Deleøkonomi er forbrugernes favorit

Hvis man er lidt flabet, vil man formentlig påstå, at deleøkonomi klinger lige lovlig meget af rundkreds, grøn te og bare tæer. Det kan bestemt heller ikke udelukkes. Men hvis man kigger på tallene, så er deleøkonomi meget andet – nemlig en kraftig voksende del af den samfundsøkonomiske kage.  

Ifølge CEVEA udgjorde deleøkonomien 100 mia. kr. af de danske husholdningers forbrug i 2014, hvilket svarer til lidt under en tiendedel af det samlede forbrug.

 Samtidig skal man dog holde sig for øje, at væksten i forbruget fra 2013 til 2014 er fordoblet af deleøkonomiens andel. Uden deleøkonomien steg væksten i forbruget med 1,5 procent – medregner man deleøkonomien steg væksten 2,9 procent.

Lad os dog først slå fast, hvad det er, vi her taler om, når vi snakker deleøkonomi. Deleøkonomi er kort fortalt det økonomiske princip, hvor vi sælger, lejer eller låner vores ting, hjem eller arbejdskraft ud til hinanden. Det grundlæggende princip er ikke nyt. Loppemarkeder er et mere traditionelt eksempel på deleøkonomi.

Men deleøkonomien har fået nye muligheder, fordi teknologien i dag kan understøtte princippet meget effektivt. Og dermed kommer deleøkonomien også til at fylde mere i vores forbrug, fordi vi har adgang til den hele tiden gennem vores telefon og computer, hvor det i gamle dage handlede om annoncer i avisen og sedler på opslagstavlen i det lokale supermarked.

Teknologien har imidlertid løftet mulighederne til et niveau, hvor udviklingen foregår i stigende hast, og deleøkonomien bliver en større del af vores samfund. Det kan vi ikke komme uden om, og derfor skal vi imødekomme det. For deleøkonomien giver nye muligheder for forbrugere, bæredygtighed og fællesskab.

Det er ikke forkert at sige, at deleøkonomien giver magt til forbrugerne. Og som socialdemokrat kan jeg kun bakke op om det.

Konkret giver deleøkonomien flere fordele til forbrugerne. Det sparer forbrugerne penge, fordi vi kan handle direkte med hinanden. Samtidig udfordrer det eksisterende monopoler. Deleøkonomien understøtter bæredygtighed, fordi det giver bedre mulighed for at udnytte eksisterende ressourcer frem for at købe nye. Og det skaber en platform for, at nye fællesskaber og social ansvarlighed kan blomstre.

Fordelene er mange, og den teknologiske udvikling står ikke til at stoppe. Vi skal derfor tage imod deleøkonomien med åbne arme og sikre, at vi integrere den i de forbrugerrettigheder, som vi samtidig skal stå fast på.

Ofte går talen på, at lovgivningen ikke har fulgt med den teknologiske udvikling. Det er måske sagen i nogle tilfælde, men i det store hele er det ikke problemet. Der findes allerede i dag lovning, der rigeligt dækker de tvivlsspørgsmål, der kan opstå – eksempelvis hvornår man er forbruger, og hvornår man er erhvervsdrivende. Lovningen er teknologineutral, så deleøkonomien er dækket ind her.

Det er dog ikke det samme som, at der ikke er udfordringer. For en ting er, at lovgivningen på området eksisterer – noget andet er om, den følges. Det siger sig selv, at hastigheden i udviklingen gør det svært at kontrollere, at alt foregår efter bogen, og det kan skabe situationer, hvor forbrugernes rettigheder ikke overholdes eller rum for, at nogen kan snyde i skat. Jeg tror derfor, det er her en stor del af løsningen på udfordringerne i deleøkonomien ligger.

Deleøkonomi bliver ofte forbundet med den meget omdiskuteret taxaapp, Uber. Lad mig derfor slå meget klart fast, at Uber ikke har noget med deleøkonomi at gøre. Uber er taxakørsel på unfair konkurrencevilkår, der underminerer danske løn- og arbejdsvilkår, og det skal der sættes en stopper for.

I dag lever chaufførerne ikke op til gældende sikkerheds- og forsikringsregler, de betale ikke skat i Danmark og arbejder ikke på danske løn- og arbejdsvilkår. Dét er problemet – ikke at man som forbruger bestiller en taxa via en app.

Jeg mener, at vi skal sige ja tak til deleøkonomien og de muligheder, der ligger i den. Selvfølgelig skal vi sikre, de gode forbrugerrettigheder og andre regler er på plads, men vi skal først og fremmest omfavne og understøtte deleøkonomien – for den er kommet for at blive.