Danmark – ifølge Danmarks Radio

Det har været en sløj sommer. Så da jeg forleden sad og atter kiggede ud på regnen, prøvede jeg som tidsfordriv at google ordene ”ekspert”, ”forsker”, ”FN”, ”EU”, ”flygtninge”, ”asyl”, ”rettigheder”, ”grænsekontrol” og lignende ord i kombination med ”DR.dk.”  Jeg skal ikke foregøgle at have udarbejdet en videnskabelige analyse. Men listen over således typiske overskrifter på DR’s hjemmeside er tankevækkende…

Forskere: Flygtninge begår sjældent terror.

Ekspert: Strammere asylregler holder ikke flygtningestrømme fra Danmark

Ekspert: Dansk grænsekontrol vil medføre flere flygtninge.

Dokumentation: Derfor kan et nej blive sidste stop for asylansøgere.

Forsker: Danmark på kant med menneskerettigheder.

Ekspert om asylforslag: Fred er ikke nok til at hjemsende flygtninge.

EU-eksperter: Et nej kan gøre Danmark til endestation for asylansøgere.

Danskere: Indvandrere beriger vores kultur.

Eksperter: Flygtninge er for det meste en god forretning.

Ekspert: Områder med indvandrere er bedre end villaveje til at få flygtninge i job

Ekspert: Flygtninge skal have bedre lønnede jobs for at blive på arbejdsmarkedet.

Kun 31 asylansøgere kom i job sidste år – regler spænder ben.

Ekspert: Danmark overtræder efter alt at dømme internationale konventioner.

FN: Regeringen bryder konvention med asylstramning.

Forsker: Ny integrationsydelse er langt ringere end SU.

FN-ekspert: Israel bør straffes internationalt.

Menneskerettighedsekspert: Man kan ikke forbyde kønsopdelt svømning.

Flygtning reddet på Middelhavet: Det eneste, jeg ønsker, er sikkerhed og
frihed.

Tak til: Flygtninge og indvandrere, fordi I har beriget det danske samfund.

Europarådet: Danmark med i europæisk kapløb mod bunden

Ekspert: Danmark overtræder ubetinget menneskerettigheder

Skarp FN-kritik af dansk flygtningepolitik

FN uddyber kritik af lovforslag: Folk vil stadig flygte til Danmark

Varm velkomst til syriske flygtninge i Canada

”Man vil lukke døren for flygtningebørn. Jeg kan ikke se mig selv i det
fællesskab”.

Nyborgensere efter nej-skilte: Asylansøgere er velkomne.

Erhvervslivet og flygtninge samles til integrationsfest.

Britisk islam fordømmer terrorangreb: Det er i modstrid med islam

Asylansøgeere modtages med flag og vink ved Sandholmlejren.

Asylstramninger vedtaget efter heftig debat: ’Vammel nationalisme’

EU sikrer rettigheder for asylansøgere.

Herfra må andre så bedømme, om der kan anes en tendens til, at DR hælder til en bestemt side i den såkaldte værdi-debat. Men tænk, hvis man var strandet på en øde ø, ligesom Tom Hanks, afsondret fra ethvert elektronisk eller trykt medie i årevis? Hvilket billede ville man få af det Danmark, som man kendte, før ens fly faldt ned?