Patriot Petersen

Europa-Parlamentet vil gøre alt, hvad det kan for at sikre, at Danmarks aftale om tilknytning til det ny Europol, som træder i kraft den 1. maj, bliver færdigbehandlet i tide. Det er mit klare indtryk efter netop at have forladt mødet i LIBE-udvalget i Bruxelles, som er det udvalg, der behandler den danske aftale.

Jeg sidder i LIBE-udvalget og har siden 2014 været den liberale gruppes forhandler på alt, hvad der har med Europol at gøre. Jeg behøver næppe fortælle, at jeg stemte ja til at afskaffe det danske retsforbehold den 3. december i 2015.

Det blev et nej, og det er hele baggrunden for, at vi nu har lagt Danmarks fremtidige relation til Europol i hænderne på vores europæiske kolleger.

Vi har brug for hjælp

Der er en prekær situation, som død og pine skal løses. Det tager jeg selvfølgelig på mig. Derfor lød mine indledende bemærkninger i dag sådan her:

Kære kolleger, vi har brug for jeres hjælp i en meget alvorlig sag. I skal redde Danmark fra en fuldstændig udmeldelse af Europol inden 1. maj, hvor det nye og stærkere Europol-samarbejde træder i kraft.

Det er absolut selvforskyldt, situationen er et direkte resultat af et valg foretaget i sidste års folkeafstemning. Jeg er sikker på, at I er enige med mig i, at et Danmark uden for Europol hverken er i danskernes egen interesse endsige i europæernes interesse.

Et Danmark uden for Europol vil skade vores fælles kamp mod grov grænseoverskridende organiseret kriminalitet og terrorisme på et tidspunkt, hvor truslen fra sofistikerede og godt organiserede grupper af internationale terrorister og kriminelle bander er større end nogensinde.

Jeg ønsker ikke at se Danmark blive det svage led i Europas forsvar mod terrorisme, og det er netop det, vi er ved at blive. Derfor har vi brug for jeres hjælp.

Denne aftale giver Danmark en andenrangs adgang til Europol – vi vil så at sige snarere være en outsider end en medlemsstat. Det er ikke optimalt.

Danmark og Europa fortjener bedre

Lige nu støtter jeg en tilknytning til Europol, som langt fra er noget, jeg selv er tilfreds med. Og jeg vil ikke stoppe mit arbejde for et opgør med Danmarks forbehold, så vi kan få fuld adgang til Europol og andre centrale sikkerhedsforanstaltninger i fremtiden.

Danmark og Europa fortjener bedre.

Selvfølgelig var der også kritiske røster, som mener, at vi ligger som vi har redt og som er trætte over, at Danmark igen kræver særbehandling. Andre er interesserede i teknikaliteter, i det juridiske grundlag for den danske aftale. Og andre igen har helt generelt svært ved at fællesskabets interesse i at give medlemslande a la carte-ordninger efter forgodtbefindende.

Disse røster ændrer dog ikke ved det generelle billede af, at der var en meget klar og stor forståelse for vores situation blandt mine kolleger de andre grupper.

Ikke mindst fra Agustín Diaz De Mera Carcia Consuegra fra den store, konservative EPP-gruppe og deres chefforhandler på Europol. Han var politimester i Madrid under terrorangrebene i sin tid. De Mera kvitterede for mine indledende bemærkninger, lovede opbakning og kaldte mig ”a big patriot”.

Det lover godt for, at Danmark kan få en tilknytning til Europol, også efter 1. maj. Selvom det langt fra er så godt, som det kunne være.

11 responses to “Patriot Petersen

  1. “Det lover godt for, at Danmark kan få en tilknytning til Europol, også efter 1. maj. Selvom det langt fra er så godt, som det kunne være.”

    En indrømmelse kommer ikke uden du alligevel skal ud og slå på tromme for suverænitetsafgivelse. Er det ikke korrekt hr Morten Helveg Petersen?

