Der er brug for karakterkrav i gymnasierne

Nu begynder forhandlingerne om en ny gymnasiereform, og det vigtigste for Det Konservative Folkeparti bliver at styrke fagligheden. Én af måderne er at sikre, at de elever, der optages, har en tilstrækkelig faglig ballast med sig fra folkeskolen. Derfor ønsker K et karakterkrav på 4.

Rektorerne for de danske gymnasier har meldt sig ind i kampen, og de bakker op om et karakterkrav på 4. Det samme gør erhvervsskolerne – måske fordi de på egen krop har oplevet, hvordan et karakterkrav har bremset det store frafald.

Og en ny måling bragt i Ugebrevet A4 viser, at to tredjedele af danskerne også bakker op om vores karakterkrav på fire.

Venstrefløjen mener, at vi er helt væk fra vinduet, og deres argument synes at være, at gymnasiet skal være for alle. Gymnasiet har rigtigt nok udviklet sig til at være for alle, men det behøver ikke at være for alle. Et karakterkrav på 4 i dansk og matematik vil betyde, at otte procent – knap 4.000 – af de unge, der i dag begynder i gymnasiet, fremover ikke vil kunne komme ind. Otte procents elevnedgang betyder hverken affolkede gymnasier i landdistrikterne eller lukning af uddannelsesinstitutioner.

Karakterkravet giver derimod de 4.000 unge to klare valg: At arbejde målrettet og intensivt i folkeskolen med dansk og matematik, så de kan klare et karakterkrav på 4 og dermed får bedre muligheder for at gennemføre en studentereksamen, eller at vælge en anden ungdomsuddannelse.

Og det er bydende nødvendigt med en solid ballast i matematik og dansk fra folkeskolen. For her op til forhandlingerne om den nye gymnasiereform er stort set alle partier enige om, at langt hovedparten af eleverne skal have matematik på B-niveau. Kun de supersproglige med tre fremmedsprog går fri og kan nøjes med matematik på C-niveau. Det stiller store krav til fremtidens studenter.

Vi har en fælles forpligtelse til at uddanne kommende generationer bedre end tidligere. Det svigter de røde partier totalt ved deres modstand mod karakterkrav, for med et karakterkrav vil flere elever vælge rigtigt første gang, og færre elever vil droppe ud og dermed få en stærk følelse af nederlag.

Og hvad nytter det egentlig at slæbe en elev igennem gymnasiet, hvis han eller hun alligevel ikke består med et gennemsnit, som sikrer adgang til en brugbar videregående uddannelse efterfølgende? En studentereksamen alene kan ikke bruges som trinbræt til et succesfuldt arbejdsliv i dag. Der skal mere til – for eksempel en uddannelse på erhvervsskole, der rent faktisk kan bruges, og som giver jobmuligheder efterfølgende.