De borgerlige ledes nu af hokuspokus-socialdemokrater

Nu siger jeg det. For nogen må fortælle den egentlige nyhed bag de seneste ugers politiske udvikling. Her kommer den:

Danmarks borgerlige opposition ledes nu af Dansk Folkeparti. V, K og LA står til en samlet opbakning på mellem 25-35 pct. og kan derfor godt skyde en hvid pil efter drømmen om astronomiske skattelettelser og nulvækst.

Det er en helt ny situation. Men trods alt ikke nyere, end at den har været på vej et stykke tid. Herovre har vi derfor for længst peget kanonerne væk fra nulvækst og hen imod tulliarderne: Dansk Folkepartis fantasifulde forslag for 155 milliarder kroner, som de har præsenteret uden at anvise hverken finansiering eller prioritering.

Derfor virker det også en lille smule komisk, når Inger Støjberg i disse dage afslutter ethvert interview med, at det er regeringen og “de røde”, der er Venstres egentlige modstander. Hør nu her. Regeringen er godt på vej til at bringe Danmark ud af krisen gennem reformer og et bredt politisk samarbejde med bl.a. jer. Det er krisen, der er vores modstander. Den – og så Dansk Folkepartis vanvittige samfundsøkonomiske hallucinationer, der på ingen tid kan gøre Danmark til Grækenland.

Jeg ved, at det ikke må være rart. Men se nu virkeligheden i øjnene. Et hokus-pokus socialdemokrati har sat sig på det borgerlige Danmark. Hvis jeg var borgerlig, ville den virkelighed gøre mig bange. Meget bange. Men jeg ville trods alt forholde mig til den.

Du kan følge mig på Facebook ved at trykke her.

  • Flemming

    Ja det er jo det der sker, når vælgerne ikke længere kan stole på, at partierne også fører den politik de lover og går til valg på. Eneste parti der virkelig er til at stole på er RV, men deres politik er desværre helt uantagelig for den der holder af Danmark.
    Det måtte jo også lige siges.

  • Thor

    Man kan også vende på stegen Zenia Stampe.
    Hvis De Radikale slækkede lidt på deres indvandre politik, og gik Dansk Folkeparti i møde på deres politik m.h.t. indvandrere, og Dansk Folkeparti gjorde det samme m.h.t. til deres indvandre politik. Så skulle resultatet blive en indvandre politik som et stort flertal af vælgerne kunde acceptere.
    150 000 000 000 kr er mange penge, men hvor mange penge “plukkede” De Radikale og Dansk Folkeparti ikke, fra Efterløns-modtagerene og de arbejdsløse, der jo finansierede Danmarks vej ud af krisen?
    Det skulle jo være en både retfærdig og klog socialpolitik, at genindføre Efterlønnen sådan at “de gamle” ikke tager jobben fra “de unge.
    Den politik vil der fremover være et stort flertal af vælgere der indser fordelene ved. Og ærlig talt, det er jo også lidt lettere at acceptere naboen Ahmet, hvis ikke han har stjålet mit job, og efterladt mig til en krympende social tilværelse.

  • Thor

    Hvis der skal være nogen sandhed og mening i at: POLITIK ER DET MULIGES KUNST, så kræves der også at de valgte politikere, har evnen til kompromisser, og modet til at indgå disse kompromisser. 100% gennemført politisk program findes jo ikke i nogen demokrati.
    Men DF+S+V +R repræsenterer jo ca 60-65% af befolkningen, så det hænger jo udelukkende på om politikerne i disse partier har evnerne til de kompromisser der tjener vælgerne bedst.
    De vælgere DF repræsenterer bør tages seriøse, ellers bliver mod-kraften, så meget større, som historien om DF jo har bevidst.

  • Hans

    Det kan jo ikke nytte noget, at politiske partier mener deres personlige politik står over et flertal blandt befolkningen. Det er jo mindretalsdiktatur …

    Hvis argumentet er, at politikerne ved bedre end befolkningen, så er der tale om elitærisme.

    Elitært mindretalsdiktatur. Forfatningen beskriver det jo udmærket IHT det indskrænkede monarki, der på jævnt Dansk blot betyder begrænset diktatur. Begrænset demokrati om du vil. Grundlovens § 56 berettiger politikerne til at lyve for befolkningen som den er formuleret, og så er der al den ballede om nødløgne IHT folketinget.

    Det er hamrende upålideligt og utroværdigt. Balladen om indskrænkning af offentlighedslovens § 24 gør det ikke bedre.

    Du Zenia Stampe, bryder dig ikke om DF. Det ved alle, og den hurtel må du selv rode dig ud af, men du udtaler også, at Islam er et moralsk kompas. Det gør du selvom du ved at islam er en politisk religion. At den er principielt er antidemokratisk begrundet i islams tilsvarende gamle testamente. Dødsstraf for stort set ingenting, hvor jeg ved du er modstander af dødsstraf.

    Hvor selvmodsigende er det lige?

    I har også tilladt et helt uhørt antal indvandrere allerede i 2013, uden kontrol af demokratisk tilhørsforhold, uden at sikrer at den ikke er socialbelastende, mens i har forringet de sociale foranstaltninger.

