Giv pisken en pause

Mennesker vil grundlæggende gerne arbejde. Vi vil gerne være aktive, vi vil gerne anerkendes, være noget for andre og bidrage til samfundet. Det er en så grundlæggende del af vores natur, at vi er driftige og at vi gerne vil, men desværre har det nuværende beskæftigelsessystem en tendens til at hæmme den enkeltes initiativ og tro på egne evner med sin konstante kontrol, detailstyring og uendelige paragraffer.

Hvorfor møder vi mennesker med den antagelse, at de vil snyde og bedrage? Hvorfor tror vi ikke, at de fleste er som alle andre, hvorfor har vi behov for kontrol og mistillid?

Selvfølgelig er der enkelte, der reelt gerne vil snyde og bedrage. Det vil der altid være. Men skal vi virkelig indrette et system efter dem. Er det ikke spild af resourcer, gode kræfter og faglig ekspertise?

Den nuværende strategi på beskæftigelsesområdet – med massive kontrolforanstaltninger, flere og flere “økonomiske incitamenter” (læs: lavere ydelser) og en tilgang baseret på mistillid er i bedste fald ineffektiv, i værste fald decideret destruktiv. Og så koster den os et tocifret milliardbeløb hvert år.

Strategien svarer til, at vi indførte kropsvisiteringer ved udgangen af alle supermarkeder, fordi vi positivt ved, at der er nogle få, der stjæler. Vi ved, at de er der, og vi kan ikke leve med, at de slipper afsted med det. Kropsvisiteringerne er godt nok vanvittigt dyre for butikkerne, kunderne skal være med til at finansiere dem via dyrere varer, alle bliver mistænkeliggjort og systemet skaber ufattelige mængder af tidsspild – men det vælger man at lukke øjnene for. Den højeste prioritet er, at ingen snyder sig igennem! Koste, hvad det koste vil.

Det er på tide at trykke “genstart” og se på systemet med friske og fordomsfri øjne!  Vi skal finde de bedste løsninger, og hvis det kræver at nytænke systemet fra bunden, er det dét, vi skal gøre!

Beskæftigelsessystemet skal være til for den arbejdssøgende og ikke for staten: En ressource som borgere kan vælge at drage nytte af i form af rådgivning, vejledning og anden støtte. Vi skal møde mennesker med tillid og stole på, at de gerne vil samfundet. Vi skal have empati i forvaltningen og finde modet til at slippe borgernes egen drivkraft og kreativitet fri. Som mennesker opbygges og motiveres vi ved at føle ejerskab til det, vi foretager os. Vi skal frigøre de ressourcer, vi nu bruger på kontrol, og i stedet målrette dem til at understøtte den lediges eget initiativ. Det vil skabe langt gladere, stærkere og selvsikre borgere – med overskud til at finde det job, de så gerne vil have!