Kanon dumt

Jeg læser på forsiden af dagens Berlingske, at venstremanden Martin Geertsen går ind for demokrati. At en så banal udmelding kan danne overskrifter er mig en gåde. På forsiden ses endvidere en masse såkaldte plusord såsom ligestilling, tillid, tolerance, respekt og mange andre indlysende selvfølgeligheder. Kunne man forestille sig en dansk politiker, der kom med en udmelding om at være modstander af nogle af disse begreber? Jeg tror det næppe, og i givet fald ville og burde det nok kunne trække en overskrift uden for sommerperioden, for det er så indlysende selvfølgeligheder og banaliteter, der gengives. Martin Geertsen mangler næsten kun også at redegøre for, at han i øvrigt også er modstander af Holocaust.

Anledningen til denne valgplakatsforside er den, at Martin Geertsen mener, at det offentlige Danmark skal bruge tid og kræfter på at udfærdige en kanon over danske dyder, som skal danne forbillede for danskere og landets institutioner, men problemet er, at Martin Geertsen med dette til fulde anskueliggør, at han som desværre stadigt flere medlemmer af Venstre absolut intet begreb har om danske værdier. Venstremandens sølle bestræbelse er et eklatant eksempel på den kulturløse (og navnligt liberale) tanke, der prægede det borgerlige Danmark gennem de seneste par årtier. Det begyndte for alvor at tage fart i de kulturradikalt formørkede 90ere, hvor vi pludselig ikke længere skulle regne os selv danskere, men EU-borgere, herunder i særdeleshed kulturelt. Det er denne ækle bestræbelse på at definere mennesker ud fra nogle abstrakte luftigheder. Det er denne naive tro på, at vi alle bliver bedre mennesker, hvis vi går omkring og som instrueret af samfundet hilser hinanden og præsenterer os som demokrater, tolerante, ligestillingstilhængere etc.

Jeg går naturligvis ind for de skitserede begreber, for som sagt, hvem gør ikke det, men jeg kunne da aldrig drømme om at lade dem definere mig eller mit land. Venstrefløjen har længe peget fingre ad det borgerlige Danmark og beskyldt dette for at være kulturløst, og denne sommerudmelding vidner desværre om, at venstrefløjens kritik i mange tilfælde stadig er berettiget. Sagen er nemlig den, at jeg har respekt for de mennesker, jeg kender. Jeg er tolerant over for mine venner og opfører mig i reglen anstændigt, men det er jo ikke disse ting, jeg dyrker med mine venner, og ej heller skal det være det. Ydermere er ingen af de opregnede “værdier” specifikt danske, det er universelle begreber, som stort set alle mennesker i hele verden vil kunne tilslutte sig. Selv de steder, hvor man ikke har eller havde demokrati, hævdede man det dog som en værdi (således hed det jo eksempelvis Deutsche Demokratische Republik. Demokratiet er i øvrigt ikke spor dansk, det græsk eller i nyere tid fransk, så hvad er dette dog for en omgang sludder?

Vi har fået et meningsdannerkollegium af visse borgerlige stemmer, der har mere travlt med at gå ind for ytringsfrihed end at bruge deres ytringsfrihed til at tale om verden og dens indretning.

Martin Geertsen evner ikke at sondre mellem de ting, der definerer os som danskere, og de spilleregler, som vores samfund er indrettet efter. Danmark har masser af gode og særegne værdier, som i øvrigt under VK-regeringen ganske glimrende blev samlet i en kulturkanon, som Det Radikale Venstre naturligvis siden har fået fjernet. De værdier, der binder os sammen, er ting såsom kristendommen, Grundtvigs salmer, fodboldlandsholdet, kongehuset, Dannebrog, det danske sprog, traditioner såsom jul og påske med meget mere. Det er de ting, der kan betegnes som vores fælles åndelige brød, mens Martin Geertsens revisordyder er at betragte som en bordskik. Man skal kunne sondre mellem disse to ting, for vi fejrer ikke demokrati den 24. december, mens vi som instrueret af det offentlige i ligestillingens navn venter på, at Julepersonen kommer ned gennem skorstenen. Vores fælles identitet er et brød, demokrati tolerance m.m. er vilkårene for, hvordan vi nyder dette.

Netop fordi vi dog stadigvæk har et fællesskab og en fælles forståelse af os selv og hinanden som danskere, har vi blandt hinanden respekt, tolerance, forståelse, anerkendelse etc. Fladpandede og populistiske borgerligt/liberale udmeldinger som Martin Geertsens udhuler dette, fordi den fjerner fokus på fundamenet under vores sameksistens for i stedet at sætte fokus på abstrakte luftigheder, der efterlader os fremmede for hinanden som en 5/8 af en § snarere end rigtige mennesker og gamle venner. Fy for en skefuld, jeg bliver vred som en lesbisk og synes egentlig, at Ekstra Bladets forside i går var mere sober. Den handlede om, at en speedwaykører ved navn Nicki P. har været sin kæreste utro med en polsk kvinde.