Der er brug for opgør med EU’s sociale dumping

Et flertal af danskerne sagde i sidste uge nej til at afskaffe retsforbeholdet. Det havde flertallet af vælgerne alle mulige forskellige grunde til at gøre, men tilbage står, at der ikke er opbakning til den EU-politik, som et flertal i Folketinget har fulgt de seneste mange år, og som handler om, at Danmark skal integreres stadig mere i EU. Derfor er der akut behov for en ny kurs i EU-politikken, som er forankret i befolkningen.

Det anerkendte Lars Løkke Rasmussen på afstemningsaftenen, men sidenhen har han tilsyneladende skiftet standpunkt, så han nu koncentrerer sig om Europol, men afviser en bredere drøftelse af EU-politikken. Det er sikkert belejligt for Løkke, men det er ikke at respektere, at hans politik lige er blevet stemt ned af et flertal af vælgerne.

Det indre marked trumfer befolkningerne

I Enhedslisten mener vi, at det første skridt må være at skabe mere åbenhed om EU-politikken. Flere spørgsmål skal til folkeafstemning, sagerne skal ud af Europa-udvalget og behandles i Folketingssalen og folketingsmedlemmerne skal have adgang til de samme dokumenter som i f.eks. Tyskland, hvad de ikke har i dag. Det er dog ikke gjort med en mere demokratisk proces. Der er også brug for en anden politisk retning i EU-politikken.

Først og fremmest skal det indre markeds bestemmelser ikke skal have forrang over hensynet til arbejdsmarkedet, miljøet og finanspolitikken i Danmark. Når den danske befolkning vælger et Folketing, skal det have magt til f.eks. at sætte en højere miljøstandard, selv om det strider mod det indre marked. Når befolkninger i Sydeuropa ønsker at føre en anden økonomisk politik, skal de have lov til det. Det er et spørgsmål om selvbestemmelse og demokrati.

EU presser løn- og arbejdsvilkår

Det største aktuelle problem med EU er social dumping. Altså det forhold at vores arbejdsmarked og dermed vores velfærdssamfund er ved at blive smadret nedefra, fordi stadigt flere virksomheder udnytter udenlandsk arbejdskraft på det groveste, og udkonkurrerer virksomheder med ordnede forhold ved at dumpe løn og arbejdsvilkår og unddrage sig skatter og afgifter.

Problemet med social dumping er skabt af EU. EU er ikke en del af løsningen, men selve problemets årsag. Løsningen er derimod øget dansk selvbestemmelse over social- og arbejdsmarkedspolitikken, og samtidig et opgør med det indre markeds forrang i EU. Vi har brug for en social protokol, simpelthen et tillæg til traktaten om, at faglige og sociale rettigheder altid skal veje tungere end det indre markeds regler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Et sådan tillæg til traktaten vil ikke kun komme danske lønmodtagere til gode, men alle europæiske lønmodtagere – for social dumping er også et problem i mange andre EU-lande. Derfor bliver den idé også støttet af den europæiske fagbevægelse og de europæiske socialdemokrater.

Det handler ikke om velfærdsturisme

Regeringen kan ikke følge den britiske linje og så tro, at det er gjort med det. Hvis man alene begrænser EU-borgeres ret til sociale ydelser i et forsøg på at gøre op med ”velfærdsturisme”, som Venstre taler om, i hvad der ligner et forsøg på at tækkes Dansk Folkeparti, bliver problemet med social dumping bare større. Ingen danske lønmodtagere har interesse i, at der render folk rundt i landet og faldbyder deres arbejdskraft, fordi de ikke har nogen sociale rettigheder. Derfor er det heller ikke Enhedslistens politik. Vi retter i stedet skytset mod EU’s regler og de virksomheder, som tjener på at udnytte de enorme forskelle i levestandard i EU.

Der er brug for et bredere opgør med EU’s sociale dumping, og der er brug for, at alle de partier, som går op i det spørgsmål, står sammen om at få ændret den danske EU-politik, så vi kan bevare vores arbejdsmarked og vores velfærdssamfund. Vi medvirker gerne til at finde en løsning på problemet med Europol. Men hvis man vil respektere, at et flertal af befolkningen stemte nej, og at nej-sigerne var nogenlunde ligeligt fordelt mellem rød og blå blok, så er der brug for en ny kurs i EU-politikken, der også favner skeptikerne fra både højre og venstre side. Og der er brug for et opgør med det indre marked.