    Jeg ved at du er betænkelig ved Radikale Venstre’s sociale profil.

    Hvor selvmodsigende er det lige?

    Folk stemmer i stigende grad DF, fordi de er trætte af at i handler hen over hovedet på befolkningsflertallet. Jeres eksplicite kritik af DF (læs grovheder), hvor der forekommer ganske alvorlige beskyldninger, har ikke fået befolkningen til at ændre holdning. Tvært imod stiger støtten.

    Prøv at læse skriften på væggen. Elitære politikere, stort set uden andet end teoretiske uddannelser (Cand.polti), imod en befolkning bestående af omfattende erhvervserfaring. I har ikke en change på sigt.

    Glem venligst ikke, at i politikere har lånt magten af befolkningen. I har fået lov til at forvalte borgernes penge. Bruger man andres penge på samme måde som sine egne?

    Se hele den sidste tids politiske polymik som udtryk for befolkningens støt stigende mistillid til politikernes dømmekraft.

    Befolkningen vil have direkte demokrati. Ikke EU’s og FN’s overformynderi.

    Demokrati betyder folkestyre på græsk, hverken mindre eller mere. Hvornår får befolkningen demokrati?

  • Nikolaj

    Det er uforståeligt, at man i den siddende regering tør angribe DF’s 150 mia., når man tænker på alle de løfter fra før valget, som netop ikke er blevet til noget – ja, pga. økonomi.

    Hvis der er noget, som DF og de “røde” har til fælles, er det da deres manglende økonomiske sans.

  • Børge

    Som kun Zenia Stampe kan skrive det.

  • Mogens Eigil

    DF er jo stort set det samme som A, blot med en mere stram indvandrepolitik og mere EU-skeptisk.

  • Morten

    Godt brølt, løvinde! Få dine kollegaer i regeringspartierne til at sige det samme, hver dag fra nu af og til valget – så har vi SR-regering i mange år fremover!

  • Jens

    Godt set Zenia Stampe, du glemte blot at nævne DF`s tilbøjelighed til at sælge Deres stemmer ganske billigt, lidt penge til de fattige “danske” folkepensionister, et par bomme ved grænsen eller lidt flere betjente der kan traske rundt på fortovet ved højlys dag, så vi rigtigt kan føle os “trygge”.

  • Pingback: De Radikales egne hokuspokus-socialdemokrater | Den politiske puls()

  • Hans

    Ja fortsæt endelig retorikken. Den har kørt siden DF startede, og viser sig som stadig stigende støtte til DF. Jo mere man skælder ud på DF, jo mere vokser de.

    Det sker med hovedvægten i begrundet divergens med især det minoritære Radikale Venstre og befolkningen generelt. Bliv endelig ved Zenia Stampe, hvis du ønsker at DF skal vokse endnu mere.

    Iøvrigt er metoderne de politiske partier reklamere for egne holdninger, i stærk modstrid med samme moral man pålægger erhvervsvirksomheder. For disse er det ikke tilladt at reklamere for egne produkter, ved at tilsvine konkurenternes, ganske i modsætning til de politiske virksomheder. Her er tilsvining benævnt strategi, amoralsk ganske vist, og typisk for strategisk svagt begavede. Det er blot ikke moralsk anderkendt af befolkningen, og politikerne derfor under anklage for dysfunktionel opførsel.

    Er man ikke i stand til at reklamere for et politisk produkt, ved blot at fremføre logik og holdning, så kan det være fordi den pågældende politik mangler folkeligt mandat. Sådan manglende mandat, bør ikke tillade små partier regeringsmagt. Det har intet med folkestyre (demokrati) at gøre.

    Radikale’s moral er ingen undtagelse. Man ser ikke bjælken i egne øjne (i bedste fald), kun splinten i egne. I værste, kan der tale om (næsten bipolar) forvrænget opfattelse af virkeligheden.

    Igen. Fortsæt blot med at svine hinanden til. Det har beviseligt den modsatte effekt. I tilsviner naturligvis hinanden fordi i ikke har forstået, at befolkningen generelt afskyr jeres amoralske stridigheder partierne imellem. Som børn i en sandkassen.

  • Torben

    Kære Zenia, du er sandsynligvis så ung, at du ikke kan huske Murens Fald, men det kan jeg tilfældigvis. Hvis I fortsætter den socialistiske politik, som I har ført hidtil, vil det føre til et sammenbrud for Danmark. Jeg ved ikke, om du har børn, men jeg vil ikke ønske for fremtidens børn, at de skal vokse op i det samfund, som I er i gang med at skabe sammen med den røde blok. Vi er i øjeblikket det fattigste land i Norden, men hvis I fortsætter 4 år mere med samme politik, ender vi med at blive det fattigste land i Nordeuropa. Der skal laves gennemgribende reformer, hvis Danmark ikke skal bryde sammen. I øger det offentlige budgetunderskud år efter år, da I tror, at de 200.000 private jobs, som vi har mistet kan erstattes af offentlige jobs, men det er at spille hasard med Danmarks fremtid.