Er undertrykkelse accepteret på Det frie Gymnasium?

”Det er lidt underligt. Vi aner jo ikke, hvordan de ser ud. Den eneste måde, jeg kan se forskel på dem, er ved at kigge på deres sko. De holder sig også meget for sig selv, så jeg ved ikke rigtigt, hvem de er”, siger Alberthe Buhl, der læser HF om pigerne i niqab på Det frie Gymnasium. Udtalelse kan læses i dagens udgave af Berlingske.

Umiddelbart lyder det besnærende, at alt er ”frit” på Det frie Gymnasium, endda så frit, at også ”fængslet af stof”, niqaben, accepteres af gymnasiets rektor. Det kan være godt med frie rammer. Vi er alle forskellige. Men er en accept af undertrykkelse ikke det samme som at modarbejde friheden?
Gymnasiets rektor, Svende Claus Svendsen, siger til Berlingske, at ”bederum og niqab er aldrig blevet en diskussion her. Der er generelt tolerance og plads til alle”. Men gælder det også tolerance over for de intolerante? Gælder det også tolerance over for islamisk sharia-lovgivning?

Nu ved jeg godt, at en del af de muslimske kvinder vil forsvare deres ret til at bære niqab. Men hvis man tager det udsagn for gode varer, så glemmer man alle de sociale og familiemæssige hensyn, muslimske kvinder ofte må tage for overhovedet at få lov til at tage en uddannelse. Men er det noget, vi skal bakke op?

Hertil kommer også, at nogle kvinder med deres påklædning ønsker at sende et både politisk og religiøst signal om afstandtagen til det danske samfund og vores danske værdier som demokrati, lighed mellem kønnene og ytringsfrihed. Med andre ord signalerer niqaben distance og lukkethed.
Det er ærgerligt, at Det frie Gymnasium ikke har taget denne diskussion. Et gymnasium, der bryster sig af at være frit, burde måske i endnu højere grad end andre turde udfordre den kendsgerning, at mange muslimske kvinder er fanget i parallelsamfund, som det er vanskeligt at bryde med. Et virkeligt frit gymnasium burde arbejde for frihed for alle.

Diskussionen er nødvendig, og den manglende vilje til at tage den, kan ikke tolkes som andet end konfliktangst og den sædvanlige dybtliggende frygt for at ”gavne de forkerte” i den politiske debat. Men i denne debat er der kun to sider: De, som mener, at friheden bør gælde for alle, og de, der stiltiende accepterer, at danske normer kun bør gælde for indfødte danskere.

8 responses to “Er undertrykkelse accepteret på Det frie Gymnasium?

  1. I sit indlæg skriver Pia Kjærsgaard, ”at nogle kvinder med deres påklædning ønsker at sende et både politisk og religiøst signal om afstandtagen til det danske samfund og vores danske værdier som demokrati, lighed mellem kønnene og ytringsfrihed”. Og det er en afstandtagen, de fremstår så konkret, at den – hvad enten den er resultatet af et diktat fra familieoverhovedet eller af af en beslutningen fra kvinden selv – fremstår som en provokation. Skulle Danmark på et tidspunkt finde det nødvendigt at ekspatriere sådanne kvinder og deres familier, vil en domstol næppe have vanskelighed ved at besluttet, at de har et tættere tilknytningsforhold til kulturer i Mellemøsten end til Danmark.

    Vi kan selvfølgelig ikke vide, hvad der er under niqaben, men vi har måske anledning til at spørge, om kvinderne også bærer et såkaldt kyskhedsbælte. Skulle det være tilfældet, kan de pågældende kvinder med familieoverhovedets velsignelse aflægge sig niqaben i hjemmet, hvorimod de nok bør beholde kyskhedsbæltet på efter at have deponeret nøglen hos kommunens sociale myndigheder.

