Roma-lejrene i København skal fjernes

De skæmmer bybilledet i København, de mange lejre med romaer, som er skudt op på centrale pladser i det indre København. De tilrejsende romaer bor under åben himmel og forretter alle deres ærinder her – også den slags, der bør foregå på et dertil indrettet toilet. Disse uhumskheder har medført, at personalet ved Vor Frue Kirke udover deres sædvanlige pligter hver morgen også skal klare at rydde op efter romaerne. De må fjerne alt fra affald til menneskelige efterladenskaber, og nu har man set sig nødsaget til at få personalet vaccineret mod hepatitis.

Men ikke nok med det; romaerne truer også danske hjemløse til at betale en slags beskyttelsespenge for at få en soveplads. En hjemløs fortæller, at han blev truet til at betale 500 kroner for en nat, hvilket han nægtede, selv om han blev truet med tæsk, og studenterne, som tidligere nød at feste på pladsen, kommer der heller ikke mere. Det er simpelthen blevet for ubehageligt at opholde sig der.

Butiksejere forsøger desperat at tage deres forholdsregler – f.eks. har en døgnkiosk etablere et ”hjemløsegitter” over en varmerist, så det er ubehageligt for de hjemløse at sætte sig. Men romaerne har allerede fundet en løsning; de lægger bare en bylt med tøj ovenpå, og så kan de stadig sidde nok så komfortabelt. Vi hører hele tiden, at myndighederne ikke kan stille noget op. Der er tale om EU-borgere, der ikke kan udvises.

Men det betyder vel ikke, at hele indre by skal tages som gidsel på grund af EU-regler? Der bør ganske enkelt udstedes bøder, og hvis ikke romaerne betaler dem, så må de mødes med sanktioner på anden vis. Romaerne skal kort sagt stresses til at forlade centrum af København, så byens borgere og turisterne kan være i fred. Mange steder i København flyder det med affald, og der ser alt andet end indbydende ud. Kommunen bør undersøge, hvad man har gjort i andre hovedstæder – for så vidt jeg ved, har man ikke problemet overalt.

Og med hensyn til EU-reglerne, så rakte lidt småtyveri i 2008 til, at Højesteret vurderede, at en litauisk statsborger kunne udvises, fordi kriminaliteten i det pågældende tilfælde blev begået på ankomstdagen til Danmark. Mange romaer begår tricktyverier, lommetyverier og anden kriminalitet. Det må høre under samme kategori som butikstyverier. Under alle omstændigheder ligger det lige for, at intentionen med romaernes ophold i Danmark ikke går ud på at søge regulært arbejde – og alene af den grund har de intet at gøre i landet.

 

  • Kim Kaos

    Stress dem ud af landet.

    Stik dem en bøde på 5.000,- og tilbagehold dem til de kan betale – er bøden ikke betalt i løbet af 5 dage køres de til bussen og sendes hjem.

    Stå ved bussen når den ankommer eller send et par betjente om bord når den krydser grænsen og medbring en fingeraftryks scanner og tjek deres papirer og dem uden ID og uden kontakter sendes tilbage med bussen samme dag sammen med dem der tidligere er dømt for kriminalitet et eller andet sted i Europa.

    Gå runder om natten og væk dem – hold dem tilbage til de kan sendes retur

    Busserne fra bl.a. Rumænien må kun stoppe i København – de er forbudt at sætte folk af på ruten – sker det så nægtes busserne fremover adgang til landet.

    Ryd deres ulovlige markedspladser dagligt – I kan begynde ved Nørrebro station.

    Stress dem så voldsomt og vedvarende at de til sidst holder op med at komme.

    • Hans K Hansen

      “I kan begynde ved Nørrebro station”.
      Glimrende sted at begynde. Prøv at få de her geder i KBH’s Radikale Venstre, medregnet KBH’s Enhedsliste, for ikke at glemme SF og S’s borgerrepræsentation, til at folde lyttelapperne ud …

