Danmarks udenrigspolitik skal gøre Danmark til det bedste land for verden

Peter Taksøe-Jensen, leder af regeringens granskningshold, lukkede tirsdag op for nogle af de foreløbige konklusioner for den store gennemgang af Danmarks udenrigspolitik. Desværre varsler Taksøes udmeldinger ikke om et så visionært og ambitiøst projekt, som man kunne have håbet. Jeg savner flere visioner, mere idealisme og helhedstænkning. Jeg savner et udspil, der ikke sætter Danmark i centrum, men rettere sætter udviklingen af et internationalt retssamfund, overholdelse af menneskerettigheder og bæredygtig omstilling på dagsordenen.

Mit ærinde er ikke at skyde på Taksøe, men jeg undrer mig over manglen på visioner i analysen af, hvad Danmark og ikke mindst verden har brug for der er i hans første store udmelding. Taksøe åbner op for, at vi med vores internationale engagement i højere grad fokuserer på at sikre danske interesser med fokus på udfordringer i Danmarks nærområder. Først og fremmest må vores udenrigspolitiske engagement naturligvis ikke lade sig diktere af private interesser eller helt nære problemstillinger.

Vi står midt i en ny migrationsvirkelighed, massive klimaforandringer, nedsmeltning og konflikt i Mellemøsten. Hvordan kan Taksøe i den sammenhæng mene, at det kan betale sig at isolere Danmark fra verden ved at fokusere på nære udfordringer og danske erhvervsinteresser? Det er simpelthen for uambitiøst at isolere Danmark fra den globale udvikling på den måde. Udvikling handler ikke om at interessepleje men om at se på både udenrigs- og udviklingspolitik som en chance for at skabe et plussumsspil, hvor alle kan nyde godt at fælles indsatser og samarbejde.

Jeg er enig med Taksøe i, at vi ikke skal skyde med spredehagl, men jeg mener, det er risikabelt, hvis Danmark vender ryggen til konflikter – fordi vores direkte interesse i den pågældende indsats ikke kan måles. Er vores indsats ikke nyttig, skal den nytænkes ikke forkastes. For eksempel i Israel-Palæstina eller på Maldiverne, som han selv fremhæver. Lokale konflikter er sjældent rigtigt lokale, men ofte indlejret i bredere geopolitiske tvister og ulige magtforhold. Det må vi ikke glemme.

Taksøe-Jensen fremhæver Arktis som den fremtidige spydspids for Danmarks udenrigspolitiske indsats. Konkret beskrives det, hvordan isen smelter på Arktis, og hvordan det åbner op for nye forretningsmuligheder for Grønland og resten af kongeriget – fx i form af shipping, olieudvinding og turisme. Ikke et ord om det gedigne klimakrise, som forandringerne er et udtryk for, men i stedet forslag til, hvordan vi groft sagt lukrerer på effekten af klimaforandringer. Ikke et ord om, hvordan det er afgørende, at også Danmark tilrettelægger sin udenrigspolitik, så den i videst muligt omfang indtænker samarbejde om en mere bæredygtig udvikling. I en ideel verden burde visionen for globale forandringer og interessevaretagelse være gensidigt afhængige størrelser.

Den kurs, Taksøe lægger for dagen, er også langt fra en del af de væsentlige, øvrige diskussioner man i øjeblikket ser sig udspille på den globale scene. På den globale økonomiske elites topmøde i Davos i Schweiz, som starter i disse dage, har man fx både migration, integration af flygtninge, global ulighed, eurokrise på dagsordenen. Emner som jeg savner, at Taksøe mere entydigt fremhæver behovet for at adressere. Ligesom EU – som vi jo er aktive medlemmer af – har hensynet til menneskerettigheder, demokrati og konfliktløsning højt på dagordenen. Selvom den fælles europæiske udenrigspolitik stadig lader meget tilbage at ønske, fastholder man altså et ambitiøst fokus for sin udenrigspolitik. Med Taksøes udmelding kan jeg godt frygte, at vi fra dansk side begynder at acceptere en lavere grad af ambitioner til fordel for et mere kortsigtet og snævert funderet engagement. Jeg mener kun, at vi kan fremme Danmarks interesser på den lange bane, hvis vi lader vores værdier styre vores interesser ikke den anden vej rundt. Faktisk ville det være bedst, hvis vi kunne blive enige om, at der ikke er en modsætning mellem værdier og interesser. I alternativet har vi en ambition om at Danmark ikke blot skal være det bedste land i verden, men det bedste land for verden – en ambition, der meget gerne skulle komme os alle til gavn.

I Alternativet er vi i gang med at udforme vores udenrigspolitik. For os handler det ikke om at udvikle en strategi for, hvordan vi kan sikre Danmarks interesser gennem internationalt engagement, men om hvordan vi bedst omsætter vores værdier til principper for, hvordan vi skal arbejde for social, økonomisk og grøn omstilling på en global skala. Hvordan vi tilpasser vores udenrigspolitik til den nye klima og migrationsvirkelighed på bedst mulig vis. Jeg ser frem til at følge Taksøes arbejde og til at deltage i denne vigtige debat.

I Alternativet glæder vi os til at komme i gang med at diskutere, hvordan vi kan være med til at gøre Danmark til det bedste land for verden.