  2. “Patriot Petersen”

    jojo
    Vi er mange der er glade for at Petersen er patriot og ikke super europæer.

    Eller hvordan er det nu det er?

    1. Ja. Her er lidt løst sandsynligheds hoved beregnede tal på Petersen’s patriotisme:

      http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-03-09-kan-og-vil-muslimer-egentlig-erobre-danmark

      6 millioner samlet i Danmark
      300.000 muslimer i Danmark
      10% ud af 300.000 er islamister
      30.000 islamister
      5.000 islamister ud af samlet befolkning på 1 million
      743,1 millioner samlet befolkning i EU / 5.000
      1.486.200 islamister i EU

      14.860.200 millioner muslimer i EU
      10% er islamister
      1.486.200 islamister i EU

  3. “Jeg behøver næppe fortælle, at jeg stemte ja til at afskaffe det danske retsforbehold den 3. december i 2015.”

    HOV! Dér slap katten ud af sækken, for det var jo slet ikke Europol, Danmark stemte om & sagde N-E-J til.

    “I skal redde Danmark fra en fuldstændig udmeldelse af Europol inden 1. maj,…”

    Igen HOV! Dét er jo så usandt, at det faktisk er LØGN. For EU smider jo Danmark ud af Europol, for at holde på den ret, de selv har tilstået Danmark, for SELV at komme videre men DERES politiske Føderation.

    De Eurofile føderalister “glemmer” – behændigt – et par ting.

    1. Danmark HAR 4 forbehold, som SKAL respekteres.

    2. Uden Danmarks 4 forbehold INGEN Føderation.

    Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt – altså SAMTLIGE Danmarks statsministre siden 03.05.1993 – har ÅBENLYST modarbejdet Danmarks 4 forbehold, UDEN at have mandat til det fra vælgerne.

    Mortens – og andres – handlinger vil blive husket, når opgøret kommer, og landssvigerne skal for domstolene a la efter WW2!

    1. Katten er forlængest sluppet ud af sækken, eller måske rettere at trolden er sluppet ud af æsken.

      Morten Helveg Petersen er selvudnævnt patriotetisk illusionist, hvis agenda er at afskaffe nationalstaten Danmark til fordel for et føderalistisk Europa.

      Det er ingen hemmelighed og slet ingen nyhed …

  4. Det blev et nej, og det er hele baggrunden for, at vi nu har lagt Danmarks fremtidige relation til Europol i hænderne på vores europæiske kolleger […] Det er absolut selvforskyldt, situationen er et direkte resultat af et valg foretaget i sidste års folkeafstemning …

    Alternative fakta er åbenbart højeste mode. At Europol bliver transformeret til overstatslig organisation har alle dage været uden for DK’s kontrol, og i det omfang Danmark kunne deltage på en særordning har alle dage været uden for DK’s kontrol. Der har bare været smarte politikere i og fra Danmark, der af sig selv har kædet Europol sammen med det danske retsforbehold, og tilmed gennem en folkeafstemning har skabt en masse usikkerhed for sig selv. Hele “krisen” omkring Europol har været selvskabt og dybest set udtryk for at politikere som MHP tror vælgerne er dumme. Undertegnede har 27 gange i dette forum forudset at det ikke bliver et problem overhovedet at fastholde europolsamarbejdet: Alle lande er trods alt interesseret i at DK er med og der er ikke nogen ny situation andet end at Europol forandrer struktur,

  5. Du (og andre ja-sigere) har enten talt mod bedre vidende (læs: løjet så det drev) eller været naive (læs: ufatteligt dumme) da i før valget sagde at det ville være helt umuligt at få en parallelaftale – -hvilket er det? og hvilke konsekvenser synes du selv I bør drage?

  6. Hvad så Morten Helveg Petersen, din politisk korrupte svindler?

    Who are You?
    What do You want?
    Who do You trust and who do You serve?

Comments are closed.