Frygten for Rusland er ikke den samme overalt.

Der er samarbejde og tillid i nord, og konflikt og mistro i syd.

Der er tale om store kontraster i bedømmelsen af truslen fra Rusland, når det drejer sig om det arktiske område, og når det drejer sig om områderne syd for Arktis. I Arktis er der et fint samarbejde mellem vestlige lande og Rusland, og i syd er der konflikt mellem Vesten og Rusland.

På en rejse gennem Norge og Rusland i sidste uge fik jeg og andre folketingsmedlemmer et lille indblik i, hvilke forklaringer der er på forskellen på de to områder.

I det norske udenrigsministerium og det norske forsvarsministerium fortæller de os, at Rusland ikke udgør en trussel imod Norge. Man har et virkeligt godt samarbejde mellem Rusland og Norge især på den fælles grænse ved Kirkenes i Nordnorge.

Norge har alligevel tilsluttet sig EU´s sanktioner imod Rusland efter Krim og Ukrainekrisen i 2014. Hovedbegrundelsen er, at NATO og EU må stå sammen.

Måske er det et svar på Norges tilslutning til sanktionerne, at to medlemmer af Norges udenrigskommission ikke kunne få visum til en planlagt rejse til Moskva for nogle måneder siden. Men en af politikerne i kommissionen mente, at det i lige så høj grad kunne være, fordi de i Moskva er bange for at høre nordmændenes kritik af russernes forhold til menneskerettighederne! Det er selvfølgelig også skræmmende.

Måske er det også denne trussel om at blive belært af en nordmand, der fik russerne til at nægte indrejse til en norsk journalist, der skulle have været guide for den danske delegation på turen fra Kirkenes til Murmansk. Han forklarer i en artikel i sit blad selv, at det er forbundet med undertrykkelse af ytringsfriheden, at han ikke må rejse ind i Rusland[1]. Han har nemlig skrevet nogle kritiske artikler om Rusland i norske aviser.

Der gives aldrig forklaringer, når folk nægtes visum til et land. Så det står os alle frit for at gætte, hvorfor vores guide ikke kom ind. Men det var en helt særlig situation i et område, hvor der er et meget tæt og tillidsfuldt samarbejde.

På trods af sanktionerne har Norge nemlig bibeholdt et samarbejdet med Rusland på en række områder. Det drejer sig om: grænsebevogtning, visumregime i grænseområdet, kystvagt, en hotline til den russiske nordflåde i Murmansk, udveksling af observatører til øvelser i grænselandet over en vis størrelse samt redningssamarbejde. Det på det militære område faktisk kun VIP-besøg og fælles øvelser, der er blevet aflyst på grund af sanktionerne.

Da vi besøger de forskellige myndigheder i Kirkenes og Murmansk får vi bekræftet de positive ord om samarbejdet. Det er tæt og frugtbart, selvom begge sider samtidig tilfører flere militære tropper og opgraderer materiellet og øvelsesniveauet. På den russiske side er de kede af, at samarbejdet er blevet beskåret, men de er glade for den del, der er tilbage. Den russiske Nordflåde og norske myndigheder gennemfører ugentlige møder via skype eller in persona. Og på grænsestationerne arbejder man også tæt sammen. Borgmesteren i Kirkenes er ligeledes en hyppig gæst i Murmansk og omvendt. Man havde i fællesskab fået stoppet en flygtningestrøm fra den 3. verden, der begyndte i november 2015 og blev lukket ned i foråret 2016.

Der kommer så mange russere over grænsen til Kirkenes for at købe ind – de går særligt efter kvalitetsmadvarer og mærketøj -, at gadenavnene i Kirkenes nu også står på russisk! Nordmændene kører til gengæld over grænsen til Rusland for at købe benzin, og for at opleve Murmansk, der er områdets eneste storby. Kirkenes er en lille flække med ca. 5.000 indbyggere og Murmansk er en storby med 300.000 indbyggere.

