EU viser vejen i Israel-Palæstina

I dag bor der op mod en halv million israelske bosættere på besat palæstinensisk territorium. Det er ikke en kontroversiel påstand men et faktisk forhold som både FN og EU er enige om. Der er også bred international konsensus om, at de israelske bosættelser er ulovlige og udgør et eklatant brud på Genevekonventionen. I praksis er de mere end 100 bosættelser en af de allerstørste barrierer for realiseringen af en to-statsløsning. Den løsningsmodel, der stadig er fundamentet for Danmarks og EU’s tilgang til løsningen af den fastløste konflikt.

EU-Kommissionen har i dag godkendt en ordning, der har til formål at sætte mærkater på produkter fra bosættelser – I hele EU. Det både for at understrege, at man fra EU’s side ikke anerkender bosættelserne som en del af det officielle Israel, men også for at modvirke at bosættelser bliver lukrative produktionszoner.

Danmark udformede i 2012 et sæt guidelines som blandt andet den danske detailbranche kunne bruge til at mærke varer. Altså en frivillig ordning. EU’s samlede tiltag går skridtet videre og gør mærkningen af en række produkter blandt frugt og grønsager til et krav.

Vi kender endnu ikke den endelige udformning af EU’s ordning, men vi ved at den er baseret på en grundregel om, at israelske producenter ikke må skrive ”produceret i Israel” på varer fra bosættelser.  I stedet skal det tydeligt fremgå, at varen er produceret på besat område. Ordet ”bosættelse” skal indgå for at skabe større gennemsigtighed for forbrugerene om varens oprindelse. Det vil derved være op til den enkelte forbruger at beslutte, om han eller hun vil købe hvad man vil kunne kalde ulovligt producerede varer. Det er for os sund fornuft.

EU beskyldes ofte for ikke at sætte handling bag sine ord, når det kommer til udenrigspolitisk handlen. Særligt i forhold til konflikten i Israel-Palæstina, hvor EU i årevis har været en af de allerstørste donorer af bistand men sjældent har haft indflydelse på det amerikansk ledte diplomatiske forhandlingsspor. I dag har EU dog valgt at tage et vigtigt skridt udenom USA og om at være foregangsland, også for mange EU-lande, der ikke har en sådan ordning.

EU’s tiltag skal ikke tolkes som anti-israelsk, men som en beslutning, der er taget for at værne om Folkeretten og for at vise Israel, at vi – i det europæiske fællesskab –  ikke vil tolerere den forsatte annektering af palæstinensisk land. Jeg hæfter mig desuden ved, at mere end 500 prominente israelere heriblandt nobelprisvindere og tidligere parlamentsmedlemmer har underskrevet en erklæring, der støtter op om tiltaget. De stemmer skal også mærke vores opbakning.

I en tid hvor det er svært at finde positive historier fra et Mellemøsten i krise, konflikt og krig kan det kun hilses velkomment, at EU tager dette vigtige skridt. Et tegn på, at vi har brug for et samlet EU, der kan agere ansvarligt i sin udenrigspolitik. Brug af blød magt er et vigtigt instrument i Europas udenrigspolitiske værktøjskasse.

I Alternativet har vi længe efterlyst , at vores hjemlige debat om EU faktisk forholder sig til det arbejde der laves i EU – her var så en af de gode historier, der viser at EU faktisk kan rykke ved en nogle gange fodslæbende national debat.

 

 

19 responses to “EU viser vejen i Israel-Palæstina

  1. Israel EU,s dårlige samvittighed,
    Israel det eneste demokrati i Mellemøsten, som endda lever i en asymetrisk borgerkrig, hvor Europa mest holder med modparten, og dermed udskyder den fred, som endda vil give Palæstinænserne den største økonomiske fremgang i Mellemøsten, men Iran som doner, forbyder dette ske.
    Israel som mener landbrugsjord skal dyrkes, og med Palæstinænsisk arbejdskraft opdyrker Vestbredden, og EU som ikke ønsker konkurrence fra Middelhavslandene , mener et mærke som giver landbrugsjord mening samt Palæstinænserne arbejde, skal mærkes i negativ retning, og EU beskytter egne varer, mod staten Israel, og arbejde til Palæstinænserne.
    Palæstinænserne ud af Stenalderen, altså ingen støtte før fred med Israel, men altså imod Europas interesser, og Jøderne fortsat i u-trygt liv.
    Israel fortjener fred. Finn Vig

    1. “…Israel det eneste demokrati i Mellemøsten, som endda lever i en asymetrisk borgerkrig,…

      Utroligt at du kan se det som noget positivt. Likud er ikke interesseret i fred, det er derfor at de ikke gør noget ved bosættelser og endda ligefrem opmuntrer dem. Samtidig er den Israelske militær industri afhængig af at have en slags permanent krigszone til deres rådighed. Israelerne er måske interesseret i fred, men det er deres magtelite ikke.

