Bryggers totalitære tåger

Tak til Berlingske for at bakke op om Dansk Folkepartis forslag om forbud mod burka og niqab. Også tak til Rasmus Brygger for kreativt at være på tværs. Kan man ikke andet, er det jo altid en mulighed.

”Totalitært,” kalder Brygger forslaget. Han må selv kunne se ironien. Burkaens tøjfængsel er blot eet af den islamiske verdens totalitære særpræg. Og så kalder Brygger forbuddet totalitært – ikke selve overgrebet. Bryggers påfund er kreativt. For hvis forbud mod undertrykkelse er totalitært, kan det samme jo siges om ethvert indgreb. Thi sådan er loven som instrument. Indgribende og regulerende. Et korrektiv til den uperfekte verden, vi lever i. Således er burkaforslaget ikke mere totalitært end de andre love og regler, vi har indrettet os med i Danmark for at beskytte både det offentlige og den enkeltes liv.
For eksempel har staten også besluttet, at vi ikke må køre spirituspåvirkede i bil. Der skal såmænd nok være nogle, der mener, at de selv – uden indblanding fra lovens lange og totalitære arm – kan finde ud af at transportere en brandert hjem i bilen, men ikke desto mindre har staten altså fastsat, at det er forbudt at køre bil, når man er påvirket af spiritus eller narkotika. Og det er nu nok meget fornuftigt – selv om det jo egentlig er ganske totalitært.
I den virkelige verden er det umuligt at finde fornuftige argumenter imod et forbud mod burka og niqab. Kun i det liberale paradis, hvor alle træffer frie valg efter ægte bonus pater-overvejelser, er forbud overflødige. Totalitære! Vi andre må vente på paradis i himmerig; Brygger er der allerede. Ak ja.
Det er positivt, at Berlingske nu bekender kulør og giver sin støtte til Dansk Folkepartis forslag om et forbud – kort tid efter, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udtrykt sin støtte til et belgisk forbud mod niqab.
Det er jo heller ikke tilfældigt, at lande som Frankrig, Belgien, Holland, Letland og en del af Schweiz allerede har indført forbud mod den form for beklædningsgenstande, som dækker kvinders ansigter og gør det nærmest umuligt at se mennesket bag. I et åbent og demokratisk samfund må vi – med Berlingskes ord – kunne se hinandens ansigter, og det er hverken udtryk for ligestilling eller ægte liberalt sindelag at lade kvinder være fastholdt i et mobilt stoffængsel.
Andre modstandere har kaldt forslaget ”symbolpolitik”. Jeg er nu overbevist om, at denne symbolpolitik – med et meget konkret forbud og trussel om bøde eller fængselsstraf – bare vil virke markant meget bedre end det ene velmente og impotente integrationsprojekt efter det andet. Burka og niqab er dybest set udtryk for den reneste form for ekstremisme, og et forbud skal skære ud i pap, at vi i Danmark bekæmper tvang og undertrykkelse af kvinder.