Asylsystemet skal reformeres

En reform af det europæiske asylsystem står højt på listen over de opgaver, som Europas stats- og regeringschefer i det europæiske råd skal slå søm i.

Lige nu arbejdes der overalt i Bruxelles på højtryk med at revidere og fremtidssikre det nuværende og kuldsejlede Dublin-system, som brød sammen under flygtninge- og migrantstilstrømningen i 2015.

Målet er selvsagt et fælles og forpligtende system, der virker. Et solidarisk system, hvor alle løfter i folk og hvor ingen EU-lande kan snyde på vægten uden at det får politiske og økonomiske konsekvenser.

Den opdaterede version af Dublin er netop blevet stemt igennem LIBE-udvalget i Europa Parlamentet. Her har de forskellige lande og majoriteten af de politiske grupper for længst erkendt, at krisen kun har én løsning, og det er den fælles.

Naturligvis er der ingen regel uden en undtagelse. Og ret skal være ret, for Dansk Folkepartis Anders Vistisen er der kun én løsning på krisen; at pakke vores 7700 km. kystlinje ind i et 5 meter højt pigtrådshegn efter ungarsk forbillede.

Et fælles asylsystem er kun en del af løsningen på krisen. Forhåbentlig vil vi aldrig igen se den millionstore tilstrømning til Europa, som vi så i 2015. Forhåbentlig vil vi i regi af FN og EU se investeringer i udvikling, således at de der sætter sig i bevægelse på grund af en udsigtsløs fremtid, igen får noget at stå op til og noget at drømme om, lige præcis dér hvor de er.

Lige så vil vi forhåbentlig ganske, ganske snart se velfungerende modtagelejre, som lever op til samtlige menneskerettigheder, hvor man kan søge om asyl i EU og få sin sag behandlet, så ingen kan se en idé i at krydse Middelhavet på en tømmerflåde. Forhåbentlig vil vi indgå velfungerende hjemsendelsesaftaler med samtlige lande.

Forhåbentlig vil hverken Grækenland eller Italien blive tynget af migranttryk igen. Forhåbentlig ser vi aldrig migranter igen på hverken de tyske eller danske motorveje.

Alt det kræver, at vi sætter os sammen og bliver enige om varige løsninger og bidrag til en massiv fælles indsats. Vores hjælp er tillige langt bedre brugt ved Europas ydre grænse og på den anden side af Middelhavet end ved Kruså og omegn.

Det er så at sige hjælp til selvhjælp. For det vil betyde, at Danmark ikke længere vil opleve asylansøgere, der banker direkte på vores dør.

Kommissionen har lavet udspillet, Parlamentets forhandlingsposition er klar. Nu venter vi bare på at det tredje hjul, Rådet, altså Lars Løkke og hans kolleger, bliver færdige og klar til at indgå i seriøse forhandlinger.

Desværre er det jo ofte sådan, at når der er alvorlige politiske emner på agendaen, så strander de til i indenrigspolitisk mudder i Rådet.

Når der de seneste år ikke er landet de nødvendige aftaler på området her, så er det ikke fordi, at europaparlamentarikerne og kommissærerne har siddet på deres hænder. Men fordi at aftalerne er blevet bremset af de nationale interesser.

Den manglende vilje til at samarbejde landene imellem, er til syvende og sidst det, som har forlænget krisen.

Jeg har næsten lyst til at skrive, at det er svært at få øje på en fremtid for EU, hvis migrantkrisen bliver løst på forsvarlig vis, både hurtigt og med blik for det helt lange perspektiv. Nu er chancen her på et meget centralt punkt. Den skal gribes.