Et år efter BREXIT: Sæt mennesker før penge

For præcist ét år siden besluttede briterne at forlade EU. I denne uge er forhandlingerne gået i gang for alvor, og der er store spørgsmål på programmet.

Blandt de vigtigste er borgernes rettigheder, samt spørgsmålet om Storbritanniens betaling til EU. Men allerede ved deres parlamentsvalg i starten af juni så vi fordelene af at være på vej ud.

Storbritannien har foreslået, at man laver forhandlinger i flere spor. Den britiske regering har på gårsdagens EU-topmøde lavet et udspil, som omhandler de omkring 3,15 millioner EU-borgere, der bor i Storbritannien og de omtrent en million briter, der bor i EU-lande.

Imidlertid ønsker EU, at Storbritannien fortsat skal betale bidrag til EU’s-institutioner, selv efter man er trådt ud af unionen. EU vil først og fremmest forhandle den økonomiske del på plads, inden man konkluderer noget på de andre temaer. De 27 EU-lande har sat foden ned, for de ønsker at sende et klart signal, så ikke flere lande formaster sig til at forlade unionen.

En kæmpe bar-regning

Før EU får garanteret penge fra Storbritannien, vil man altså ikke afslutte andre aftaler. Og det er ikke bare lidt håndører gemt i sofaen, som EU er ude efter. EU vil angiveligt have, at Storbritannien skal betale op mod 85 mia. pund (ca. 719 mia. kr.) for at træde ud. EU’s argument er, at Storbritannien har forpligtet sig til at betale på langt sigt til EU’s projekter og institutioner.

Til sammenligning er Storbritanniens samlede årlige netto-bidrag til EU på ca. 8 mia. pund (ca. 73 mia. kr.). EU vil altså have næsten 10 års bidrag fra Storbritannien. Vel at mærker efter, at de er trådt ud. Storbritannien mener forståeligt nok, at de ikke skal plukkes yderligere.

EU-kommissionens talsmand, Margaritis Schinas, sagde efter Brexit, at pengene til EU svarede til, at Storbritannien bestilte en runde øl på en pub til 27 venner, men gik før man havde betalt.

Men selv ikke den mest gavmilde værtshusgænger ville finde det rimeligt at skulle betale 10 runder øl til alle andre længe efter, at man selv har forladt pubben.

Og Storbritannien har allerede givet mange runder. I 40 år har landet været netto-bidragydere, hvilket betyder, at milliardvis af britiske pund er havnet som støtte i andre EU-lande. Briterne mener derfor, at de har krav på værdier fra fælles EU-interesser, som de har medvirket til at finansiere.

En gordisk knude

Denne situation minder om en kæmpemæssig finansiel gordisk knude. Og midt i den sidder fire millioner europæiske borgere altså fast.

For at få de mange penge lader det nemlig til, at EU vil holde millioner af EU-borgere som gidsler. Endnu en gang viser det sig, at EU sætter penge før borgerne.

Ud over de fire millioner borgere, som er direkte påvirkede af situationen, kommer så deres familiemedlemmer i de pågældende lande.

Allerede nu har man set et stigende antal briter søge om statsborgerskab i EU-lande, mens EU-borgere i stigende grad er begyndt at flytte fra Storbritannien.    

Sæt mennesker før penge

Ud over de nævnte punkter er der ligeledes en lang række andre aftaler, der skal forhandles på plads på kort tid inden for områder som fiskeri og luftfart, for slet ikke at tale om handel.

Men EU’s insisteren på at sætte økonomi før alt andet kan bringe forhandlingerne for alle områder i fare. Og det er til skade for både briterne og alle EU-borgere. Ingen vinder noget ved denne fremgangsmåde. Men rigtig mange mennesker står til at tabe en hel masse.

For de mange millioner EU-borgere i Storbritannien og briter i EU, samt deres familier, er denne situationen naturligvis både uholdbar og uacceptabel.

Vi må kræve, at EU sætter mennesker før penge.

  • Rap And

    Nu stikker virkelighed vist rigtig af fra dig. Efter at EL i årevis kæmpede for udvidelsen af de rige klub, så er det nu beskyttelsen af de lande, der ikke vil være en del af fællesskabet, der er blevet til hjerteblodet. Nu er de fælles beslutninger, der med årene er truffet om at anvende penge til forskellige formål uden betydning for betalingsviljen. Nu er det helt legitimt at vende sine forpligtigelser ryggen. En tankegang der vil medfører, at alłe disse omkostninger som England er en del af, og som ikke kan bringes til ophør, i givet fald bliver overladt til resten af EUs befolkninger, hvor fair er det lige.

