Junckers døve ører

EU-kommissionens nye hvidbog om fremtidens EU byder på masser af modeller med mere union, men ingen løsninger på frustrerede borgeres problemer med at blive hørt.

I dag har EU-Kommissionsformand Juncker fremlagt en hvidbog med visioner for, hvordan han ser fremtidens EU.

På trods af, at han skitserer adskillige modeller, må man give ham, at det fuldstændig lykkes at lukke ørerne for borgernes frustrationer.

“I stedet for at tage borgernes kritik alvorligt, har Juncker fokus på, hvordan medlemslandene kan blive bedre til at sælge EU til borgerne.”

Alle hans forslag mangler nemlig én meget vigtig pointe: Hvordan får borgere større indflydelse? I dagens EU-system er det stort set umuligt for borgerne at blive hørt eller få indflydelse, og det har Juncker åbenlyst ingen intentioner om at rette op på.

Mere magt til EU

Til gengæld indeholder flere af hans modeller væsentligt mere magt til EU.

Der er godt nok forskel på tempoet, og i nogle udgaver kan enkelte lande få lov at slippe for at være helt og fuldt med, men vejen og retningen er den samme.

I korte træk kan modellerne opridses sådan her:

  • Model 1: Mere af det samme. Her fortsætter EU som hidtil med at tumle fra krise til krise, ude af trit med borgerne, men stadig på vej mod union, der får mere og mere magt over samfundet.
  • Model 2: Fokus på EU’s indre marked. Det skulle angiveligt betyde et mindre EU, men de store problemer med social dumping, manglende forbrugerbeskyttelse osv. bliver ikke løst. I stedet fortsættes fokus på at tjene de store virksomheders interesser.
  • Model 3: EU i flere hastigheder. I Junckers vision handler et EU i flere hastigheder om, at man enten kan beholde status quo eller få foran i integrationen. Der er ingen mulig for at rulle EU’s indflydelse tilbage. Det betyder, at lande som f.eks. Tyskland og Belgien kan skynde sig videre med at give magt til EU, i mens lande som Danmark ikke må bremse dem, men heller ikke behøver at være med til det hele.
  • Model 4: Et slankere EU. Her vil Juncker have, at EU fokuserer mere på nogle emner, og bliver stærkere der. Her indgår blandt andet udvikling af et fælles militær og andre integrationstiltag.
  • Model 5: Fuld fart frem. I stedet for at tage integrationen med små skridt, lægger Kommissionen med denne model op til, at der skal fuld fart frem, og at EU skal overveje gevaldigt meget mere magt fra medlemslandene på meget kort tid. Det er i øvrigt fuldt ud i tråd med EU-parlamentets vision, som blev vedtaget for to uger siden i Strasbourg.

Det interessante her er, at på denne måde formår Kommissionen fuldstændig at undlade at tage hånd om de mange frustrationer, som borgerne sidder med.

Juncker ignorer problemerne med, at borgerne ikke bliver hørt af EU-systemet. Ligesom han overser borgernes virkelighed, hvor konsekvenserne med social dumping, forringet velfærd, manglende demokrati og meget mere.

I stedet for at tage borgernes kritik alvorligt, har Juncker fokus på, hvordan medlemslandene kan blive bedre til at sælge EU til borgerne.

I bedste fald bliver dette en omgang snik-snak, i værste fald bliver denne plan startskuddet på at EU-eliten stikker endnu mere af fra borgerne.

Hvad vil vi så gøre?

Der er ellers en stribe ting, som det ville være helt oplagt, at Kommissionen tog fat på – også indenfor det eksisterende system.

En hvilken som helst reform af EU bør således starte med, at der blev gjort noget ved den manglende gennemsigtighed. Et af de nyeste eksempler på denne lukkethed er arbejdet med handelsaftalerne CETA og TTIP, hvor offentligheden blev holdt helt ude af forhandlingerne. På trods af store protester fra borgerne.

Ved ændringer af traktaten foreslår vi i Folkebevægelsen, at vi indskriver en opt-out ret til alle medlemslande, således at man ikke kan blive påtvunget lovgivning, som ens folkevalgte parlamenter er modstander af.

Dette skal naturligvis også være muligt, når EU-domstolen fortolker reglerne. Det ville være en demokratisk sikkerhed, som i højere grad ville give borgerne mulighed for at have hånd i hanke med politiken på en lang række områder.

