Historisk EU-medvind skal udnyttes

Jean Claude Juncker holdt i dag sin State Of The European Union-tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Den var ikke prangende, snarere pragmatisk og operationel. En slags business as usual-tale, ikke en tale båret af store visioner og en radikal, ny kurs for Europa.

Det var en tale som Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten vil hade. Det var en tale som alle Brexit-tilhængere med Dansk Folkeparti og deres præmieven Nigel Farage vil hade. Og dermed også sagt, at Jean Claude Juncker ikke fik nye bedstevenner i her i Strasbourg i dag.

Talen falder på et tidspunkt, hvor der vitterlig er medvind i de europæiske sejl. Et sprogligt billede Juncker gentog flere gange. Flere kommer i arbejde, økonomierne bevæger sig i den rigtige retning, der kommer markant færre illegale migranter- og flygtninge der søger asyl til Europa. For blot at nævne nogle få solstråler.

Opbakningen til de ekstreme højre- og venstreradikale skeptikerpartiers er enten stagneret eller dalende i Europa. Vi så det ved valgene i Holland og i Frankrig i første halvdel af 2017, og det ser vi forventeligt også i Tyskland senere i denne måned.

Det kommer måske som en overraskelse for nogle få, men Europa har ikke mistet brod med briternes exit, Europa ligger ikke krøllet sammen som en pakke cigaretter. Snarere er viljen til at samarbejde blevet større, det samme er borgernes tilslutning til EU.

Befolkningerne vil fremdeles have EU til at løse de problemer, som deres egne regeringer ikke kan løse alene. Over 75 pct. af befolkningerne ønsker således EU-løsninger på klima, på terrorbekæmpelse, på cybersikkerhed og på migration.

Det hverken kan, skal eller vil Europas ledere sidde overhørig. Selvfølgelig skal EU levere på netop disse helt centrale områder.

Det bedste Europa

Det kræver et reformeret EU. Det kræver medlemsstater, der ikke knægter fundamentale retsstatsprincipper og ditto værdier. Det kræver en villighed til at lade EU udvikle sig i flere hastigheder og ikke skære alle over en kam. Og så kræver det at medlemslandene genfinder den solidaritet, samarbejdsvilje og det fællesskab – i både tanke og handling – som har været så tragisk fraværende de seneste år som følge af migrations- og flygtningekrisen.

Jeg er enig med Juncker i, at det snart sagt er nu eller aldrig. Det er nu, Europa skal steppe op. Vi får ikke et bedre tidspunkt til at skabe det bedste Europa for alle vores 500 millioner indbyggere og samtidig det bedste Europa for resten af verden.

Et nyt Europa som tager ansvar i verden og som især viser sig som en humanitær supermagt og den store rorgænger, når det kommer til kampen for klimaet.

Gode intentioner er ikke nok

Selv om opbakningen og fremtiden ser lysere ud for EU-samarbejdet, er der stadig hjørner af unionen der føler sig glemt.

Skepsissen er på tilbagetog, ja, men millioner af mennesker er stadig utilfredse med og forvirrede over, hvad EU egentlig gør for dem. Og de spørgsmål skal vi ikke glemme at besvare. Vi skal vise, at det kun er med fælles løsninger, at vi kan løse vores fælles problemer.

Især i vores østeuropæiske nabolande er der mange, der føler sig overset eller glemt. Der er stadig store kulturelle og historiske forskelle mellem Øst- og Vesteuropa, som måske er blevet glemt i Bruxelles.

Derfor lagde Juncker også op til, at vi skal blive bedre til at lytte til hinanden på tværs af landegrænserne, men også søger kompromiser, hvilket næsten blev en stikpille til nogle af de lande, der ikke har været interesseret i at finde fælles fodslag til de globale problemer.

Danmark er ingen ø

Kompromiser er ikke dårlige og grimme. Det er en måde at finde løsninger på. Dem, der har problemer med kompromiser, har problemer med demokratiet, og dermed problemer med EU.

