EU viser vejen i Israel-Palæstina

I dag bor der op mod en halv million israelske bosættere på besat palæstinensisk territorium. Det er ikke en kontroversiel påstand men et faktisk forhold som både FN og EU er enige om. Der er også bred international konsensus om, at de israelske bosættelser er ulovlige og udgør et eklatant brud på Genevekonventionen. I praksis er de mere end 100 bosættelser en af de allerstørste barrierer for realiseringen af en to-statsløsning. Den løsningsmodel, der stadig er fundamentet for Danmarks og EU’s tilgang til løsningen af den fastløste konflikt.

EU-Kommissionen har i dag godkendt en ordning, der har til formål at sætte mærkater på produkter fra bosættelser – I hele EU. Det både for at understrege, at man fra EU’s side ikke anerkender bosættelserne som en del af det officielle Israel, men også for at modvirke at bosættelser bliver lukrative produktionszoner.

Danmark udformede i 2012 et sæt guidelines som blandt andet den danske detailbranche kunne bruge til at mærke varer. Altså en frivillig ordning. EU’s samlede tiltag går skridtet videre og gør mærkningen af en række produkter blandt frugt og grønsager til et krav.

Vi kender endnu ikke den endelige udformning af EU’s ordning, men vi ved at den er baseret på en grundregel om, at israelske producenter ikke må skrive ”produceret i Israel” på varer fra bosættelser.  I stedet skal det tydeligt fremgå, at varen er produceret på besat område. Ordet ”bosættelse” skal indgå for at skabe større gennemsigtighed for forbrugerene om varens oprindelse. Det vil derved være op til den enkelte forbruger at beslutte, om han eller hun vil købe hvad man vil kunne kalde ulovligt producerede varer. Det er for os sund fornuft.

EU beskyldes ofte for ikke at sætte handling bag sine ord, når det kommer til udenrigspolitisk handlen. Særligt i forhold til konflikten i Israel-Palæstina, hvor EU i årevis har været en af de allerstørste donorer af bistand men sjældent har haft indflydelse på det amerikansk ledte diplomatiske forhandlingsspor. I dag har EU dog valgt at tage et vigtigt skridt udenom USA og om at være foregangsland, også for mange EU-lande, der ikke har en sådan ordning.

EU’s tiltag skal ikke tolkes som anti-israelsk, men som en beslutning, der er taget for at værne om Folkeretten og for at vise Israel, at vi – i det europæiske fællesskab –  ikke vil tolerere den forsatte annektering af palæstinensisk land. Jeg hæfter mig desuden ved, at mere end 500 prominente israelere heriblandt nobelprisvindere og tidligere parlamentsmedlemmer har underskrevet en erklæring, der støtter op om tiltaget. De stemmer skal også mærke vores opbakning.

I en tid hvor det er svært at finde positive historier fra et Mellemøsten i krise, konflikt og krig kan det kun hilses velkomment, at EU tager dette vigtige skridt. Et tegn på, at vi har brug for et samlet EU, der kan agere ansvarligt i sin udenrigspolitik. Brug af blød magt er et vigtigt instrument i Europas udenrigspolitiske værktøjskasse.

I Alternativet har vi længe efterlyst , at vores hjemlige debat om EU faktisk forholder sig til det arbejde der laves i EU – her var så en af de gode historier, der viser at EU faktisk kan rykke ved en nogle gange fodslæbende national debat.