Kommissionens pæne ord stopper ikke skattesvig

EU-Kommissionen forpasser muligheden for et egentligt opgør med store virksomheders skattely i den nye skattepakke. Det gælder i stedet om at have fælles regler, så virksomhederne får det nemmere og for at styrke det indre marked.

EU-kommissionen har endelig fremlagt sin længe ventede pakke om bekæmpelse af skatteunddragelse. Det er en tynd omgang.

Baggrunden er ellers alvorlig nok. Sidste efterår afslørede et omfattende netværk af journalister, hvordan blandt andet Luxembourg har deltaget aktivt i at hjælpe virksomheder med at slippe for at betale skat i andre lande. Kommissionsformand Juncker har siddet med det politiske ansvar i Luxembourg igennem 24 år (som finansminister og premierminister), men slap igennem skandalen sidste år med stor opbakning fra et flertal i EU-parlamentet.

Jeg har alt for ofte hørt drømmene om, hvordan EU skal sikre lavere skat på indkomst, så vi kan sænke lønnen og styrke konkurrenceevnen.

Når virksomheder laver skatteunddragelse, går det ud over vores alle sammens velfærd.  Det er simpelthen skattekroner, som ikke kommer ind i kassen og som derfor ikke kan gå til sygehuse, plejehjem, børnehaver, skoler og så videre. Det er altså os alle sammen, som bliver snydt!

Der er ingen tvivl om, at EU’s indre marked har en forstærkende effekt på muligheden for skatteunddragelse. Den frie bevægelighed af kapital og varer betyder jo, at virksomhederne nemt kan gøgle rundt med deres værdier og dermed også nemmere kan placere dem steder, hvor de helt eller delvist slipper for at betale skat.

Skal lette livet for virksomhederne

Med Kommissionens nye strategi lægges der på ingen måde op til at gøre noget som helst ved den del. Tværtimod slår Kommissionen fast igen og igen, at det gælder om at have fælles regler og fælles metoder, så virksomhederne får det nemmere og for at styrke det indre marked.

Kommissionen påpeger for eksempel, at ”en koordineret indsats for at implementere et vækst-venligt skattesystem og håndtering af grænseoverskridende problemer er essentiel for et velfungerende indre marked” (løst oversat fra Kommunikationens meddelelse). Når målsætningen således er at sikre et vækst-venligt skattesystem og så oven i købet for at styrke det indre marked, så er der grund til bekymring.

Når Kommissionen påstår, at man bare skal koordinere i mellem landene, så må alle alarmklokker ringe, når de samtidig har en helt klar dagsorden for, hvad målet er med skattesystemet.

Jeg har alt for ofte hørt drømmene om, hvordan EU skal sikre lavere skat på indkomst, så vi den vej igennem kan sænke lønnen og styrke konkurrenceevnen.

Ikke alene er det skadeligt for vores velfærd, det er også dybt skadeligt for arbejdstagerne!

Nuvel, vi er ikke der (endnu), hvor EU blander sig i indkomstskatten, selvom ambitionerne nogle gange ikke kan holdes inde.

Hvad står vi så med?

En væsentlig del af pakken drejer sig om, hvordan man kan bruge anbefalingerne fra OECD. Her vælger Kommissionen let og elegant at gå de nemmeste veje for virksomhederne. Når OECD anbefaler en grænse på mellem 10-30 procent for, hvor mange renteudgifter en virksomhed kan bruge som skattefradrag, så har Kommissionen straks valgt 30 procent. Det er til fordel for nogle virksomheder, men ikke nødvendigvis for velfærden.

Koblet sammen med, at de gentagne gange understreger, at medlemslandene skal lave en ensartet implementering, står det klart, at man ikke har grebet muligheden for et egentligt opgør med skattely.

Et lidt ældre element, som bliver hevet frem igen i den nye pakke, er spørgsmålet om en fælles skattebase. Idéen er, at man indfører et fælles sæt regler, som virksomhederne kan bruge til at beregne den profit, som de skal betale skat af. De vil så kunne indlevere én årsopgørelse, som medlemslandene så kan bruge til at beregne, hvad virksomheden skal betale i netop deres land.

Det er egentlig en utrolig interessant idé, om man kan komme dele af skatteunddragelse til livs ved at have fælles regler for, hvad der faktisk skal opkræves skat for. Det kan sikkert virke på nogle ting, men også her er der grund til bekymring.

EU har en klar tendens til at trække i den gale retning, når medlemslandene forsøger at lave love, der skal dæmme op for skattesvig.

Problemet er først og fremmest, om vi virkelig har lyst til at overlade det til EU at lave ét sæt fællesregler for skatteberegning? Det er jo et voldsomt indgreb i landenes ret til at tilrettelægge deres skattesystemer.

Det kan naturligvis være fornuftigt, når det bruges til at bekæmpe skatteunddragelse, men spørgsmålet er, om det ikke hurtigt kommer til at virke den anden vej rundt også. Nemlig som en begrænsning på, hvad vi må opkræve skat for.

EU har nemlig en klar tendens til at trække i den gale retning, når medlemslandene forsøger at lave love, der skal dæmme op for skattesvig. Det så vi i 2013, da Sverige indførte en ny skattelov, som skulle forhindre virksomheder i at misbruge de svenske fradragsregler til at undgå at betale skat i Sverige.

Loven fik EU-kommissionen til at sende en formel klage til Sverige om, at den svenske skattelov var i konflikt med EU-loven.

Den nye skattepakke ændrer ikke på det: Sverige er ifølge Kommissionen stadig på kant med EU-reglerne, når de vil vedtage lovgivning, der forhindrer virksomhederne i at misbruge fradragsreglerne.

Et klart eksempel på at EU er langt mere optaget at bekæmpe enhver barriere på det indre marked end af at sikre, at virksomheder betaler deres andel til finansiering af den fælles velfærd.

Når EU-kommissionen samtidig er meget klare i deres ambitioner om, vi skal gøre det nemmere (og billigere) for virksomhederne, og at vi skal tilrettelægge vores skattesystemer på en måde, som fremmer konkurrenceevnen (hvorfor ikke fremme for eksempel velfærden i stedet?), så går vi altså langt ind i spørgsmålet om finansiering af vores velfærdssamfund.

Alt der mangler

Og så er der alle de ting, som åbenlyst mangler. Hvor er for eksempel muligheden for at lave blacklisting af virksomheder, som vi ved bruger skatteunddragelse, så vi kan udelukke dem fra eksempelvis offentlige udbud?

Og hvorfor i alverden trækker EU-kommissionen ikke deres eget forslag tilbage, som kommer til at åbne for en overflod af postkasseselskaber?

Med andre ord: Hvis man gik og havde forhåbninger til, at EU-kommissionen til en afveksling ville gøre noget aktivt for at beskytte vores velfærdssamfund, ja så må man endnu engang skuffes.

De bruger anledningen til endnu mere EU, men ikke til faktisk at tage kampen op imod skattely og skatteunddragelse.