  • Arvid Holm

    Serviceloven giver mulighed for at tvangsfjerne børn administrativt, når sagsbehandlere vurderer, at det tjener barnets tarv.
    Det må være indlysende, at børn ikke har godt af at vokse op i familier, der ernærer sig ved fup og fiduser eller egentlig kriminalitet og ikke har en ordentlig bopæl.
    Følgelig er det muligt at stille familierne overfor et ultimatum, som især vil gøre indtryk på de familier, der har karakter af klaner.
    Hvis samfundet etablerer tilstrækkelige faciliteter til tvangsfjernelse af børnene, vil sådanne faciliteter ikke blive nødvendige.
    Familierne vil rejse til andre lande, hvor samfundsfjendtlige klaner accepteres.
    Hvis dette ikke sker, vil den sociale arv blive brudt og klanen sygne hen, fordi børnene fjernes fra klanens ødelæggende indflydelse og opdrages til en normal tilværelse i den vestlige civilisation.
    Samfundets interesse falder i virkeligheden sammen med de aller-svagestes interesser – når vi hjælper os selv, hjælper vi også børnene.

  • Ib

    Det kan vi ikke blive uenige om!
    EU kan umuligt bestemme, at folk har ret til at være her alene for at tigge og stjæle
    Kunne man ikke gøre det ulovligt at give penge – endsige flasker eller andet – til tiggere?
    Det er jo kun, hvis de ingenting får, at de vil finde andre steder hen

  • Bo Larsson

    Du har så rätt. Vi har samma problem i Sverige men etablissemanget anser att det är rasistiskt att ställa krav på zigenare.

  • Jan Johansen

    Selvfølgelig skal Roma-lejrene i København fjernes. Alle vi andre almindelige skatteborgere kan jo heller ikke gøre præcis, hvad der passer os – hverken i vores eget land eller hvilket som helst andet land, vi måtte søge til. Den der med at henvise til EU holder ikke. Hvis det skulle være tilfældet, må vi ha’ strammet gevaldigt op, før der bliver skabt præcedens for yderligere slendrian på området.

  • Leif Mortesen

    Jamen, så fjern dem! Altid det samme politikersnak; vi skal gøre dit og dat, og kan ikke tolerere dette og hint. Men hvad sker der? Gør noget og tal lidt mindre!

    • Lise Rasmussen

      Der kommer ikke til at ske noget som helst. Igen bare stemmefiskeri via tom snak. Hvilket er det DF har levet af hele tiden.

  • Henning Dines Krogh

    Måske ender det med at et par raske svende fra befolkningen, gør livet så surt for Romaerne, så de drager hjem

  • Finn Bjerrehave

    Først skal Gellerruplejren fjernes, Romaerne kaster nemlig ikke sten efter vores Politi.
    Ikke i nogens tid. Finn Vig

  • Morten Madsen

    Lav forbud mod, at man må sove på gader og stræder, så vidt jeg ved så har Norge sådan en lov.

    Hvis man ikke gør det, så er jeg bange for, at vores hovedstad ender som i Hamborg, her var jeg på besøg for et års tid siden, og jeg blev chokeret over hvor mange tusinder der sov på gaden i hver en smøge og butiksfacade, den salgs tilstande ønsker jeg ikke for nogen byer i Danmark!

  • c. hansen

    Der er kun en ting som vil løse problemet… og det vil også kunne sætte en stopper for løndumpingen. Og det hedder ud af Schengen

  • Egon Jensen

    Kære Pia Kjærsgaard,
    Jeg synes, du skulle skamme dig. Har dine forældre dig ikke lært noget om almindelig anstændighed? Det er en skam, at du misbruger din stilling til opråb på forfølgelse af en hel folkegruppe!

    Når man læser de her kommentarer, undrer man sig over, hvorfor det netop er dansker, som jo ikke direkte lider af sult og fattigdom, nærer den slag had mod romaer som folkegruppe.

  • Gerda Larsen, NYE BORGERLIGE !

    jeg syntes at de rige skal ud af landet, og så kan fattige mennesker få deres huse og bo i dem. de rigtige kriminelle er de rige i dette land. Se bare på DFerne. Morten Svindlersmith som stjal af eus midler og lille pia som stjal fra de fattige og gav til de rige, selvom hun hele tiden sagde at hun ville hjælpe de gamle osv. Lille Pia og hendes svindlerparti råber op om de fremmede, og at de bare skal ud, og at problemerne skyldes dem, men det er jo selvberigere som Pia og hendes slæng, korrupte politikere og lobbyister og logevenner, som stjæler med arme og ben fra os almindelige danskere.

  • georg christensen

    Roma lejre ,skal ikke fjernes , men integreres, få forståelse af og for samfundet de selv har valgt at tilslutte sig.
    Giv dem dog bare muligheden.