  • Egon Jensen

    Det er ikke EU, der “vil holde millioner af EU-borgere som gidsler”, men derimod den britiske, konservative regering. Sikke en fordrejning af fakta!

    Det er da utroligt, at Kari, som egentlig er valgt i EU-parlamentet for at varetage danske borgeres interesser, nu laver propaganda for de britiske konservative og deres desastrøse poltik, som i alle punkter er i modstrid med danskernes interesser.

    Og i øvrigt: Også overskriften er forkert: “Et år efter Brexit”. Der er stadig en lang vej til Brexit og Karis Tory-venner har ingen plan!

  • Jakob Bork

    ‘Ud over de fire borgere, som er direkte påvirkede af situationen, kommer så deres familiemedlemmer i de pågældende lande.’

    Hvad siger de fire borgere selv?

  • Niels O

    “Sæt mennesker før penge”? Plejer den socialistiske ideologi ikke at tilsige: “Sæt staten før mennesker og tag deres penge” ?

  • Peer Gedeholm

    Arbejdsgiver og arbejdstager. alle lande i den vestilige verden er ledet af et skyggekabinet, bestående af de største multinationale gigantfirmaer. vores politikere er dårer der dækker over virkeligehden. Kun frank aaen har turde nærme sig realititerne, og han er blevet latterliggjort. Den gode gamle latterliggørelses-taktik. Google lind på frank aaen og multinationalse selskaber, hvis du vil vide hvem der er der bestemmer over din fremtid, tager dine penge, og beskærer din såkaldte “velfærd”.

  • Jørgen Villy Madsen

    England har aldrig og vil aldrig nogensinde sætte mennesker før penge. Det nærmeste man kan komme noget der ligner, er at englændere bruger mennesker som skjold og deres skæbner som gidsler for at fremtvinge en aftale, der er uhørt favorabel for England.

    Det kan det England, vi kender så godt, simpelthen ikke lade være med, så var det ikke England. Heldigvis kender EU efterhånden Englands undvigemetoder og taktiske manøvrer og er klar til at modstå dem. Sagen er jo, at England i 40 år har haft et reduceret medlemsbidrag takket være Maggie, der var EU’s onde ånd. Hun lærte EU noget om England.

    England har altid villet nyde aldrig yde. Det accepterer EU ikke og derfor er Brexit den rigtige løsning. En skam at det ikke skete for længe siden. UK skulle aldrig have været med. Heldigvis er der nu mulighed for en ny start uden lig i lasten. Demokrati og klassesamfund er hinandens modsætninger, derfor skal de holdes adskilt.

  • Johnny Hedevig Lorentzen

    “Men EU’s insisteren på at sætte økonomi før alt andet kan bringe forhandlingerne for alle områder i fare. Og det er til skade for både briterne og alle EU-borgere. Ingen vinder noget ved denne fremgangsmåde. Men rigtig mange mennesker står til at tabe en hel masse “..

    Når jeg læser ovennævnte så er det forståeligt, at der i disse år er en karrievej for politikere der er faktaresistente og populister… det være sig både på højre og venstrefløjen.. Ja, der er mange mennesker der står til at tabe en masse. Det sker når revolutions romatikkere som du vågner op og skal til at tage en konsekvens og et ansvar for et valg. EU har ikke “påtvunget” UK til at udtræde. Ligesom i et ægteskab så skal aktiver og passiver adskilles ved en skilsmisse og det er ganske klart at det kommer til at dreje sig om økonomi, hvad skulle det ellers handle om… ???

  • finn olesen

    prøv at råbe det meget højt og lav en banner med dit budskab rikia ronja rilla. Så vil verden blive lykkelig. det er jeg sikker på. storkapitalen styrer verden…det nytter ikke en skid den kamp du og eu modstandere har gang i. i lever i 70erne…dream on.

  • What…

  • georg christensen

    Jeg er så stolt over for de stærke Englændere, DE turde det,som grækerne ikke turde, “BREXIT” , men burde have turdet.
    Nu lider de græker folket for 7énde år i træk, ene og allene fordi : Finansindustriens fyrster ønsker det. Italienerne står også på afskudsrampen, sammen med spaniolerne, medens østlandene bare fortsætter med deres egne “maffiaer”. Det giver handel og omsætning. Spørgsmålet som så står tilbage vil så være bedømmelsen af “handels værdien”?.

    NB: I bund og grund, tilhører det nuværende EU “affaldskurven”. Modet til at begynde forfra er i sig selv altid besværlig, men altid en “mulighed”, som hele Europa folket samlet ,på beste demokratisk vis også samlet bør være indvoldværet i.