Jeg deltager til åbningen af stormoskeen

Jeg glæder mig til at deltage i åbningen af den nye moske, og jeg synes det er dejligt, at der endelig åbner en moske, som er bygget og designet til formålet. Danmark har på det område længe været langt bagud i forhold til flere af vores nabolande. Jeg har som muslim måttet besøge moskeer, der var indrettet i gamle lagerlokaler, i baggårde eller andre bygninger.

Det, at der er plads til en sådan moske er udtryk for at Danmark er et land med frihed til forskellighed, religionsfrihed og hvor der er plads til minoriteter og folk der er anderledes. Det er jeg stolt af.

Men når det så er sagt, så synes jeg det er nogle tåbelige holdninger til homoseksualitet som talsmanden i dag citeres for at have givet udtryk for. Jeg mener, at alle mennesker er ligeværdige uanset deres seksualitet. Og jeg mener det er helt misforstået at betegne homoseksualitet som en sygdom. Den forstokkede holdning har jeg desværre også mødt andre steder i Danmark – både i den danske folkekirke – og selv i det danske folketing, hvor Birthe Rønn Hornbech sammenlignede homoseksuelle med dræbersnegle.

Men det betyder ikke, at jeg vil blive hjemme i morgen.

Jeg besøgte den jødiske Synagoge i København, da jeg blev inviteret til deres arrangement for nogle måneder siden. Også selvom jeg efterfølgende blev beskyldt for at blåstemple Israels undertrykkelse af palæstinenserne. Og selvfølgelig takker jeg også ja til denne invitation til åbningen af den nye moske, selvom nogen vil beskylde mig for at blåstemple dansk-islamisk råds holdninger.

Jeg var højest sandsynlig politisk uenig med mange af deltagerne til det jødiske arrangement, og det er jeg sikkert også med dem der kommer til moske-åbningen. Men det synes jeg ikke skal forhindre mig i at deltage i fejringen af den glædelige begivenhed – at der langt om længe åbner en nybygget moske i Danmark.

For jeg tror ikke vi skaber mere dialog og forståelse ved bare at blive hjemme.

Vi skal passe på ikke at lade frygten for det, der er anderledes spille befolkningsgrupper ud mod hinanden. Vi kommer ikke nogen steder, hvis ikke vi bliver bedre til at lytte til hinanden og til at invitere hinanden indenfor. Vi er simpelthen nødt til at blive meget bedre til at række hånden ud til hinanden – også til dem vi er nok så uenige med – eller tror, at vi ingenting har til fælles med.

Det er faktisk det bedste udgangspunkt for at skabe dialog og påvirke holdninger.