Kulturnatten på Christiansborg

Det er en tilbagevendende og festlig tradition, at Folketinget byder Kulturnattens gæster velkommen på Christiansborg, og det har de sidste mange år været en kæmpemæssig succes. Ikke alene oplever gæsterne de sale og gange, som danner rammen om den travle politiske hverdag for folketingsmedlemmerne, men de får også mulighed for at hilse på rigtig mange af de politikere, som de kender fra tv, ligesom Folketingets mange dygtige medarbejdere står parate til at fortælle om huset.

Sidste år var der ca. 9000 gæster, som valgte at besøge Folketinget på Kulturnatten mellem kl. 18-24, og vi forventer, at succesen vil gentage sig i år. Folketinget er et meget åbent hus, og det skal det blive ved med at være, selv om sikkerheden er blevet skærpet. Men på Kulturnatten er her en helt speciel stemning herinde, og den oplever man kun denne aften. Humøret er højt, og de forskellige partier konkurrerer om at tiltrække gæster til deres lokaler.

Det hele finder sted på Christiansborg i morgen, fredag den 13. oktober fra kl. 18-24, og jeg vil som Folketingets formand også glæde mig til at fremvise det flotte formandskontor og fortælle om arbejdet som Folketingets formand fra kl. 19.30-20 og igen fra kl. 21- 21.30.

Folketinget tilhører alle danskere. Netop derfor er mødet på denne aften en oplagt mulighed for at opleve Christiansborg og de mange smukke steder som Folketingssalen, Landstingssalen, Vandrehallen, Fællessalen og partiernes forskellige gruppeværelser. Jeg glæder mig til i morgen.

 

  • Søren Revser

    Det er sandeligt et sørgerligt “demokrati” og en Presse på niveau med kloak strømmen, som ikke formår at holde en hoben gemene tyveknægte og magtmisbrugere som de Danske politikere i skak.

  • Søren Revser

    Det er i øvrigt utroligt, at det kan stinke så fælt, at blive stueren.