Den danske stat bør tage ansvar for fortidens slavehandel

Mangt og meget blander Hermansen sammen i hendes forsøg på at kritisere Enhedslisten for at tale for, at Danmark bruger 100 året for salget af De vestindiske Øer som anledning til at få sagt undskyld. I sidste ende handler det om, at en undskyldning og ansvar hænger sammen. Og ansvar, ja, det har den danske stat.

Anne Sophie Hermansen beskylder Enhedslisten for at gøre en hel befolkning unødigt til ofre, når vi siger, at Danmark bør undskylde slavehandlen på De Vestindiske Øer. Og hun får også blandet en anklage om generel ligegyldighed over for Danmarks historie sammen med, at det åbenlyst er mærkeligt, at Socialdemokratiet ikke vil undskylde til Godhavnsdrengene. Og sørme også lidt Sovjet-kommunisme. Lad mig prøve at holde tungen lige i munden, mens jeg udreder trådene i denne af Hermansen hjemmefiltrede knude.

Enhedslisten stod alene med Godhavnsdrengene i årevis

Hvad angår Godhavnsdrengene, så må socialdemokraterne svare for sig selv, men for mit vedkommende har der aldrig været tvivl om, at Godhavnsdrengene bør få en undskyldning. De blev udsat for groft svigt, overgreb og vold, mens de som børn var i statens varetægt. Det skal den danske stat tage ansvar for og undskylde. En simpel googlesøgning vil således også kunne afsløre, at Enhedslisten i årevis har støttet Godhavnsdrengene i deres krav om en undskyldning. Også da vi stod alene med det, mens Socialdemokraterne besad regeringsmagten.

Hvad angår kommunismens fortrædeligheder, så er det mig en gåde, hvorfor Enhedslisten skulle undskylde for Sovjets historie. Enhedslisten blev netop dannet i 1989 på baggrund af et opgør med diktaturerne i Østeuropa. En undskyldning for noget vi aldrig har haft ansvar for ville således ikke blot være mærkværdigt, det ville udvande hele ideen om, at undskyldninger og ansvar hænger uløseligt sammen. Heller ikke der finder Hermansen noget at hænge sin hat på. Det tyder mere på, at hun digter lidt til lejligheden.

Oprejsning til en befolkning

Nu kommer vi så endelig til afsættet for Hermansens filtrede knude, nemlig Enhedslistens opbakning til en officiel undskyldning fra den danske stat til De Vestindiske Øer. Det handler om den danske stats ansvar for historiske fortrædeligheder og konsekvenser heraf. Og det handler om at tage ansvar for vores fælles historie, og ikke mindst for, at historien ikke gentager sig.

Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at det er den danske stat og ikke private danskere, der kan og skal undskylde. Men jeg synes derfor det er useriøst, når Hermansen anklager Enhedslisten for at offergøre en befolkning. Ønsket om et undskyld udspringer ikke fra Enhedslisten, men fra efterkommerne på de Vestindiske Øer. Slaveriet har haft omfattende konsekvenser for samfundet på De Vestindiske Øer, og mange efterkommere mærke forsat efterveerne i form af økonomiske og sociale problemer, ligesom vi kender det fra lavevilkårene for den sorte befolkning i USA. Fremfor at offergøre skal en undskyldning netop give oprejsning. En anerkendelse af, at der er gjort en befolkningsgruppe uret, og at den danske stat har et moralsk ansvar. Vi støtter netop en hel befolkning, som Hermansen slet ikke lytter til.

Men en undskyldning er ikke blot vigtig for De Vestindiske Øer. En undskyldning kan også være et afsæt for, at vi anerkender slaveriets rolle i vores egen historie. Og at vi slår fast med syvtommersøm, at Danmark skal arbejde for en verden fri fra slaveri.

Vi har alt for længe gået stille med dørene om de mørke kapitler som krige, kolonisering og slavehandel til at lade anledningen forpasse i år. Derfor er debatten om ansvar vigtig. Lad os ikke udvande og relativisere den ved at blande helt forskellige historiske sager sammen.