      I længden tror jeg ikke på en tostatsløsning, for hvordan kan du opretholde et funktionelt land i to dele. Israelerne bliver nødt til at dele landet med palæstinenserne. Men før det kan ske er det nødvendigt at Israel fjerner bosættelserne. Det viser en stærk villighed til løsning samtidig med at det svækker de højre rationalistiske kræfter i Palæstina. Likud er Hamases største støtter og omvendt.

    2. Tal for dig selv – vores eneste dårlige samvittighed er, at vi har lagt os i halen på amerikanske præsidenter der har fået bastante tilskud til deres valgkamp fra israelske lobbygrupper, i stedet for at sætte os i gennem og kræve en to-statsløsning som betingelse for adgang til vore markeder.
      Israel er regeret af fanatiske landsbytosser. På en god dag kan det derfor som demokrati matche Italien på en dårlig. Korruption er udbredt og embedsværket og hæren slipper afsted med ting, som ville sende dem i spjældet i et EU-land. Det eneste, der virker, er retssystemet. Det smarteste, Israel kunne gøre, var at indføre et first-past-the-post valgsystem eller hæve spærregrænsen til ikke under 5%. Så ville borgerlige regeringer ikke være afhængige af vanvittige, ekstremistiske rabbinere.

  2. Jeg synes, at det er fint, så ved jeg hvilke varer, som jeg skal købe, nemlig de mærkede. Ellers har det jo været svært at støtte Israel på den måde.

    Har man iøvrigt tænkt på, at der arbejder mange palæstinensere i de nævnte områder, som altid ender med at betale prisen = arbjedsløshed.

    1. Selvfølgelig bor der Palæstinensere, det er et besat område. Det gør der også i Israel og de bliver diskrimineret begge steder. Det er lidt ligesom at sige at vi skulle gøre noget ved koncentrationslejrene fordi der jo også bor jøder.
      Israel har været besættelsesmagt siden 1967. Som beboere i et besat område giver internationale rettigheder dem ret til at forsvare sig overfor en besættelsesmagt. Man kan være imod deres midler, men Palæstinenserne har i princippet loven på deres side.

      1. Lær lidt historie. Vestbredden var JORDANSK territorium, som erobrede det i 1948. Der var ingen pælæstinesisk stat før dette, men et britisk mandatområde i Palæstina. Hvis det skulle gives tilbage til nogen var det Jordan, eller England, eller måske skulle jøderne beholde det, de har jo trods alt været der i over 2000 år.
        Hvis palæstinenserne virkelig ville fred, så havde de det nu, men tror du, at Israel vil ændre Vestbredden til endnu et Gaza?

        1. Ja men ingen af de Arabiske stater er særligt gamle, i 1948 var Jordan yngre end Palæstina er i dag. At der har boet jøder i mere end 2000 år, er ikke særligt brugbart i dag. Ellers er der masser andre grænser som skulle laves om.

          Det er på tide at lære hvordan vi lever sammen – når Israelerne har lært at leve med deres eget palæstinensiske mindretal, kan de passende gøre det samme for Gaza og Vestbredden. For selv hvis man genetablerede grænserne fra før 1967, ville det ikke være velfungerende stater, Israel må på sigt danne en stat med Palæstinenserne.
          Israelsk politik har (under Likud) siden 1967, i større eller mindre grad, været, at underminere den palæstinensiske befolkning – ødelægge deres eksistensgrundlag og tvinge dem til at flytte. En politik som kun har støttet de mest radikale grupper, uden hvilken Hamas ikke ville have sin nuværende støtte. Som udgangspunkt bliver man nødt til at acceptere international lov. Demonstrere at man er en demokratisk retsstat, der respekterer menneskerettighederne. Hvis de så giver sikkerhedsproblemer, kan de i den situation regne med Europæisk støtte. Derfra kan man med tiden skabe en grundlag for stabilitet i området. Den nuværende retning er fuldstændigt udsigtsløs.

  3. Israel er modellen for det kommende Ævroland. Vi kan lige så godt vænne os til det. Ja EU kan man altid regne med. Israel kæmper mod psykopater der render rundt i gaderne, og med knive slår fredelige borgere ihjel, og hvad gør EU?
    At EU ikke længere har ret meget føling med sine borgere, er jo helt klart.
    Hvis man vil vise sin utilfredshed med EU, så køb israelske varer vil det lyde, og jeg vil se mærkningen af israelske varer som et salgsfremstød jeg kan støtte.

