Frederiksberg er ikke tryg som en landsby

”Vi er en storby så tryg som en landsby” proklamerer Frederiksbergs borgmester i en stor, fin annonce i Frederiksberg Bladet. Og bladrer man om på næste side i avisen, kan man se en beboer fra Kronprinsensvej, der sammen med to andre beboere netop har oplevet landsbyidyllen i form af tre udbrændte biler.

Uheldigt sammentræf

Det er da også uheldigt, at den slags sker midt i en valgkamp, men da den konservative annonce blev forfattet, havde borgmesteren da helt glemt, at tre unge mænd i november 2015 blev dræbt af Bandidos rockere på Christian Winthers Vej?

Havde han glemt den unge mand, der i februar 2013 blev skudt og dræbt af LTF foran Drømmeland på Finsensvej?

Og hvad med islamkritikeren Lars Hedegaard, der i februar 2013 blev skudt af et forklædt postbud på Pelargonievej? Han overlevede – det gjorde gerningsmanden ikke. Han blev nemlig senere dræbt i Mellemøsten, mens han kæmpede for Islamisk Stat. Hans forhenværende klassekammerat fra Frederiksberg blev også dræbt i Syrien.

Og så nævner jeg ikke den almindelige kriminalitet i form af indbrud, tricktyverier, biltyverier, cykeltyverier, vold og butikstyverier. I supermarkederne på Frederiksberg er det dyre oksekød bag lås og slå. Sådan er det altså ikke i en landsby. Her på Frederiksberg låser man døren efter sig, og mange har alarm.

Der findes ingen landsby med så meget kriminalitet, som her på Frederiksberg, så annoncen overdriver desværre ret voldsomt.

Problemer kan kun løses, hvis man erkender, at man har et problem

Hvis man skal gøre noget ved et problem, så kræver det en erkendelse af, at man har et problem.

Venstre erkender problemerne og har derfor i dette års budgetforhandlinger gjort det til en hovedprioritet at få så sat budgettet til kriminalitetsforebyggelse kraftigt i vejret.

Hvilke faktorer har betydning for kriminalitet?

Justitsministeriets forskningsenhed har analyseret forholdet mellem det faktiske kriminalitetsniveau i kommunerne sammenholdt med det forventede niveau.

Fem forhold er i særlig grad med til at forklare forskelle mellem kriminalitetsniveauet i kommunerne: Andelen af ejerboliger, andelen af enlige kvinder med børn, andelen af unge mænd, andelen af sommerhuse samt befolkningstætheden i kommunen. Ud fra den analyse, så kunne man forvente et kriminalitetsniveau pr. 1000 indbyggere på 113,3 på Frederiksberg. Det faktiske niveau er 93,8 – altså klart under. I det røde København er det forventede niveau 132,5, men det faktiske niveau er 158,9 – altså klart over.

Vi gør det altså ret godt på Frederiksberg og langt bedre end København, men vi kan blive endnu bedre, og det gavner ingen at lade som om, at vores problemer med kriminalitet er på niveau med en landsby.

Berlingske kom forleden med en efterlysning af kommunalpolitikere, der adresserede problemerne med integration, ekstremisme og kriminalitet. Jeg er enig.