Alle skal have råd til at leve sundt og klimavenligt

Vi bør ikke være bange for at lave politiske tiltag, der gør det lettere at leve sundt og grønt. Det er ikke et indgreb i folks frihed – tværtimod.

Som politiker er der ting man kan, og ting man ikke kan. Man kan lave beslutningsforslag og måske endda lovændringer, der ændrer noget i samfundet. Men hvordan folk i praksis lever deres individuelle liv, kan og skal vi som politikere ikke bestemme.

Når jeg indleder indlægget sådan her, er det for på forhånd at komme den kritik i møde, som typisk rejser sig, når en politiker udtaler sig om befolkningens livsstil(e). For er det ikke grundlæggende op til individet at bestemme, hvordan man vil leve? Om man vil flyve alt, hvad man vil, spise 10 kg oksekød om ugen, hvis man vil, og ryge alle de cigaretter, lungerne kan trække – hvis man vil?

Selvfølgelig er det det. Mennesker skal have frihed til at vælge.

Så langt, så godt. Når der så alligevel er et problem med denne meget liberale opfattelse af frihed, er det fordi den ikke gælder alle. Der er masser af mennesker, der ikke har mulighed for den slags frihed, hvor man lever præcis, som man vil. Nogle ville måske ønske, at de kunne spise meget mere usundt (herunder de fleste børn, som dagligt kæmper med bedrevidende voksne), mens andre ville ønske, at de kunne spise langt mere sund og grøn mad (herunder mange af de mennesker, som dagligt kæmper med en sparsom økonomi).

Hvad angår børnene, går de en lys fremtid i møde med masser af frihed, selvbestemmelse og rig mulighed for at købe slik og is. Men det samme gælder ikke de mennesker, der af forskellige grunde ikke har så meget at rutte med. Frugt er dyrt, slik er billigt. En bakke jordbær koster mindst 20 kroner, mens en pose Haribo kan fås til en 10’er. Er det frihed?

Nej. Det er markedsvilkår. Og dem kan man være større eller mindre tilhænger af. For mig at se, er de fine, så længe de kan reguleres, når der er behov for det. Og det mener jeg, at eksemplet med vindruerne og Haribo-posen viser, at der er. Igen – jeg taler ikke om, at vi fra politisk side skal forbyde det ene og give det andet gratis. Men jeg mener, vi bør tage ansvaret på os for at give mere frihed til dem, der ville ønske, det var lettere at tage det sunde og grønne valg.

Det er med tanke på netop dén frihed – friheden til at leve mere sundt og grønt – at Alternativet i dag fremsætter et forslag i Folketingssalen, der skal nedsætte momsen på frugt og grønt, så det bliver billigere. For udover at indeholde vigtige næringsstoffer for vores krop, er frugt og grønt også langt mindre klimabelastende end for eksempel animalske fødevarer. Ifølge Forebyggelseskommissionen må det forventes, at en momsnedsættelse vil motivere os til at købe mere frugt og grønt og mindre kød, hvilket derfor også vil komme klimaet til gavn.

Hvad er så ulempen, spørger du måske? I Alternativet bestræber vi os på at fremlægge både fordele og ulemper ved vores politik, og i det større billede er ulempen klart og tydeligt, at vi – samtidig med at gøre det lidt lettere at leve sundt og klimavenligt – vil gøre det lidt sværere at leve usundt og klimabelastende.

Når jeg taler om det større billede, er det fordi forslaget indgår i Alternativets  finanslovsforslag ’TAL – til et bedre samfund’, som viser, hvordan vi kan omfordele 120 milliarder, så vi får et langt grønnere og mere lige samfund.

Til at finansiere de udgifter, som et grønnere og mere lige samfund koster, foreslår vi blandt andet at indføre afgifter på ting som oksekød, benzin og sodavand. På den måde vil det altså, hvis man vælger vores bud på finansiering, blive dyrere – men hverken umuligt eller ulovligt – at leve usundt og klimabelastende, og billigere at leve sundt og klimavenligt.

For mig er den slags politisk regulering ikke frihedsberøvende. Jeg mener, at den er et udtryk for politisk ambition, om at give alle mulighed for at leve klimavenligt og sundt.