    Provokerer jeg nu? Lad mig her citere den tysk-tyrkiske sociolog Necla Kelek, hvor hun refererer fra en samtale med en kvindelig tyrkisk læge i Tyskland:

    ”Der er imidlertid noget andet, som foruroliger lægen mere. Igen og igen må hun besøge familier, hvis døtre har forsøgt selvmord. Selvmordsraten hos unge tyrkiske kvinder er uforholdsmæssig høj. ’Jeg er holdt op med at tælle, hvor ofte jeg er blevet tilkaldt og undertiden også har måttet udstede en dødsattest’, siger hun. Hun kan klart udpege årsagerne. For det første er korporlig vold almindelig i tyrkiske og især i kurdiske familier. Kvinder og børn bliver som en selvfølgelighed slået. Og jo større familieklan, desto mere lukker familien af over for omverdenen, hvad der for kvinderne betyder en særlig tæt kontrol. Og det kan også fremme seksuelt misbrug – et absolut tabu i det tyrkisk-kurdiske fællesskab, mener lægen. Hun ved ikke, hvorledes man effektivt vil kunne imødegå dette, for hvis man åbner op for misbruget, vil det i endnu højere grad foregå i det skjulte. Det er en tragisk situation. Da en pige efter mændenes forestilling skal træde ind i ægteskabet som jomfru, bliver pigerne for det meste voldtaget analt. Gerningsmændene kan være pigernes egne fædre, brødre eller onkler. Undertiden foregår det over flere år. Mange piger reagerer med bulimi, depressioner eller selvmord, eller de kan på grund af overgrebene ikke holde på deres afføring. Andre flygter fra martyriet ved at lade sig gifte. Eller de tager netop livet af sig.”

    Citatet er hentet fra Necla Kelek: ”Kulturernes kaos – debatten om islam og integration”, Ellekær 2016.

    1. Du provokere ikke mig, men ganske givet det kulturradikale segment. De kan ikke lide at få sandheden at vide.

      Den er at islamisk salafisme ingen tilslutning har i befolkningen og at salafistisk indvandring derfor er et repræsentativt demokratisk politisk overgreb.

  2. Sådan præcist hvor vil en kvinde i niqab finde arbejde efterfølgende?? Jeg gætter på, at ingen dansk arbejdsplads vil ansætte en sådan, når man ikke kan se, om det er hende selv eller hendes fætter, der møder op. Derudover er der talrige steder, hvor man har visuel kundekontakt, arbejder med farlige maskiner eller har normale hygiejneregler.
    Muligvis kan de få job som rengøringsassistenter på ikke-fødevare matrikler i nattetimerne, men hvorfor? Vi har masser af flittige indvandrere fra fjernøsten, der gladeligt tager den slags jobs. Fx fra Filippinerne og Thailand.

  3. Spild af resurser. Ud med dem, og ind med nogle der vil og kan. Undertrykkelse uden tvivl, det må være klart for enhver, med undtagelse af Zenia, fascismens fjende nummer et. Svende Claus Svendsen er skolens reaktor, han er også aktiv bølle i den autonome underverden, google ham og læs om hans fortid og du vil forstå hvorfor det går så skide godt på Det “frie” Gymnasium.

  4. Ingen kvinder bør undertrykkes af hverken kultur, familie eller samfund, heller ikke muslimske kvinder. Det er dog de muslimske kvinder selv, og ikke folketingets formand, der skal definere hvori en eventuel frigørelse konkret skal udmøntes. Den islamofobi Pia Kjærsgaard og hendes medløbere udtrykker handler tydeligt om det modsatte af frigørelse – nemlig stigmatisering og undertrykkelse, hvilket er en adfærd der hører hjemme i 30’erne.

  5. Sagens kerne er vel, om kvinderne/pigerne frivilligt går med niqab.
    Hvis de ikke blev udsat for en eller anden form for pression, ville de vel vælge dansk påklædning, når de havde udseende til det?
    Formodentlig kan man finde nogle muslimske piger, der anonymt vil indrømme, at niqab’en ikke er et frivilligt valg.
    Så kan man bare generalisere ud fra den gruppe, ligesom man generaliserer ud fra den gruppe, der ikke udtaler sig anonymt.
    Sagen er så klar.
    Selvfølgelig skal man hjælpe muslimske kvinder, der tvinges til at opføre sig underligt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *