Ja tak til bæredygtig frihandel

Den folkelige modstand mod de gammeldags og snævre frihandelsaftaler som TTIP og CETA er vokset de seneste år. Forhandlingerne om en frihandelsaftale med USA (TTIP) er lagt i dybfryseren, og det er usikkert om EU’s aftale med Canada (CETA) nogensinde bliver stemt igennem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. Men samtidig varsler Trumps handelskrige og ”America first”-doktrin mange år med indadvendt protektionisme. Derfor står handelspolitikken ved en skillevej. Den ene vej fører til flere mure og mindre internationalt samarbejde. Den anden vej er mere ”business-as-usual”, hvor vi følger en snæver økonomisk dagsorden (med stor folkelig modstand til følge). I Alternativet tror vi på en helt tredje vej. En ny vej for bæredygtig frihandel, hvor samhandel mellem lande foregår i harmoni med klima, mennesker og miljø.

Jeg og Alternativet tror ikke på, at verden er bedre tjent med handelskrige, toldmure og kulsort politik. Trumps protektionisme, klimafornægtelse og murbyggeri burde være fortidens politik. Men jeg tror heller ikke, at vores ”business-as-usual”-paradigme i Danmark og EU er vejen frem. I vores frihandels-eufori har vi stirret os blinde på den økonomiske bundlinje og mantraer som ”vækst” og ”konkurrence”.

Vi skal selvfølgelig handle med hinanden, og vi skal fortsat lave handelsaftaler. Helst så jeg, at vi arbejdede for brede multilaterale aftaler, hvor alle landes behov og ønsker bliver balanceret. Men dette spor er desværre låst fast i interessekonflikter. Derfor har antallet af bilaterale handels- og investeringsaftaler været støt stigende i årtier.

Mens vi arbejder på fremskridt i det multilaterale spor, er det i Alternativets optik helt legitimt også at forfølge mindre aftaler mellem lande og regioner. Vi vil gerne have samhandel og handelsaftaler, men det kræver et opgør med vanetænkning i vores handelspolitik. Derfor har vi fremlagt 12 principper, som kan bane vej for en grøn og retfærdig handelspolitik. Vi kan kalde det for bæredygtig frihandel.

Først og fremmest skal vi have fuld gennemsigtig i forhandlingerne om nye aftaler. Dette kan sikre, at civilsamfund og miljø- og forbrugerorganisationer kan holde hånd i hanke med forhandlinger, så vi får aftaler, der både gavner økonomi, mennesker og miljø. Samtidig er det vigtigt, at aftalernes effekter løbende evalueres, så de hele tiden lever op til deres formål.

Verden fik i slutningen af 2015 også en global klimaaftale, der skal sikre, at vi efterlader en levedygtig planet til de fremtidige generationer. Det er afgørende, at vores handelspolitik blive en motor for at opnå klimamål – ikke en forhindring på vejen. Derfor skal vi arbejde for, at klimaaftaler anerkendes af WTO. Der er i dag stor risiko for, at de værktøjer, vi har til rådighed for at leve op til klimamål, anklages for at være handelsbarrierer. Det skal vi lave om på. Vores handelsaftaler er samtidig en mulighed for at sætte en stopper for konkurrenceforvridende subsidier til fossile brændsler. Vi skal altså bruge aftalerne langt mere progressivt for at give vores klimaaftaler tænder.

På samme måde skal vores aftaler også være socialt balanceret. De skal sikre, at arbejdstagerrettigheder respekteres og forbedres, ligesom skattely og spekulation ikke skal have frit spil, men reguleres gennem aftalerne. Samtidig skal vi skabe et mere retfærdig handelssamarbejde med udviklingslandene, ikke dumpe varer på deres markeder og nægte dem adgang til Europa. Vi har med vores handelsaftaler også et potentiale til at give et tiltrængt løft til hårdt pressede nærområder, der huser 95% af alle verdens flygtninge. EU har faktisk taget positive skridt med en aftale med Jordan, der giver toldfri adgang til EU’s markeder for særlige økonomiske zoner, som til gengæld forpligter sig til at ansætte syriske flygtninge. Dette ser vi gerne mere af.

Vi kan ikke redde hele verden med handelspolitikken, men vi kan komme et stykke af vejen. Derfor siger vi i Alternativet ja tak til bæredygtig frihandel.