Kvoter kan ikke løse de kæmpestore problemer

 

Der blev ført en komplet uansvarlig udlændingepolitik mellem 1983 og 2002. Efter 2002 er udlændingepolitikken heldigvis blevet strammet i de perioder, hvor Dansk Folkeparti har haft indflydelse, – men den er på intet tidspunkt blevet stram nok. Så megen indflydelse har Dansk Folkeparti desværre endnu ikke haft.

Den ukloge udlændingepolitik har bevirket, at vi over en forholdsvis kort årrække har ændret Danmark afgørende og for altid, fordi selve befolkningssammensætningen er ændret. Vi er gået fra at have en homogen, dansktalende, kristen befolkning til at have en heterogen befolkning, hvor ikke alle taler dansk, og hvor der er en betydelig islamisk minoritet. Vi har ghettoer af fremmede med en helt anden kultur i de fleste større byer. De indvandrede befolkningsgrupper har en højere kriminalitet end danskerne, og mange har en direkte fjendtlig indstilling overfor det danske samfund. Det er ikke sært, at der er voldsomme integrationsproblemer.

Vi har længe haft problemer med folkeskoler, der har en stor andel af børn, der ikke taler dansk godt nok og ikke har dansk kulturbaggrund. Nu er det også tilfældet i gymnasiet. På folkeskoleniveau har man i nogle kommuner brugt sprogtest til at sprede de børn, der taler dårligt dansk ud på flere skoler, så de ikke koncentreres på en skole, og dermed får de danske elever til at flygte. Andre kommuner har forsøgt sig med andre midler.

I gymnasiet kan man ikke bruge sprog-metoden, for de fleste taler faktisk dansk, når de har afsluttet 9. eller 10. klasse og har søgt om at komme i gymnasiet. Heldigvis. Men alligevel er der problemer med de gymnasier, der har en stor andel af elever med fremmed kulturbaggrund. Miljøet på sådanne skoler bliver anderledes. Sammenholdet og de fælles arrangementer og fester lider under det. Der kan være tale om opsplitning i grupper efter religion og etnicitet, og der kan være problemer med vold og chikane. Nogle elever nægter måske at deltage i aktiviteter og i dele af undervisningen. Det bliver i sådan en situation svært at fastholde de danske elever på skolen. Der sker en såkaldt ”selvsegregering”, hvor danskerne søger danske skoler og indvandrerne søger indvandrer-skoler.

Vi havde hele debatten oppe for et år siden, da Langkjær gymnasiums rektor fortale, at han delte børnene op i klasser efter etnicitet, fordi danskerne ikke ønskede at være i mindretal i en klasse. Siden da har debatten drejet sig om, hvordan man skal løse problemerne.

De Radikale har foreslået, at hver kommune skal indføre kvoter efter andelen af fremmede i kommunen, når det angår folkeskolen. Som jeg læser deres forslag, forventer de så, at problemet vil være løst, når man når op til gymnasiealderen.

Jeg tror, de tager fejl. Jeg mener, at det faktum, at vi nu har problemet på gymnasie-niveau viser, at det ikke kun er et sprogligt problem. Problemet er først og fremmest kulturelt. Den væsentligste ingrediens i kultur er religion. Og vi ser problemerne træde tydeligst frem i de muslimske minoriteter. Vi får ikke islam til at gå væk ved at lave kvoter i de enkelte kommuner for hvor mange muslimske elever, der må gå på folkeskolerne. I det hele taget får vi ikke islam til at gå væk. Heller ikke i 3., 4. eller 5. generation. Det må vi se i øjnene. Derfor kan problemet aldrig forsvinde. Danmark bliver aldrig kulturelt homogent igen. Men vi kan gøre en indsats, for at få de værste kultursammenstød til at mindskes. Det gør vi efter min mening ikke med kvoter, der bare vil udbrede problemet til endnu flere skoler, – både folkeskoler og gymnasier – end det er tilfældet i dag.

Det, vi skal gøre i stedet, er at skabe faste rammer og signalere klare forventninger på alle områder i forhold til de fremmede. Der skal ikke på nogen områder være plads til religiøse særkrav. Det skal ikke kun ske i skolerne og gymnasierne. Det skal ske overalt i hele samfundet – på offentlige kontorer, på hospitaler, i børnehaver i svømmehallerne. Vi skal under ingen omstændigheder acceptere, at man indretter børnehavernes eller hospitalernes spiseordning efter muslimske spiseregler. Svømning, skoleudflugter, fester og fridage skal fastholdes efter normalt dansk mønster, og det skal signaleres tydeligt, at man forventer deltagelse. Selvfølgelig skal ingen tvinges til at spise svinekød eller drikke alkohol. Man må tage sin egen mad med for at undgå det. Men der er ingen, der er døde af at gå uden tørklæde, de timer man er i skole, eller de timer, man arbejder som sygeplejerske eller læge på et hospital. Det er ganske rimeligt at stille den slags krav, når man er kommet til et land, der ikke er islamisk.

Det er så ynkeligt, når man for tiden kan høre De Radikales Marianne Jelved give de borgerlige skylden for integrationsproblemerne. Nej, det er selve udlændingepolitikken og den slappe integrationspolitik, som RV hele tiden har haft som deres mærkesag, der er årsagen til miseren. At komme med et kvote-forslag nu, hjælper ikke.

Man aldrig få kultursammenstøds-problemerne til at gå 100 % væk. Men kontante krav og klare forventninger kan hjælpe meget. Også på kultur-problemerne på gymnasierne.