Der er ikke plads til Tyrkiet i EU

Tyrkiet lever ikke op til de europæiske standarder for menneskerettigheder og demokrati, og når det er Erdogan og ligesindede, der lægger linjen, kommer de heller ikke til det. Derfor skal Tyrkiet ikke med i EU. Og forhandlingerne bør suspenderes ved førstkommende lejlighed.

Diskussion om Tyrkiets fremtid som EU-land blev igen aktuel under den første og eneste TV-debat forud for det tyske valg mellem kanslerkandidaterne Angela Merkel og Martin Schulz søndag aften.

Hvor Merkel forholdt sig en smule mere pragmatisk og holdt fast i, at man som udgangspunkt altid bør søge dialogen, var socialdemokraten Schulz anderledes sporet ind på et reelt brud med tyrkerne:

EU bør afbryde udvidelsesforhandlingerne med Tyrkiet, der ikke skal være en del af den Europæiske Union. Og det synspunkt skal den tyske kansler forfægte på det kommende møde i det europæiske råd, understregede Schulz.

Kort efter var Merkel med på at bringe spørgsmålet op, når de europæiske stats- og regeringschefer mødes til oktober kort tid. Men hun har som skrevet også et valg, der skal passes.

Enig med Merkel og Schulz

Jeg kunne ikke være mere enig med Merkels grundsynspunkt. Lad mig forklare det med et eksempel fra min egen hverdag.

I over et år har Tyrkiet været i forhandlinger med EU Kommissionen om en aftale, der skal sikre at de knapt 80 millioner tyrkere kan rejse ind og ud af EU-landene uden visum. Jeg er såkaldt rapportør på sagen for min gruppe af liberale demokrater (ALDE) i Europa-Parlamentet, og jeg har derfor fulgt sagen tæt.

Uden at gå i detaljer er skal Tyrkiet leve op til en række krav før en visumaftale kan træde i kraft, blandt andet skal niveauet for menneskerettigheder og demokrati hæves. Men intet er sket.

Tyrkiet er i løbet af det seneste ikke rykket tættere på at leve op til vores europæiske standarder for fri presse, ytringsfrihed og hvordan vi generelt behandler vores borgere. Tværtimod.

Tyrkiet ved udmærket, hvad der skal til, hvis de skal videre i diverse forhandlinger. Og jeg er ikke i tvivl om, at Erdogan rent faktisk slet ikke er interesseret. Derfor kan vi lige så godt stoppe her og suspendere forhandlingerne. Alt andet vil være rent skuespil.

En gratis omgang

Det er lidt af en gratis omgang, når statsminister Lars Løkke Rasmussen og resten af regeringen i dag annoncerede, at de ikke bare vil suspendere forhandlingerne med Tyrkiet men stoppe dem helt.

I praksis er der ingen forskel.

Løkke lyder bare til at spænde overarmen og puste sig op til udtalt fryd og gammen over for det Dansk Folkeparti, han har så gruelig stort behov for at tale efter munden, når han kan.

Som Merkel siger, skal man ikke smække en dør i, hvis der er mulighed for, at man kan forhandle. Og jeg kan reelt ikke se, at Tyrkiet-forhandlingerne kan føre nogen vegne. Det betyder jo ikke, at vi skal smide nøglen til forhandlingslokalet væk.

Vi har ikke mindst en flygtningeaftale, som vi skal kunne holde øje med og meget gerne påvirke til det bedre. Og der vil komme andre ting til, som kræver forhandling i både nær fremtid og sigt. Vi må heller ikke glemme, at der i Tyrkiet er en stor del af befolkningen, som ikke løber Erdogans ærinde.