    1. Ja for den Israelske stat er jo rene engle… Hvis du er så glad for dem er du velkommen til at tage derned.

  4. Nedenstaaender kommentarer klan jeg kun sige amen til. Det er saa let at rakke ned paa Israel. Europa skal jo tage hensyn til sine muhammedanske undersaatter og mindre fredsprocessen er i deres tanke. Derfor i modsaetning til Nordquist som siger om maerkningen af varer : “Det er et vigtigt skridt…..”, hellere holde mig til at sige at det er en fej og asymetrisk holdning

    1. Helt enig – det er let at rakke ned på Israel. Og Rusland. Og Saudi-Aarabien. Og Iran. Din pointe er?

  5. Kære Rasmus Nordquist
    Det er korrekt at Vestbreden, også kaldet Judæa og Samaria, siden seks-dages krigens afslutning i 1967, har været under de facto kontrol af Israel, og at dette har medført stigende og fortsat israelske bosættelser.
    Heldigvis kan man sige hvis man er zionist, Pro Israel, eller bosætter. Eller øv kan man sige hvis man er palæstinenser eller fører EU blok politik som ukritisk er anti Israel.
    Tilbage til emnet i debatten om plus/minus mærkning af produkter fra “West bank”, eller Vestbredden. Skal man fra EUs side vedblive med denne signalpolitik når der er gået snart 40 siden krigen?
    Der er ingen korrelation mellem fred og bosættelser:
    Arafat døde den 11 nov 2004 efter at have afslået netop at få selvstyre og muligheden for en fremtidig Palæsitnensisk stat.
    Jordan besatte Vestbredden fra angrebskrigen mod Israel i 1948 frem til 1967, og dermed uden at overdrage eller hjælpe Palæstinenserne med ønsket om selvstyre, for Jordan ville selv have det jordanske kongerige udvidet på den besatte Vestbred.
    Denne historiske Bevidsthed er vigtig også når debatten kører om mærkning, for hvad med mærkning af olie fra Pro Sharia lande i Mellemøsten ..
    MVH JACOB GROSMANN-HUANG

  6. Lad dem mærke løs – så ved jeg hvilke vare jeg skal købe når jeg vil være 100% sikker på at mine penge går til Israel.

  7. Ordningen er ikke et skridt frem, men et tilbageskridt til en tidligere ordning som hed “kaufen nicht bei juden”

  8. Palæstina har ALDRIG eksisteret som en stat før 1948 – hvor FN etablerede en delingsplan imellem de Arabiske og Jødiske befolkningsgrupper, der på det tidspunkt levede der.

    Israel er derimod en historisk kendsgerning, der har eksisteret i mindst 3000 år – og formentligt meget længere.

    Jeg har på ingen måde sympati for Jødernes behandling af deres Arabiske medmorgere (der lever altså mindst 1 million Arabere i Israel med Israelsk statsborgeskab – som vi aldrig hører fra/om).

    Der findes kun en måde at løse konflikten imellem Jøderne og Araberne i Palæstina/Israel på – der går udover FN’s oprindelige delingsplan – nemlig at forene Israelere og Palæstinensere i en stat.

    Denne løsning indbefatter naturligvis også inddragelsen og tilbagevendelsen af de arabere, der i 1948 mere eller mindre frivilligt forlod deres hjem (huse og jorde) – altså etableringen af et nyt Stor Israel.

    Hvis alt dette skal lade sig gøre – OG DET KAN DET!!! – vil det kræve:

    1. Ægypten afgiver Sinai halvøen til den nye stat.
    2. USA, Rusland, Kina og Europa afgiver sikkerhedsgarantier – således at den nye Stat i mindst 100 år vil være militært beskyttet.
    3. De Arabiske olienationer etablerer en fond på 1000 mia. dollars til etableringen af et nyt Palæstina/Stor Israel.

    Jøderne er udmærket godt klar over, at de ikke på lang sigt kan opretholde en stat i evig konflikt med deres naboer – det har de jo foreløbigt gjort i 3000 år med alle mulige lidelser.

    Det er på tide at skabe fred imellem Araberne og Jøderne.

  9. Det er en fin og vigtig ordning, EU-kommissionen har indført, og jeg forventer, at den vil blive fulgt op af andre mærkningsanordninger: mærkning af kinesiske produkter fra det besatte Tibet, mærkning af indonesiske produkter fra det besatte Irian Jaya, russiske produkter fra det besatte Krim samt fra den besatte del af Østpreussen (Kaliningrad-oblasten). Og EU bør såmænd gribe i egen barm og anordne mærkning af polske produkter fra det besatte Schlesien (jeg ved godt at Den Tyske Forbundsrepublik anerkendte de nuværende grænser tilbage i 1990, men Forbundsrepublikken fik altså vredet armen). Det er sikkert behov for yderligere mærkningstiltag, men jeg mener, at jeg ovenfor har anført nogle af de vigtigste.

  10. Nu mangler vi så at få alle halal-fødevarer mærket, så vi kan undgå både dyrplageri og støtte til ISIS og Det Muslimske Broderskab. Vi mangler også et hagekorsmærke på nazi-pantknapperne, som sender pantbeløbet til blandt andre Folkekirkens nødhjælp, som støtter HAMAS og Hizbollah, der bruger pengene til fortsat jødeudryddelse med Qassamraketter mod civile israelere. Få bare fingeren ud, EU-pampere!

Comments are closed.