Fra det varme forhold i det kolde nord rejser vi til Moskva for at høre mere om det kolde forhold i de varmere områder.

Det bliver et gennemgående tema i samtalerne med de russiske eksperter og politikere, vi møder i Moskva. Hvordan kan der være tillid mellem Vesten og Rusland i nord, når der er mistillid og konflikt i syd?

Et af de første svar får vi fra en russisk folkeretsekspert[2]. Han siger, at samarbejdet i nord skyldes, at alle har tillid til hinanden om, at man vil følge reglerne. Og at man faktisk også gør det. I syd er det omvendt. Ukraine-krisen har medført så stor mistillid, at man ikke kan tale sammen. Russerne kan ikke stole på Vesten, fordi Vesten ikke kan forstå, hvad der er sket i Ukraine. Vesten har støttet en ulovlig magtoverdragelse i Ukraine i februar 2014. Dette kup førte ifølge ham til en borgerkrig samt til Krim-borgernes ønske om at benytte lejligheden til at komme tilbage til Rusland, og efterfølgende til Vestens sanktioner imod Rusland. Det er ifølge eksperten et historisk og juridisk faktum, at der var tale om et ulovligt magtskifte i Ukraine i februar 2014. Det kan man ifølge ham og de udredninger, han henviser til, ikke have to holdninger til. Den ukrainske forfatning blev nemlig ikke overholdt og Vesten støttede alligevel de personer, der overtrådte landets egne love. Derfor er der ingen tillid mellem Vesten og Rusland på det felt.

(Jeg kan her for egen regning tilføje, at EU´s enhed til bekæmpelse af russisk misinformation gang på gang skriver, at det er russisk misinformation, at der skete et ulovligt magtskifte i Ukraine i februar 2014. Der er dog aldrig kommet nogle beviser på, at det var lovligt fra enhedens side. Så emnet er betændt og umuligt at tale om. Hvis man bruger de reelle historiske fakta, bliver man i Vesten kaldt 5-kolonne![3])

Andre eksperter forklarede forskellen på spændingsniveauet i Nord og i Syd med den efter deres mening misforståede analogi mellem Krim og Baltikum. Man kan ikke sige, at fordi russerne anser Krim for russisk, så vil de også anse de baltiske lande for russiske. Men en af eksperterne, Andrej Kortunov[4], understregede, at det er vigtigt, at Rusland viser, at man kan håndtere at have russiske mindretal uden for Rusland, der har en russisk, national og kulturel identitet, men ikke en politisk loyalitet til Rusland. Det er meget væsentligt for Rusland at overbevise balterne om, at der ikke er en trussel rettet imod dem fra Rusland. Rusland er en status quo magt, der ikke ønsker udvidelser.

Problemet er, at NATO opbygger store styrker, der vil kunne indtage Kaliningrad uden at Rusland vil kunne forsvare området. Derfor føler Rusland sig usikker på NATO. NATO har kapabilieterne. Men har de viljen? Det samme siger NATO-landene om Rusland. Rusland er ved at opbygge kapabiliteterne til et angreb. Men har de viljen? Ifølge Andrej Kortunov må man stoppe denne spiral af mistillid og oprustning.

Men det er ikke let i dag, fordi der nu er ikke længere er ordentlige samtale-kanaler mellem NATO og Rusland, hvor igennem man kan opbygge tillid.

Rusland havde ifølge Kortunov ønsket at få etableret et regime for, hvordan man flyver i Østersø-området for at undgå krænkelser af grænserne og sammenstød i luften. Men her blokerede NATO for etablering af samarbejdet. Det var årsag til vrede i Rusland.

