Kan Erdogan radikalisere børn i Danmark?

Tyrkiske skoler med tilknytning til Gülen-bevægelsen oplever i disse uger masseudmeldelser, trusler og hærværk. Det vil være rimeligt at sige, at det vi ser lige nu, er et ryk mod højre i det tyrkiske mindretal i Danmark – orkestreret af Erdogans anti-demokratiske styre. En kollektiv radikalisering.

Når vi taler om radikalisering i Danmark er det ofte med en psykologisk vinkel, der fokuserer på det enkelte individs begrundelser for at tilslutte sig en radikal udgave af Islam. Der lægges vægt på social isolation og psykiske problemer. Men uagtet, at der er nogle mennesker, der er mere tilbøjelige til at tilslutte sig radikale ideologier end andre, sætter al denne psykologisering det blinde øje til at betragte problemets årsag: Ideologiens egen kraft og aktive udbredelse.

Tyrkiet, bevæger sig i disse år i en meget farlig retning. Før kupforsøget, var Recep Tayyip Erdogan allerede på vej i en anti-demokratisk retning, med lukning af medier og forfølgelse af journalister. Efter kupforsøget er der sket en voldsom opstramning, hvor skoler og medier lukkes, og der slås hårdt ned på modstandere. Islamisterne derimod, får mere plads, end de hidtil har haft i et forholdsvist sekulært tyrkisk styre.

Erdogan har selv udtalt, at folk, der drikker alkohol er at regne for alkoholikere, og den tidligere vice-premiereminister Bulent Arinc har sagt, at kvinder ikke bør le offentligt. Erdogan er ikke kun fokuseret på Tyrkiet, men har blandt andet gennem anklagen mod en tysk komiker, der havde skrevet en sang om ham, vist at han også ønsker at påvirke holdninger og handlinger i andre lande.

I Danmark er omkring 400 skolebørn i løbet af de sidste uger udmeldt af tyrkiske privatskoler, efter en Facebook-gruppe spredte en tekst på tyrkisk, der lød: “Red dine børn fra Fethullah Gülens terrororganisations skoler”. Skoleledere og lærere oplever trusler, og skoler er blevet udsat for hærværk. Forældre modtager opkald og mails, der truer dem til at udmelde deres børn. Der er altså tale om en decideret hetz, og det på trods af, at Erdogan ikke har kunne fremlægge nogen form for håndfaste beviser for, at Fetthulah Gülen skulle have stået bag kupforsøget, som påstået.

Der er ikke nødvendigvis nogen grund til at nære en romantisk opfattelse af Gülen-bevægelsen, der af forsker ved SDU Mehmet Ühmet Necef beskrives som: ”en fjerdedel Scientology, en fjerdedel Tvind, en fjerdedel Opus Dei, mens den sidste fjerdedel er en “miskmask af forskellige ting”. Gülen-bevægelsen rummer tilsyneladende både konservatisme og sekterisme, men også accept af demokrati, lovprisning af uddannelse af videnskab og en vis åbenhed over for ateisme og andre trosretninger.

Alligevel er det yderst bekymrende, at Erdogans styre og tilhængere, kan påvirke skolevalget for det dansk-tyrkiske mindretal i Danmark så massivt ved at true både forældre og lærere. Hvor nogle børn vil blive indmeldt i folkeskolen, vil andre søge over i privatskoler med en mere Erdogan-venlig og dermed også mere anti-demokratisk udlægning af Koranen.

Tendensen bør vi i Danmark modgå ved at håndhæve den nyeste opdatering af friskoleloven, hvor det understreges, at skoler, der modtager midler af staten, skal levere undervisning på et demokratisk grundlag. Ønsker man at drive skole i Danmark, for skattekroner, har man altså en klar forpligtelse til at lade undervisningen afspejle frihedsrettigheder, grundlov og kønnenes ligestilling. Gør man ikke det, ryger støtten.

Svaret på mit indledende spørgsmål: ”Kan Erdogan radikalisere børn i Danmark?”, er derfor: ”Ja, det kan han”. Ikke forstået på den måde, at dansk-tyrkiske unge springer ud som jihadister, men som en bevægelse mod en mere konservativ udlægning af Islam. Vi må konstatere, at radikalisering – forstået som et holdningsmæssigt skred i en mere tekstnær og anti-demokratisk retning – ikke kun er noget, der sker for individer, men også sker som en kollektiv påvirkning af civilsamfundet.