Kontant afregning for 10.000 børn

Finanslovsdebatten og spillet i blå blok tager alt fokus pt. Partier på begge sider kaster rundt om sig med skatte-tal. Men det tal, der optager os i kommunerne er 10.000.

For lige nu bliver 10.000 børn ramt af regeringens nye kontanthjælpsloft. Et af verdens rigeste samfund sender disse dage 10.000 børn lige lukt i fattigdom.

Ca. 33.000 kontanthjælpsmodtagere bliver ramt af reformen. Men det er ikke kun kontanthjælpsmodtagerne, der bliver fattige nu. Bagved de voksne gemmer der sig en masse børneskæbner og mange af børnene lever allerede i udsatte familier. Børnene optræder nok ikke i finansministeriets regneark, men ikke desto mindre er det den virkelige pris, som betales lige nu.

Forleden dag besøgte jeg Dyvekeskolen, der er nabo til Urbanplanen på Amager. Og selvom Dyvekeskolen har vendt udviklingen og nu har mange flere ressourcestærke elever, er der stadig ca. fire elever pr. klasse, der ikke får morgenmad og som ca. tre gange om ugen heller ikke har madpakke med. Lærerne kan allerede mærke, at det er blevet værre nu. Det er meget trist, men kommer desværre ikke bag på mig. For når familiens økonomi er i ruiner og udsættelsen truer hver dag, er der selvfølgelig endnu mindre overskud til at huske at smøre madpakken og hjælpe med lektierne.

Som en af de engagerede lærere sagde til os: ”Det er ikke for sjov, at jeg altid har knækbrød og frugt i skabet til nødsituationer”. Børn har brug for at være en del af fællesskabet. Men lige nu er den sørgelige virkelighed på Dyvekeskolen og en masse andre skoler i udsatte områder, at der ikke er råd til gaverne til klassekammeraternes børnefødselsdag – og slet ikke til selv at holde fødselsdag. Der er bestemt ikke penge til kontingentet i sportsklubben og lærerne får dårlig samvittighed, når de beder om en 20’er til udflugten. Børn, der i forvejen har det svært, bliver afskåret fra at deltage i fritidsaktiviteter sammen med vennerne, og vi ved, at det påvirker dem meget negativt med skam og skyld både nu og i fremtiden. Det er den grimme sandhed, som vi i kommunerne ser, og som ikke kan skjules bag avancerede beskæftigelsesberegninger, når vi står ansigt til ansigt med familier og børn i virkeligheden.

Derfor er det også en meget kortsigtet reform. For de 10.000 børn får sværere ved at bryde den negative sociale arv. Færre får en ungdomsuddannelse og flere bliver udstødt i en ung alder. Det forfølger dem i deres voksenliv og bliver dyrt både menneskeligt og økonomisk for Danmark, når de som voksne ikke får et job.

Desværre virker det som om, at regeringen og støttepartierne er mere optaget af at eksperimentere med, hvor fattige forældrene skal være, før de statistisk set finder et arbejde. Problemet er blot, at beskæftigelsesministeriets egne tal viser, at reformen ikke virker for de mange meget udsatte kontanthjælpsmodtager. Resultatet er derfor alene en ny underklasse med en masse børn, der kommer til at gå for lud og koldt vand.

Det lyder hårdt. Men det er den virkelighed, som vi i kommunerne står med lige nu. Jeg tror faktisk på, at mange gode borgerlige ikke ønsker et Danmark, hvor 10.000 børn vokser op i reel fattigdom.

Men når man kun ser på regneark og statistik glemmer vi nogle gange, hvad målet er. For stort set alle må målet være at hjælpe flere kontanthjælpsmodtagere i job. Alle fortalerne burde derfor stille et helt andet spørgsmål; kan man blive for fattig til at kunne finde arbejde?

Svaret er ja. For vi har en stor gruppe af borgere, som allerede er rigtig langt fra arbejdsmarkedet. Det er den store gruppe, der er så udsatte og har så mange problemer, at de er fritaget fra at søge job lige nu. Det er faktisk tre ud af fire kontanthjælpsmodtagere, der er i den ulykkelige situation. Her kan vi straffe nok så meget økonomisk. Det ændrer bare ingenting. Men straffen flytter fokus fra at få det bedre og arbejde hen imod et job til i stedet at bekymre sig uafbrudt om at få mad på bordet, inkasso og frygten for at blive smidt ud af sin lejlighed.

Advarselslamperne bør være tændt, men ingen træder på bremsen og tænker sig om. Dansk Folkeparti er opstemt af, at reformen rammer mange med indvandrerbaggrund. Integrationsydelsen sætter prikken over i’et og så er bægeret med smålighed fyldt. Klapjagten på samfundets svageste er indledt.

Desværre er det os i kommunerne, der bliver pålagt at udføre opgaverne. Men jeg håber, at de ansvarlige politikere og ministre snart kommer en tur ud i kommunerne for at se, hvad de har sat i værk.