Vejen frem må ifølge Kortunov være samarbejde, de steder hvor det er muligt. Målet er, at alle bør være ”stakeholders” i (dvs. at have del i ansvaret) europæisk sikkerhed. Det betyder for Ruslands vedkommende, at det ikke nytter noget, at Vesten opretholder det iskolde sanktions-regime og dermed udelukker Rusland fra enhver indflydelse på udviklingen i deres eget nærområde.

Vesten bør droppe sanktionerne imod Rusland. For de har ifølge Kortunov overhovedet ikke virket efter deres hensigt, – de har nemlig ikke svækket, men styrket Putins magt, og de har ikke ændret russisk udenrigspolitik det mindste. Samtidig forhindrer de Rusland i at opnå en friere og mere vestlig udvikling. Derfor vil det være i alles interesse af afskaffe sanktionerne og begynde at samarbejde om de vigtigste problemer, såsom international terrorisme.

Omtrent den samme analyse fik vi fra politikere fra partiet Jedinaja Rossija (Putins parti) i Dumaen. Politikerne fra udenrigskommissionen understregede, at det er nødvendigt, at Vesten begynder at lægge pres på Ukraine for at opfylde fredsaftalen, så der på længere sigt kan blive tale om en afslutning af borgerkrigen i Ukraine. Rusland blev af politikerne beskrevet som et land, der ikke ønsker at besætte nye landområder. Krim kom frivilligt og det er kostbart nok at integrere det område. Det er helt utænkeligt at Rusland skulle sætte sig i besiddelse af andre områder. Der er ikke noget ønske om det, og der er ikke kræfter til det.

Disse beroligende analyser fra officielt hold blev nogle timer senere imødegået af nogle af ambassadens samtalepartnere, – nogle vestligt orienterede analytikere, skribenter og NGO´er (Carnegie, Moscow Times og Amnesty International). Hovedsynspunktet var, at det nuværende styre er udemokratisk og undertrykkende og derfor umuligt at stole på. En af analytikerne kaldte styret for nærmest stalinistisk. De vestlig orienterede analytikere underbyggede dermed beskrivelsen af, at der er konflikt og mistro i syd, selvom der, som vi lige havde oplevet i dagene før, er samarbejde og tillid i nord.

 

[1] https://thebarentsobserver.com/en/civil-society-and-media/2017/03/barents-observer-editor-thomas-nilsen-declared-unwanted-russia

[2] Aleksander Vylegzhanin, Dr Jur. Leder af den folkeretlige afdeling på MGIMO – Moskvas Statsinstitut for Internationale Relationer.

[3] Der er skrevet en glimrende rapport om Ukraine-krisen og EU´s enhed om russisk misinformation. Læs den på dette link: http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/uru/bilag/56/1696791.pdf

[4] Leder af RIAC, Russian International Affairs Council, en tænketank, der er finansieret af både staten og private midler.

25 responses to “Frygten for Rusland er ikke den samme overalt.

  1. Jeg kan ikke se hvorfor sanktionerne forhindrer Rusland i at udvikle et friere Vestligt demokrati. Lige omvendt ville en sådan forandring ophæve sanktionerne. Det er en skummel argumentation Kortunov her benytter.

  2. Hold nu op, der var og er, jo ikke nogen borgerkrig i Ukraine, dertil havde “oprørene” hvis der var nogle, ikke midlerne, menneskene eller udstyret. Det er Rusland der har invaderet og muliggjort, og holder den væbnede konflikt i hævd.

    Det er muligt, at Ukraines forfatning ikke har været overholdt, men hvilken ret giver det en fremmede nation som Rusland til at invadere landet, og slå dets borgere ihjel, eller for den sags skyld annektere en anden nations landområder?

    Med din argumentation, så tilhøre Köningsberg jo også retteligt Tyskland, har Tyskland så også lov til, at invadere og annektere Köningsberg uden yderligere konsekvens?