EU bygger på demokrati og retfærdighed. Og derfor er det så vigtigt, at vi samarbejder og lytter. Især i de spørgsmål der kommer os alle ved. Når det handler om beskyttelse af vores grænser, om migration og om sikkerhed.

Danmark er ingen ø. Vi kan ikke forhindre, at millioner af afrikanere forlader deres hjem og søger mod Europa. Migranterne forsvinder ikke, bare fordi vi indfører grænsekontrol og stopper med at tage kvoteflygtninge.

Når vi sætter pigtråd og grænsebomme op i stedet for at finde fælles løsninger, er det ikke bare usolidarisk. Det er også ineffektivt.

Grænsekontrollen virker kun ét sted, og det er ved Europas ydre grænser. At sikre de ydre grænser er om noget i Danmarks interesse.

Hvis vi bare sætter hælene i og følger Ungarns migrantfjendske eksempel, så vil ingenting løse sig. Det understregede Juncker også tydeligt i sin tale.

Vi har et særligt ansvar

Alle os der elsker Europa bærer et gigantisk ansvar for, at Europa ikke bare fortsætter som hidtil men for alvor underlægges reformer. EU skal være større end bare summen af 27 medlemsstater, det skal være tydeligt for selv de største skeptikere.

Et reformeret EU skal ikke levne populisterne en chance for at forføre og sprede negative usandheder. Dertil skal fordelene ved EU være for klare og stærke.

Junckers kommission vil gerne understøtte den reformproces, som Macron og Merkel forventes at sætte sig i spidsen for om ganske kort tid. Det gælder både i forhold til arbejdsmarkedet, økonomiske reformer, sikkerhed, klima og omkring migration.

Vi kan ikke det hele på én gang. Og jeg vil tillade mig at kritisere Junckers tale for at ville favne for meget, blande sig i for meget på én og for ikke at prioritere og adressere de emner, som optager borgerne mest.

Selv er jeg ikke to sekunder i tvivl om, at en permanent løsning på migrations- og flygtningekrisen er EU’s så absolut største udfordring og bør prioriteres derefter. Krisen har været på nippet til at slå den europæiske union ihjel. Den sugede enhver solidaritet, initiativ og forpligtigelse ud af EU. Og vi er så langt fra kommet os.

Værdier på spil

Hvis vi skal være sikre på, at vores union er samlet, handlekraftig og frem for alt demokratisk, skal vi også overveje, hvem vi laver alliancer med i fremtiden. Derfor mener jeg også, at Juncker havde helt ret i, at lukke for diskussionen om Tyrkiets medlemskab. Som jeg tidligere har skrevet på denne blog, repræsenterer Tyrkiet alt det modsatte af, hvad jeg mener EU skal være. Gang på gang er det mislykkedes for dem at leve op til vores demokratiske standarder, og til trods for uendelig meget kritik, fortsætter Erdogan og hans regering med at smide journalister i fængsel.

Den måde at lede et land på stritter fuldstændig imod alle vores europæiske værdier, og som Juncker også sagde, så handler vores union og samarbejde til syvende og sidst om værdier. Det er så afgørende, at vi deler de samme værdier om frihed, demokrati og lighed, for hvis ikke vi gjorde det, så ville et samarbejde som EU aldrig kunne fungere.

Derfor mener jeg også, at det er et vigtigt signal at sende: Hvis man vil være – eller måske allerede er – medlem af unionen, så skal man være demokrat ind til knoglen. Ellers kan EU ikke fortsætte med at være et symbol på fred og sikkerhed.

”Vinden er tilbage i EU’s sejl,” sagde Juncker ordret og fortsatte, ”lad os få det bedste ud af det.” Det kan der ikke være to meninger om.

Det er nu, vi skal vise vores værd, os, medlemslandene. For det er os, der er EU. Unionen bliver kun bedre, hvis vi gør en indsats og virkelig sætter en tyk steg under, at hvad der er godt for Europa, er ofte endnu bedre for Danmark.

Det skal i hvert fald være målet for de kræfter, vi nu skal lægge i udviklingen, i fornyelsen. I reformationen af EU.