Barnebrude og skæggede flygtningebørn

Eksperterne er ude efter Inger Støjberg.
Professor i retorik, Christian Kock, siger således til Berlingske, at hun bare bruger udtrykket ”barnebrude”, fordi hun vil adskille nogle af de par, som søger asyl.
Psykolog Kuno Sørensen fra Foreningen ”Red Barnet” siger: ”Vores holdning er, at ordet ’barnebrud’ refererer til børn under den seksuelle lavalder. Personer mellem 15 og 17 år bør vi referere til som unge, der indgår ægteskab”.
Det er da værd at overveje. Men skal samme målestok så ikke gælde for de såkaldte ”uledsagede flygtningebørn”?
Af udtrykket ”flygtningebørn” ser man uvilkårligt for sig børn, der knuger en tøjbamse eller plyskamel til sig, når de med frygtsomme øjne søger om asyl.
Men i virkelighedens verden – altså udenfor Venligboernes verden – har mange af dem skægstubbe og visdomstænder og ser ud til sagtens at kunne bære en Kalashnikov, en raketkaster eller en machete.
For eksempel var en af de unge marokkanere, som spredte død og rædsel i Barcelona for nylig, bare 17 år. Men mon ikke de fleste har svært ved at tænke på ham som et stakkels ”uledsaget flygtningebarn”.
Den famøse nytårsaften i Køln, hvor ”uledsagede flygtningebørn” overgramsede kvinder på stribe, tyder også på, at mange af dem allerede har en udviklet seksualdrift og tidligt har kastet deres barnlige skyhed af sig.
Men hvornår skal vi så kalde dem børn? Ja, den er svær: i Iran er giftealderen 15 år for drenge og 13 år for piger, og piger kan endda giftes bort, når de er 10-11 år, hvis deres far giver lov.
Under alle omstændigheder: Tag det med et gran salt næste gang, du hører ordet ”uledsaget flygtningebarn.” Det kan simpelthen være et trick, der er mindst lige så lusket som Inger Støjbergs påståede forsøg på at fremstille arabiske koner som barnebrude.