    Rusland har ikker nogen lovhjemmel eller særlig ret til Krim, hvis øen endelig skulle gives tilbage til dets retmæssige ejere, så var det vel til Krim-tatarerne, et folk, som nu i dag bliver forfulgt under den russiske besættelse, og som russerne før har slået ihjel og etnisk udrenset, så de nu i dag er et mindretal, men som før russerens første erobring for godt 200 år siden var øens oprindelige befolkning, iøvrigt med et helt anden kultur, sprog og alfabet.

    Jeg kan ikke se,hvordan Marie Krarup pludselig kan melde sin blinde tillid til Rusland, når man ser journalister, og andre kritikere af regimet blive slået ihjel bare fordi de er kritiske.

    Hvordan kan det være, at vi skal skide på alle værdier, lov og ret, når det gælder Rusland, men ikke når det gælder Saudi-Arabien eller Tyrkiet f.eks.?

    Nej Marie Krarup, dit ærinde klæder dig ikke, og underminere både din egen troværdighed og den gren du selv sidder på, du vinder ikke undertegnede over på Putins side blot for uldent mammons (handel) skyld, eller fordi du har mødt et par flinke og søde russere på din rejse, hvis jeg ikke viste bedre, så ville jeg kalde dig tossenaiv og radikal, men jeg ved desværre bedre……..

    1. Det er da soerens saa skraasikker du er!
      Det er besynderligt at du kun retter skytset imod Rusland, naar det beviseligt var amerikanerne som ville have -endnu et- systemskifte, ( det efter Irak, Iran, Afghanistan, Libyen, Aegypten, Kuba, Georgien, Syrien og mange mange andre). Og i taler om at russerne har blandet sig i det ameriakanske valg!! Det er taabeligt, tumpet og tosset.
      Hvor er kritiken af Amerika?, de har ihvertfald mindre at goere i Ukraine end russerne!
      Og hvis man stadig er i tvivl, saa er det Rusland der gav asyl til Snowdon, da alle andre lande stak halen imellem benene og viste hvad der er tilbage af menneskerettighederne – intet- hvis det ikke falder i god jord hos amerikanerne.
      Danmark burde skamme sig!

      1. @ G Wiltek

        Du kan tro jeg også er kritisk overfor USA, men nu er det Rusland artiklen handler om, og at USA gær uret, retfærdiggør jo ikke, at et Europæisk land som Rusland også gør det.

  3. Marie Krarup
    Hvordan kan du dog være så ,,naiv,,
    Har du læst bøger fra og om Rusland.
    Hele deres historie. Næppe .
    Nu er Rusland ,det drejer sig om og ikke alle andre lande.

  4. Hvor er det tydeligt at Marie Kraup aldrig har befundet sig i Rusland uden at være omgivet at Putins spindoktorer. Rusland er det mest korrupte land nær det europæiske kontinent. Gullak lejren lever stadig og er man uenig med Putin kan man blive sendt derover. Der er naturligvis også mange andre måder at få politiske modstandere til at holde mund, og makker de ikke ret er vold med døden til følge en del af værktøjskassen.
    Hvordan kan man søge inspiration fra sådan et land? Det kan man naturligvis kun hvis man har en dagorden der ikke taler for demokrati og frihed.

  5. Kære Marie Krarup,
    Flertallet af den ukrainske befolkning blev godt og grundigt trætte af Viktor Janukovitjs absurde kleptokrati. Det var et folkeligt oprør, der gjorde, at han var nødt til at flygte til Rusland. At Putin ikke anerkender det ukrainske folks ret til selvbestemmelse ændrer ikke på folkeretten. At han har ladet sine “små grønne mænd” indlede en såkaldt hybridkrig ændrer ikke på, at Ruslands overgreb på et andet lands suverænitet er en klar krænkelse af folkeretten. Længere er den ikke.
    Det er klart at Ruslands naboer er ekstremt utrygge ved situationen. Tænk på Ruslands fingerede angreb på Danmark under Folkemødet på Bornholm. Mener du virkelig, at dette sådanne hændelser skulle danne grundlag for et godt og varmt venskab mellem Danmark og Rusland?
    Jeg kan kun sige at det er fuldstændigt åbenlyst, at du er påvirkningsagent for Putin / Rusland / FSB.

