Hvor er regeringens by- og boligvisioner?

40 sider langt er det nye regeringsgrundlag – men det er ikke til at finde et eneste ord om byudvikling og planlægning. Hvor er visionerne henne?

Efter By- og Boligministeriet er blevet nedlagt og lagt ind under integrationsministeriet, hvor området næppe er første prioritet, har jeg endnu ikke hørt noget til, hvad Regeringen vil på by- og bolig området. Jeg har læst mig til, at erhvervs- og vækstministeren mener, at det er københavnersnobberi ikke at ville være med til at liberalisere planloven, så der kan komme gang i byggeriet ved kysterne. Men hvad med boligbyggeriet i byerne? De mange boliger som mangler, for at kunne rumme den store mængde af mennesker, der ønsker at bosætte sig i fx København og Århus. Som socialdemokrat støtter jeg naturligvis op om at fremme vækst og udvikling i hele Danmark, men man behøver ikke at ødelægge eller negligere den gode udvikling, der foregår i byerne. Det er ikke et spørgsmål om enten eller.

Venstre har tidligere foreslået at rulle den ændring af Planloven tilbage, som vi indførte lige før sommeren og som giver mulighed for, at kommunalbestyrelserne i de større byer fremover kan stille krav om, at når man bygger nye boligområder, så skal 25 procent af boligmassen være almene boliger. På den måde sikrer vi, at byer etableres og udvikles på et socialt bæredygtigt grundlag, så sammenhængskraften i samfundet bevares. De store byer skal ikke kun være for de velhavende. Men hvad vil Venstre og regeringen med byerne nu? Svaret er ikke til at få øje på.

Københavns Kommune har lavet en visionær erhvervs- og vækstpolitik, hvor satsningen helt klart er, at København fortsat skal være den primære vækstmotor i Danmark og dermed fortsat tiltrække både flere virksomheder og mennesker, der ønsker at bo i hovedstaden. Der er fokus på bæredygtig vækst også socialt og menneskeligt. Det betyder, at byen også skal være en blandet by, hvor alle – studerende, singler, pensionister og børnefamilier med små og almindelige indkomster skal kunne bo. Den lille ændring af planloven, som vi vedtog i den tidligere regering har en stor konsekvens for den fremtidige byudvikling i alle byer.

Visionen er, at andelen af bosiddende i København, der vil anbefale familie eller venner at bo i København skal være 95 % i 2020. Det er til at tage og føle på. Hvor er regeringens visioner for udvikling af byerne og hovedstaden? Faktisk har nogen af de forslag, der er kommet fra Venstres folketingsmedlemmer i det forløbne år, direkte trukket i den helt modsatte retning. Bare husk nuværende justitsminister Søren Pinds ønske om at fjerne huslejereguleringen i private lejeboliger med tårnhøje lejestigninger til følge. Et eksperiment der vil splitte byerne i rige og fattige kvarterer – og presse mennesker med små eller helt almindelige lønninger ud af Danmarks storbyer.

Uden de nødvendige rammer, vil der kun blive opført relativt dyre ejerboliger i de større byer. Og det vil gå ud over den attraktionsværdi som København og andre store byer i Danmark oplever. Vi oplever en kraftig prisstigning på boliger i øjeblikket i København, og hvis ikke vi passer på, kan byen end som New York, London og Stockholm City, hvor kun meget velhavende mennesker har råd til at bo. Det København som vi kender, skal ikke ende som et reservat for kun de superrige.

Hvis regeringen ruller ændringen af planloven tilbage, risikerer vi ikke kun en favorisering af folk med penge; det vil også være en kæp i hjulet i forhold til vækst, fremgang og arbejdspladser i hele Danmark. Jeg vil have byer med plads til alle, og det kræver forskellige slags boliger. Der skal være plads til iværksætteren, politibetjenten, sosu-assistenten og til sygeplejersken såvel som til overlægen, advokaten og direktøren.

Regeringen må på banen. Hvilken retning ønsker man for de store byer?