Hvordan måler man studie motivation?

I forbindelse med studieoptaget på de videregående uddannelser i år var der på nogle uddannelser et meget højt snit for at komme ind på de eftertragtede studiepladser. To uddannelser havde en adgangskvotient på mere end 12. Der har gennem de seneste år været flere og flere videregående uddannelser, der kræver en to-cifret karakter for at komme ind. Det stiller krav til de unge, der ønsker at komme ind på de mest efterspurgte uddannelser. Her bør man huske på, at der er stadig en meget stor del af uddannelserne, hvor der er frit optag.

Vi stiller også krav om karaktergennemsnit til de unge for at komme ind på både gymnasier og på erhvervsskolerne. Vi vil gerne sikre et vist fagligt niveau.

Skal vi være bekymret over den udvikling? Det mener jeg ikke, der er grund til. Det siger sig selv at jo større efterspørgsel efter et bestemt studie, jo højere krav stilles der til at komme igennem nåleøjet. Så længe vi ikke udvider antallet af pladser på de studier, der er mest populære, vil den udvikling nok bide sig fast.

Socialdemokraterne ønsker at uddanne den dygtigste generation i danmarkshistorien. Vi vil højne de videregående uddannelsers faglige kvalitet, styrke deres relevans i forhold til arbejdsmarkedet og skabe en bedre sammenhæng i de videregående uddannelser. For os er det afgørende, at vi uddanner de unge til et job.

Vi skal bestemt ikke sænke det akademiske niveau på de videregående uddannelser, og derfor mener jeg ikke, at løsningen på studieoptaget er at nedlægge kvote 1 og dermed afskaffe karakterer som det primære optagelseskriterie.

I dag kan universiteterne supplere deres optag med samtaler og test, og det er fint. Det har den tidligere regering opmuntret dem til som et supplement. Men det skal efter min mening kun være et supplement.

Hvis man udskifter kvote 1 optag med alternative optageformer, er der en større risiko for, at de studerende fra ikke-boglige hjem, der har kæmpet hårdt gennem gymnasiet, vil blive sorteret fra på baggrund af en samtale af 30 min varighed, fordi vedkommende ikke har samme evne til at tale for sig som sin klassekammerat, der er vant til den debatterende samtale over spisebordet. Vi har brug for at mønsterbryderen, der har arbejdet hårdt med sine fag ikke afvises på grund af en samtale.

Hertil kommer, at en samtale er subjektiv baseret og vil true de studerendes retssikkerhed. Hvad skal man regne med, og hvordan skal man klage, hvis ikke man mener, at man er blevet behandlet retfærdigt?

Vi betaler alle via skatten til, at unge mennesker har mulighed for at tage en videregående uddannelse. Det skal der ikke laves om på. Vi må på den anden side godt stille krav til, hvordan pengene bruges, og jeg mangler et svar fra dem, der kritiserer kvote 1 baseret på karakterer, på, hvordan man praktisk skal gennemføre ca 92.500 samtaler af 30 min varighed (så mange søgte ind i år) fra d. 1.7-31.7, og hvem skal betale for den ekstra udgift?

Kritikerne af karaktersystemet mener, at det er bedre, hvis det er motiverede studerende, der kommer ind. Hvordan skal motivationen måles? Jeg mener, at det er meget motiverende at være akademisk og faglig dygtig inden for sit fag.

Jeg mener, at Danmark har brug for et højt akademisk niveau. En styrket konkurrence på karakter mellem de studerende om pladserne, kan være med til at disciplinere de unge mere. Det er kun godt. Når man kræver et højt karaktergennemsnit, tydeliggør man samtidig for de studerende, hvad de skal have for øje, når de vil ind på en videregående uddannelse. Det skaber klare og målbare kriterier, når man skal forberede sig i gymnasiet på sin fremtidige uddannelse. Der skal være en klar sammenhæng mellem den faglige indsats i gymnasiet, og det studie man optages på.

Både de kommende studerende og borgerne har bedst af, at der som udgangspunkt er ens og klare kriterier for studieoptaget.