  6. Ukraine er bare endnu en figur i skakspillet ml. Usa og Rusland. Den såkaldte revolution var bare et militærkup begået af højrefløjs nationalister i Ukraine med Usa i ryggen. Rusland har udnyttet chancen og taget Krim tilbage. Husk bare Kosovo for nogle år siden, hvor Usa var i krig på albanernes side og fratog serberne deres vugge, med historie og kultur som går næsten 1000 år tilbage. Så kom Irak, Lybien, Syrien. Et kupforsøg i Tyrkiet. Det ender på et tidspunkt i en krig ml. de 2, men indtil da skal man håbe på ikke at blive til en brik på skakbrættet.

  7. Det er bekymrende hvis det her er DF´s politik, et parti der plejer at ville værne om danske interesser, værdier med videre, jeg må indrømme, at deres hidtil ageren må være spin og snak, hvis det her virkelig er deres rette alvor.

    Ikke siden anden verdenskrig har en anden europæisk nation truet og besat nabolande, Rusland er ikke bedre en Nazi Tyskland var i 1930´erne.

    I øvrigt er det anden gang i historien, at Rusland annektere Krim, for det er ganske rigtigt, Krim er ikke oprindeligt russisk.

    https://en.wikipedia.org/wiki/Annexation_of_Crimea_by_the_Russian_Empire

    1. Det er fuldt ud korrekt. Ukraine er oprindeligt ikke russisk, eller på anden måde andet end resultat af sovjet-russisk annektering (annektere, (af lat. annectere, af ad- + nectere knytte), indlemme; udgive for sit eget.)

      Det er bekymrende at DF, på trods af DF indrømmer at Putin er en farlig mand, mere tager hensyn til Danmarks handelsinteresser med Rusland end Ukraine’s ret til selvstændighed. DF ved nemlig udmærket hvordan en kultur kan overtage en anden ved brug af strategisk tåbelig indvandrings politik.

      Javist, jeg forstår og anderkender DF’s prioritering, men det har intet at gøre med Ukraine’s ret til selvstændighed.

      DF er i dilemma …

  8. Jeg har boet i Ukraine i ganske mange år, og der er ikke tale om en “borgerkrig” i Ukraine. Befolkningen fik nok af en korrupt præsident. 100 demonstranter blev skudt og dræbt af præsidentens specialstyrker. Det var dråben, som fik millioner af mennesker på gaden.

    Der var ingen som helst problemer mellem øst og vest Ukraine, før Rusland blandede sig for at bevare kontrollen med Ukraine.

    Marie Krarup må prøve at forstå Rusland ikke betragter Ukraine, som et selvstændigt land, og aldrig har gjort det. De opfatter alle de tidligere sovjet stater som en udvidelse af Rusland, som ikke må få chancen til at stå på egne ben.

  9. KÆR LÆSER FØLG MED I VOR MEDIER DER FÅR DU SANHEDEN OM ØST UKRIANE OG DOMBOSS KONFLIKT VI ER DE ENDESTE MEDIER FRA DANMARK DER BRINGER VAD DER FÅRGÅR I ØST UKRIANE DOMBOSS REGION FORDE VI JÆVNIT TAR TIL NOVOROSSIA OG HJELPER DEM AT DE KAN MODSTÅ DEN KYNISK FOLKEMORD SOM EU OG NATO OG DANMARK DELTER VI SAMLER FULL BEVISER MOD DE POLITIKER SOM INDVESTER SKATTE KR TIL FOLKEDRAB PÅ RUSSISKE UKRIANDER DE VIL EN DAG BLIVE RATFORFULT DET KAN JEG LOVE DEM 100 PROSENT DEVÆRNE PRESIDENT SMILLET OM AT BLIVE ANDHOLT MEN DEN SMIL KOSTET HAM ANDHOLDSEN OG KOM FOR RATTEN DET VIL SKE OGSÅ MED VESLIG POLITIKER NÅR DOMSTOLEN STATER I DONESK NÅR KRIGEN ER SLUT ………. MER OM NOVOROSSIA FIN OS PÅ FACEBOOK

