalder det en flygtningekrise fordi
    1 Der er for mange flygtninge/indvandrer i EU
    2 eller fordi national staterne ikke vil tage imod et uendeligt antal

    Er der nogle der ved hvad helveg vil?

    1. Den ‘lille mand’ skal jo skrive noget – en gang imellem.

      Man kan altid spørge sig selv om hvilken radiGAL politikker, der er mest ligegyldig, og på en besynderlig måde dukker denne ubegavede personnage op hver gang i mit sind.

      Maren i Kæret har ikke levet forgæves…

    2. Helveg siger sådan set hvad han vil. Det er at importere så mange flygtninge som muligt, og derefter at tvinge EU’s national stater til at modtage dem mod deres vilje.

      Iht Tusk, der er i strid modvind i Polen, så ønsker Helveg hvad han mener er det mindst ringe valg. Polens befolkning ønsker ingen muslimer, mest fordi polakkerne kræver retten til deres eget land. På baggrund af dekaders okkupation fra andre lande, har polakkerne ikke har besvær med at se hvordan muslimske islamister forlanger særbehandling, hvor de end dukker op.

      Den polske befolkning har ganske enkelt fået nok af kommunister, socialister, nazister, andre fascister som islamiske salafister, og kulturadikalister som Helveg, de ganske i overensstemmelse med realiteten, har forstået ikke respektere deres nations selvstændighed.

  2. I det mindst kan man glæde sig over, at Donald Tusk er et ordentligt og seriøst menneske – i modsætning til de halvfascistiske nationalister, der pt. behersker polsk indenrigspolitik.

  3. Lad nu vær med alt dit bavl, Morten Helveg Petersen. Det største problem i EU-samarbejdet er dog Schengenaftalen. Havde man kunnet leve op til den aftale, havde vi ikke haft de enorme problemer, som vælter ind over de enkelte nationalstater. Altså er det ikke nationalstaterne, der har svigtet. Det er ret og slet det opreklamerede ikke-eksisterende samarbejde i EU. Det fungerer slet ikke. Derfor er det også bydende nødvendigt, at de enkelte nationalstater værner om deres egne nationale grænser. Hvis ikke det sker, går vi en grum og måske grusom tid i møde.

  4. Hvergang Heleeg har fået adgang til et medie undres jeg over at nogen i Danmark virkelig stemte på ham.

    Manden vil afvikle Danmark på økonomiens alter.

    Dermed er højskole Radikales hændervridende og ophøjede humanisme truet.
    Højskolernes lovprisning af danskhed holder ikke længe.

    Den ustoppelige og naive hensyntagen til mennesker, der ikke synes om danskernes sammenhængskraft og tusinde års kultur, vil ødelægge vort land.

    Så enkelt er det desværre.

  5. I 44 år (1945-1989) var Polen kontrolleret af Moskva. Nu skal landet i stigende grad rapportere til Bruxelles så en vis form for EU skepsis kan man vel ikke fortænke dem i.

Comments are closed.