Brug dørmåtten UDEN FOR jobcenteret

På facebookgruppen Jobcentrets Ofre skrev et medlem forleden, at hans sagsbehandler, var en led sæk. Jobcenteret var blevet til et fuckcenter – og så var tonen ellers slået an. I andre debatfora og artikler citeres borgere for at kalde deres sagsbehandlere for idioter, møgkællinger og røvhuller.

Vi snakker om offentligt ansatte mennesker, der passer deres job og følger loven. Det er ikke dem, der har skrevet reglerne, lagt den økonomisk pressede ramme og netop vedtaget, at tusindvis af borgere skal skæres i ydelser. Det har politikerne på Christiansborg, og selvom tonen over for alle mennesker bør være sober og ordentlig, så er vi politikere vant til lidt af hvert. Men vores medarbejdere har ikke indflydelse på loven, og de har slet ikke valgt et job, der burde indbyde til den slags skældsord.

Men lige nu, er det alt for ofte jobcentermedarbejderen, der får hældt hele skidtspanden i hovedet. Og det er ikke i orden. Langt fra.

Det værste er, at medarbejderne ikke kun skal acceptere verbale overgreb.

I dag skal ansatte også forvente, at borgere optager samtaler anonymt og ligger brudstykker af samtalen ud på sociale medier til spot og hån – ofte med dem som direkte adresse.

Endnu værre er det, at det i dag er nødvendigt at have vagter ansat i visse centre.

For ord og trusler er tidligere på tragisk vis afløst af vold og endda drab i det offentlige. Vi har desværre haft alvorlige hændelser i jobcentrene allerede, og vi tager situationen meget alvorligt. Det er forfærdeligt, at det overhovedet kan komme der til.

Jeg forstår fuldt ud, at der er borgere, der oplever en enorm frustration. For lige som os oplever borgerne, at reglerne hele tiden ændrer sig. At der ofte stilles nye umulige krav. At de rykkes fra den ene kasse til den anden uden nogen forklaring. Det er også tydeligt beskrevet og debatteret i medierne for tiden. Og der skal være stor debat. Jeg kritiserer selv ofte både system og indsats, og jeg påtager mig gerne enhver fejl og mangel i mit eget system. Ingen tvivl om det.

Men det er ikke jobcentermedarbejdernes skyld. Og medarbejderne må aldrig blive genstand for folks vrede og frustration.

Derfor dedikerer jeg denne blog til de dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag knokler på landets jobcentre.

Jeg møder dagligt hundredvis af medarbejdere, der brændende ønsker at hjælpe de ledige bedst muligt inden for reglernes ramme. De mennesker diskuterer engageret, hvad der er den bedste faglige metode – og de knokler for at give en god og individuel hjælp til alle.

Det bedste er, at medarbejderne rent faktisk gør en stor forskel for tusindvis af ledige danskere hver dag. Vi har tal og resultater, der dokumenterer, hvordan deres store arbejdsindsats konkret hjælper de ledige i job og uddannelser, herunder til bedre fysisk og psykisk sundhed. Og tilfredshedsundersøgelserne viser faktisk, at 89 procent er tilfredse med den hjælp og service de får i jobcentrene her i København. Så kritikken er ikke kun fejlrettet. Den er også tit forfejlet.

Samtidig vil jeg også komme med et opråb til alle frustrerede borgere om at kanalisere vreden og frustrationen det rigtige sted hen:

Kritiser beskæftigelsessystemet. Kritiserer os politikere. Men respekter de offentlig ansatte, der prøver at gøre en forskel ude på jobcentrene. De mennesker passer kun deres arbejde.

Så kære venner. Gå forrest og vis jeres børn, at vi taler ordentligt til hinanden i Danmark. Start en adfærdsændring. Også derhjemme ved tastaturet. Stop de feje anonyme kommentarer, som generaliserer mod en hel profession – og stop ikke mindst med at hænge navngivne folk ud.

Tør fødderne af i dørmåtten eller på mit kontor på rådhuset. Men lad os huske hinanden på, at vi tørrer fødderne af, FØR vi går ind i jobcenteret næste gang.