    https://www.facebook.com/novorossia.news

  10. Troll´en oven over, at vist et godt eksempel på, hvor alvorligt dette her er, det behøver man vel ikke sige flere ord om, andet and det ikke gør situationen mindre skræmmende, at sådan en kan finde en lille debat på en dansk side.

    Med hensyn til link, så er der også en link her over situationen i Ukraine og dagens kampe. om nogen kunne have interesse deri:

    https://liveuamap.com

  11. Som med den nylige rejsebeskrivelse fra Ukraine igen en glimrende og meget tiltrængt, realpolitisk rejsebeskrivelse fra Nordkap. Marie Krarup udstiller Udenrigsministeriets såvel som vore universiteters manglende evne og vilje til en realpolitisk analyse af Russisk udenrigspolitik.

  12. Hvorfor skulle EU blande sig i indre anliggender i Ukraine med milliader af euro i støtte af den demokratiske proces, som man offentligt kalder det. Men som er anvendt til økonomisk støtte til oppositionen.
    Man kan således også sige, at Rusland skal blande sig uden om indre politiske anliggender i Ukraine.
    Men der foreligger en aftale imellem vesten og Rusland, da man frigjorde de østeuropæiske lande, hvor det bla. blev aftalt, at NATO og vesten ikke måtte blande i sig i indre forhold, hverken militært eller politisk i lande som havde en alliance med Rusland.
    Det havde Ukraine.

    1. @ Erik Skifter

      Ukraine har gået Ruslands vej siden murens fald, når de så kigger over på dets nabo og anden søster nation, Polen, og til stadighed observere en kæmpe økonomisk fremgang siden de indtrådte i EU, så tro da fa…., at de ønsker at prøve noget nyt, og en ny vej!?

      Problemet med Rusland er, at Rusland i de sidste mange år, har låst ukraines manøvre muligheder, da de har låst dem fast i gæld og dårlige kontrakter, man kan sige, at Rusland gentagne gange har brugt sin magt som storebror, og holdt en “pistol” for panden, når div. kontrakter med videre skulle underskrives.

      Derfor skulle der også noget drastisk til, før Ukraine kun rive sig løs af Ruslands tøjler, hvilke de var godt og grundet bundet og spundet ind i, og her er det ligegyldigt om EU eller andre har givet lidt moralsk eller økonomisk støtte, for i sidste ende er det jo folkets valg, og deres frie ret i følge folkeretten til selv, at måtte bestemme deres skæbne.

      Selvom Danmark fik økonomisk støtte eller blev lovet guld og grønne skove af Rusland, så tvivler jeg på, at vi ville droppe EU og NATO, og så indgå i en russisk union eller lignende, det er et kæmpe valg og skridt, og sådan fungere verden ikke, Ukrainerne er ikke dummere end os.

      Den russiske vej, både i Ukraine, andre steder, og så sandelig også i Rusland selv, har jo vist sig ikke, at være effektiv, Rusland burde være meget rigere i dag end det er, og jeg tror også det er her vi skal søge Ruslands militære angreb på Ukraine, de er simpelthen bange for deres egen skygge, og at folket i Rusland bliver de næste der rejser sig, for systemet i Rusland har fejlet, det er kun for de få, og det er kun de få, der oplever en større økonomisk fremgang, bare spørg folk på landet eller udenfor de store byer.

