Der skal slås hårdt ned på whistleblowere bag skattely-læk!


Whistleblowere bag afsløringer som Paradise Papers skal kunne straffes nemmere og hårdere! I hvert fald hvis man spørger regeringen, som kritikløst vil implementere et direktiv fra EU om læk fra det private erhvervsliv.

Lige nu ruller Paradise Papers; endnu en sag om, hvordan verdens rigeste og mest magtfulde gemmer milliardformuer væk i skattely og dermed undgår at betale skat til fællesskabets kasser i de lande, de tjener deres penge i.

Sagen bygger på et gigantisk læk af 13,4 millioner dokumenter fra to advokatfirmaer og 19 virksomhedsregistre.

Endnu engang kan vi takke modige whistleblowere og journalister for at en så vigtig sag overhovedet bliver kendt i offentligheden, så vi kan gøre noget ved det.

Desværre skal man nok ikke se til EU for hjælp.

Gang på gang bliver mine og andres forslag om at gøre noget ved skattely-problemet afvist eller udvandet – uanset om vi taler om offentlige registre over virksomheders og fondes reelle ejere, sortliste over skattely-lande eller land-for-land-rapportering. Det kan jeg skrive mere om i en anden blog!

Jeg håber at politikerne i Folketinget vil lytte til kritikken, når lovforslaget skal behandles herhjemme.

Men her skal det handle om, at et nyt EU-direktiv tværtimod skal gøre det nemmere at retsforfølge whistleblowere og journalister, der afslører netop den type skattely, som vi har set i Paradise Papirerne.

Den danske regering er netop nu ved at indføre direktivet i dansk lovgivning.

Det kan få store konsekvenser for whistleblowere og journalister, der afslører misbrug og ulovligheder i den private sektor.

Fingrene i skattely-kagedåsen

Direktivet og dermed den nye Lov om forretningshemmeligheder skal gøre det nemmere for virksomheder at retsforfølge ansatte eller tidligere ansatte, der afslører forretningshemmeligheder, og folk der viderebringer disse.

Det er sådan set forståeligt nok. Problemet er, at det også gælder, hvis lækagen sker som et led i en afsløring af ulovligheder og misbrug, der er i åbenlys offentlig interesse – sådan som det er tilfældet med Paradis-papirerne. Eller hvis en virksomhed, der bliver taget med fingrene i skattely-kagedåsen, efterfølgende påstår at afsløringen er et læk af vigtige forretningshemmeligheder.

Der er nemlig ikke skrevet en tilstrækkelig beskyttelse af kilder og journalister ind i hverken EU-direktivet eller regeringens lovudkast.

Det fik en række organisationer, blandt andet den europæiske sammenslutning af journalistforbund, EFJ, til at protestere, da direktivet blev behandlet i EU-parlamentet.

Desværre har regeringen ikke lyttet til bekymringerne i det lovudkast, som skal indføre EU-direktivet i dansk lov.

Lovudkastet har nogle vage formuleringer om, at retten skal tage hensyn til, om afsløringen sker i offentlighedens interesse. Men ansvaret for at bevise, at det forholder sig sådan, ligger hos kilden og journalisten.

Det er ikke svært at forestille sig, hvem der vil vinde i en sådan juridisk styrkeprøve: En stor virksomhed med en hær af jurister eller en whistleblower, der typisk bare er en helt almindelig ansat.

Skygger fra LuxLeaks

Det er selvfølgelig lidt hypotetisk at spekulere i, hvad den nye lov vil betyde i en retssag i kølvandet på den aktuelle Paradise Papers-sag, da den endnu ikke er vedtaget.

Men man kan for eksempel se på en anden stor sag om læk af skattely-papirer, nemlig LuxLeaks-sagen.

Det var den, hvor to tidligere ansatte i revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers lækkede dokumentation for, hvordan Luxembourg gav lukrative skatterabatter til en række multinationale selskaber, som derved undgik at betale skat i de lande, hvor de tjener penge.

I Luxembourg blev en lignende lov netop brugt til at retsforfølge journalisterne og kilderne bag lækket. De to whistleblowere blev i første omgang dømt til henholdsvis ni og 12 måneders fængsel.

Det er altså den type lov, som gennem det nye EU-direktiv nu er kommet til Danmark.

Jeg ved, at det allerede har mødt kritik fra en række fagforeninger herhjemme. Heldigvis!

Jeg håber at politikerne i Folketinget vil lytte til kritikken, og at flere organisationer og journalister vil rejse debatten, når lovforslaget skal behandles herhjemme.

LuxLeaks, Panama Papers, Paradise Papers: Vi ser gang på gang, hvordan modige whistleblowere og journalister sikrer, at misbrug og skattefusk kommer frem i lyset, i vores alle sammens interesse.

Det er dybt bekymrende, hvis det nu bliver nemmere at retsforfølge dem, i de store virksomheders favør. Og der er tale om et virkeligt skred, hvis bevisbyrden rykker over på deres side.