Og så skal vi have en social protokol. Det betyder kort og godt, at arbejdstagernes rettigheder skal stilles over EU’s indre marked. Vi skal have lov til at bekæmpe social dumping med næb og klør – vi skal have lov til at sikre, at arbejdstagere der kommer her til arbejder på mindst lige så gode vilkår, som de arbejdstagere der er her allerede.

Men alt dette har Juncker-Kommissionen behændigt undladt at røre ved. I stedet er fokus igen igen på, at give EU mere magt.

Håbet for et mere demokratisk EU er svært at få øje på med dagens udspil fra Kommissionen.

  • Pingback: Junckers hvidbog om EU’s fremtid løser ingen problemer - Folkebevægelsen mod EU()

  • Krister Meyersahm

    …”således at man ikke kan blive påtvunget lovgivning, som ens folkevalgte parlamenter er modstander af”, skriver RRK – og ja, nu nærmer vi os noget brugbart men det er ikke tilstrækkeligt.

    Lyt til de “gamle” tænkere.
    Elysée-traktaten fra 1963 er en del af tankegodset under det senere EF og EU. Ardenauer og de Gaulle forpligtede her Tyskland og Frankrig til; ”så vidt muligt, at nå til enslydende standpunkter, omkring samtlige vigtige økonomiske, politiske og kulturelle anliggender”. ”Så vidt muligt” – ordene er betydningsfulde, for videre kan man naturligvis ikke binde sig uden at indskrænke de nationale staters vælgeres ret til selvbestemmelse, over egen lovgivning.

    Det var således aldrig meningen, at europasamarbejdet skulle være overstatsligt men alene, et mellemstatsligt samarbejde. Nu bør det være tydeligt for enhver, at det netop er de overstatslige bånd på landenes folkestyrer, der splitter og skaber ufred.

    Ser man på Danmarks juridiske mulighed for at deltage i overstatsligt samarbejde, i forhold til Grundloven, så er det slet ikke en legal mulighed for os. Grundlovskommissionen slog således fast, i forbindelse med behandlingen af § 20 i 1953 Grundloven.

    “Det bemærkes, at der i kommissionen har været enighed om, at såfremt en
    suverænitetsbeføjelse, som rigsdagen tidligere har overdraget til en
    mellemfolkelig myndighed, ønskes taget tilbage, vil et lovforslag herom kunne
    vedtages efter den almindelige regel ved simpelt flertal”.

    Grundloven kender slet ikke begrebet ”overstatsligt” og Europas borgere vil heller ikke kendes ved misfosteret. Så, tilbage på det mellemstatslige spor – så bliver der ro på bagsmækken.

    • Marianne Andersen

      Du har sagt det så klart og smukt, at vi andre ikke behøver andet end at give dig en pil opad og nikke.

    • Troels K.

      Endelig en kommentator med historisk og indsigtsfuld analyse evne – grundlovens juridiske legitimitet og EU superstatsopbygningen konflikt med denne er ALT for ignoreret i debatten – sandsynligvis fordi det ville eksponere politikeres subtile konflikt med den danske nations suverænitets og juridiske fundament.

    • Hans Hansen

      Glimrende formuleret, men der bliver ikke ro på bagsmækken ved at fortsætte, eller gå tilbage til, det mellemstatslige spor.

      EU er en slags fortsættelse af det mellemstatslige, i en føderal overstatslig udgave, men det repræsentative demokrati overholder ikke fortolkningen af demokrati.

      Jeg tror ikke der, generelt forstået, nogensinde kommer ro på bagsmækken, men mellemstatslighed kan kommer i bedre overensstemmelse med befolkningerne, begynder man på en frisk, ved at indføre direkte demokrati.

      For første gang i historien er det i dag teknologisk muligt.

  • Jørgen F.

    Vi skal slet ikke acceptere ordet ‘hastighed’ – med dette ord gives der implicit systemet et incitament til konstant at søge udvidelse af magtføjelserne.
    Vi skal have et stationært – 0 hastigheds – EU, der alene arbejder med at administrere det ansvar, der er blevet pålagt systemet af nationalstaterne – og ikke en tøddel mere.

    • Hans Hansen

      Enig, men blot, endnu i hvert fald, er det ikke dagsorden. Det vil medføre, som nationalstaterne fungerer i dag, at det er meget lidt sandsynligt at EU kan fungere føderalt.

      De EU infrastrukturelle nationale forskelle er for store. Af samme årsag kan de ikke tvinges ned over befolkningerne. Det skal nødvendigvis udvikles i tempi tilpasset nationerne. Der er tale om både “Bottom Up” og “Top Down” systemudvikling i samhørighed. Uden den ene går det galt.

      Idioter forstår bare ikke sådan noget. Det er derfor de er systemteknisk uegnede. Muligvis kan de undervise i teorierne, men virkeligheden kræver pragmatisk erfaring. Det har politikerne ikke og det har mange professorer heller ikke.

      Det viser sig også på andre politisk strategiske områder. Militært og geopolitisk eksempelvis. Det flyder med eksempler på mislykket militær strategi, men idioten forstår selvfølgelig ikke at lære af sine fejltagelser, uanset sin titel … Det kan skyldes alderdom, eller/også, at de er religiøst eller ideologisk hjernevaskede, eller bare at de ikke er tilstrækkeligt intelligente …

  • Poul Gottlieb Jacobsen

    Helt rigtig skrevet, og den pamper Juncher er jo som tidligere skrevet jo en svindler og total klovn, som skulle retsforfoelges for hvad han gjorde i sit tidligere job i Luxembourg, hvor han uden tvivl saa stort og flot paa EU’s skatte love og gav firmaer specielle aftaler der sparede disse mange skatte kroner. Hvad fik han for sine tjenester, ja det ved vi ikke da det aldrig er blevet undersoegt. Men en pamper og Elitist er han, og derfor kommer der en revolte i EU/Europa, naa arbejdspladserne forsvinder til technologien og de mange unge staar uden arbejde, da alt koebes fra Amazon og via nettet. Disse Elitist mennesker i EU, skulle vaere der kun under forudsaetning af maximum 6 aar, saa er det UD. Desvaerre er EU’s befolkninger blevet saa faaret, og ikke interesseret i hvad der foregaar, saa Eliten kan goere hvad disse vil, og befolkningerne sige lige meget. det ligner Europa i 1930erne hvor ingen saa faren. Vaagn op.

  • odd norbom

    En glimrende analyse.
    Kort sagt hvordan kan en politiker en miniputstat få så stor indflydelse. Luxembourg er et helt atypisk land i EU. Santer havde lidt format, mens denne Juncker synes at være påvirket at et eller andet, for han må da lide af storhedsvanvid.

  • Hans Hansen

    “Ved ændringer af traktaten foreslår vi i Folkebevægelsen, at vi indskriver en opt-out ret til alle medlemslande, således at man ikke kan blive påtvunget lovgivning, som ens folkevalgte parlamenter er modstander af.”

    Det er glimrende Rina Ronja Kari, men ikke nok. De repræsentative demokratiers nationalstater, har selv et demokratisk problem med procespolitisk overnationalitet iht EU befolkningernes tværpolitiske opfattelser.

    Det kommer til udtryk i politikerleden, der bestemt ikke kun handler om EU. Demokrati betyder nu engang folkestyre. Når de folkevalgte parlamenter kaldes demokratiske, så er det noget af en overdrivelse, hvilket for Danmarks vedkommende eksempelvis understeges i grundlovens §12 (for ikke at nævne § 56 “Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere”).

    Derfor ser vi at de folkevalgte parlamenter, den ene gang efter den anden, forsøger at afgive suverænitet til EU og deres overnationale føderale agenda, DVS til personer som Juncker.

  • Henrik Thor Christensen

    De fem modeller er rent pladder og spil for galleriet – Junckers store ambition er Europas Forenede Stater, hvor han naturligvis skal være præsident – det er derfor han pisker løs på EU-bureaukratiet for at få dem til at stikke endnu mere blår i øjnene på Europas befolkninger.

  • finnbjerrehave

    Måske åbne ører, især hvis de kommer fra en EU tilhænger, og gavn Danmark ved positiv dialog og vores EU kan gå den vej som glæder alle, endda dem som elsker krig -fred- samarbejde.
    EU vores guld. samarbejd så. Finn Vig

  • Hans Hansen

    Opdatering.

    Juncker har nu udmeldt et muligt scenarie med et EU i flere hastigheder. Ikke fordi det ikke allerede eksisterer, men en udvidet version, for at gøre EU mere demokratisk spiselig for EU’s befolkninger.

    Jeg ved ikke hvad Uffe Ellemann & Co tænker, Marlene Wind medregnet, iøvrigt Folketinget generelt, for slet ikke at nævne FN, men det er muligvis, intet er sikkert, ved at at gå op for EU bureaukratiet at de er på kollisionskurs. Det er logisk at Brexit fik dem til at opdage alvorligheden.

    Det er “uhyggeligt” spændende, men forudset, jeg var lige ved at sige, for mange andre end de nævnte elitister, efter deres hidtidige propagandistiske udtalelser at dømme.