      En anden, og væsentligt forskel, som jeg godt vil understrege tykt, det er at der virkelig er en stor forskel på, at f.eks. EU eller andre giver lidt økonomisk støtte til demokratiske fremskridt, antikorruption og lignende, og så et andet land der går ind og slår mindst 10.000 af et andets lands borgere ihjel, samtidigt med, at de på alle mulige måder undergraver landet økonomisk, og direkte annektere territorium, det har jeg endnu aldrig set hverken EU eller USA gøre, så gradsforskellen er til at få øje på, og kan bare ikke forsvares!

      Med hensyn til aftaler, så kan der henvises til Budapest Memorandummet, hvor Ukraine, den gang verdens tredje største atomvåben magt, overgiver selvsamme våben til Rusland, på b.la. den betingelse, at Rusland lover at overholde Ukraines territoriale integretitet.

      Hverken NATO eller EU, kan bestemme om Ukraine skal være medlem af disse organisationer, det er Ukraine og dets folk, der selv bestemmer dette, så de kan jo ikke tvinges, hverken til at blive en del af Rusland eller en del af disse organisationer, så den med indblanding kan hverken være afgørende eller holdbar på nogen måde,som argument.

      Der er ingen argumenter, love , regler, kontrakter osv. som kan retfærdiggøre Ruslands drab på Ukrainere og besættelse af deres landområder, det er ikke så kompliceret, men egentligt meget enkelt, Rusland har angrebet et andet suverænt land uden nogen som helst lovhjemmel eller anden legitim grund.

      Når det så står klart, så må Rusland trække sig ud, afgive de besatte områder, og herefter kan man så indgå en ligeværdig forhandling om hvad man nu måtte være uenige om, men det andet her, det burde have hørt fortiden til.

  13. Marie Krarups nøgterne og saglige kommentar omkring forholdet til Rusland er velgørende læsning.
    MArie Krarup er jo næsten ene om at repræsentere en fornuftsbaseret holdning til Rusland, baseret på hendes eget kendskab og erfaringer, til gengæld vidner reaktionerne i pressen og blandt Folketingets partier om, at Vestens politikere stort set alle har udviklet sig, så de i dag fremstår som vasaller af den herskende (u)orden. DEt er beskæmmende, og er et vidnesbyrd om, at totalitarismen er ved aT trække i arbejdstøjet. MEdierne fungerer i dag ikke på journalistiske vilkår. Deres informationsforpligtelser er afløst af en forpligtelse til at underholde, til info-tainment.

    1. Marie Krarup forholder sig pragmatisk til danske økonomiske handelsesinteresser med Rusland, men ikke i henhold til Ukraine/Krim’s selvstændighed.

      Marie’s fortælling er ganske velskrevet. Hun forsøger at beskrive Ukraine’s situation efter sin overbevisning. Problemet består imidlertid af Ukraine’s helt overordnede krav om at frigøre sig fra Sovjet Ruslands annektering (okkupation). Krav som alle tidligere Sovjet stater har fælles.

      Det er ikke i overensstemmelse med folkestyre (et ethvert lands ret, hvis der er befolknings konsensus, til politisk selvstændighed) at annektere landet. Det er lidt samme agenda EU føderalisterne forsøger, siden flere lande i EU ikke tillader folkeafstemning om EU medlemskab.

      Også internt i EU’s nationale stater ser man problemet. Spanien, Italien (nord og syd), Belgium og flere andre, er ikke i overensstemmelse demokratisk folkestyre med den repræsentative model. Det vil fortsat forårsage problemer. Brexit er kun begyndelsen på yderligere manifestation.

      Derfor er DF ude i et overordnet ideologisk dilemma. På den ene side ønsker DF nationalstaternes EF, og på den anden, Ukraine og Krim’s tilknytning til Rusland.

      1. Du skriver “ideologisk dilemma”, mon ikke du mener et ideologisk paradoks, for ellers falder alt troværdighed da til jorden.

        Men ellers enig i hvad du skriver.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *