Drop smuthullerne og skab reel klimahandling, Lilleholt

Med en stribe tvivlsomme smuthuller, kreditter og rabatter vil regeringen med klimaminister Lars Christian Lilleholt i spidsen undslippe sig reel klimahandling og udskyde de nødvendige investeringer, der skal til for at sikre grøn omstilling af især landbruget og transportsektoren.

Det står klart, efter EU’s klimaministre for nylig ellers blev enige om, hvordan den fælles opgave blandt alle unionens lande om at reducere klimabelastningen med 30 procent fra ikke-kvotesektoren (transport, landbrug og bygninger) skal fordeles mellem landene.

Danmark har fået et mål om at reducere vores udledning fra det man populært kalder biler, bønder og boliger med 39 procent.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at Danmark reelt kommer til at reducere med 39 procent på de områder. Aftalen er nemlig også fyldt med såkaldte fleksibilitetsmekanismer, der betyder, at Danmark ved nogle lidt tekniske skrivebordsøvelser med kreditter og rabatter kan slippe for langt det meste af reduktionsopgaven.

Det har ministeren netop bekræftet i  et svar til mig i Folketinget. Jeg spurgte til, om han er enig i, at disse rabatter og kreditter gør, at transportsektoren og landbruget defacto kan slippe for at gøre noget ved deres klimabelastning, mens boligsektoren blot kan fortsætte sin nuværende udvikling og alligevel nå målet i 2030.

Det kalder klimaministeren fornuftigt. Det er dog det direkte modsatte. Vi skal ikke udskyde omstillingen af landbrug og transportsektoren til efter 2030. For regeringen har vel stadig som mål, at Danmark – og altså også landbruget og transportsektoren – skal være et lavemissionssamfund i 2050?

Det eneste, brugen af smuthullerne betyder, er, at man har et årti mindre til at sikre den nødvendige grønne omstilling. Og så bliver det altså dyrere, mener alle eksperter.

Det er så ærgerligt, at vi på denne måde konstant tænker kortsigtet og ikke ser den grønne omstilling som en helt nødvendig investering og en opgave, der kun bliver dyrere, jo længere vi venter.

I 2024 skal disse EU-klimamål i øvrigt evalueres for første gang. Her åbnes bl.a. op for muligheden for at hæve målet, så det bedre svarer til Parisaftalen, hvilket de nuværende mål ikke gør. Her kan reduktionsmålet for Danmark altså også blive opdateret.

Hvad tænker ministeren der vil ske, når EU-målet skal opdateres til Parisaftalens mål? Tænker han reduktionsbehovet vil blive større eller mindre? Og hvis ministeren er enig med mig (og al logik) i, at det nok bliver større i lys af Parisaftalen, hvorfor så vente? Hvorfor bruge alle kreditterne nu, når man så blot skal reducere endnu hurtigere efter 2024?

Mit råd: Lad nu være med at fordyre omstillingen. Lad nu være med at skubbe opgaven foran os. Stod det til mig, skulle vi slet ikke bruge disse kreditter og rabatter, men tværtimod komme i gang med at minimere klimabelastningen fra landbrug og transport med det samme – også mere end vi er forpligtet til i EU. Alle måder at omgå og udskyde reelle reduktioner undergraver ambitionsniveauet og er udelukkende en undskyldning for ikke at gøre det nødvendige.

I det kommende år vil regeringen præsentere sin strategi for, hvordan Danmark kan indfri EU-klimamålet for 2030. Her er en enestående mulighed for at vise, at man hører jorden, når den kalder og går i gang med klimaindsatsen. Det er vigtig, spændende og nødvendig opgave og i Alternativet har vu et hav af ideer til en seriøs bæredygtig omstilling af landbrug og transport. I ringer bare.