Længe leve levebrødspolitikeren

”I er også bare en flok levebrødspolitikere i den Konservative Folketingsgruppe”. Sådan tikkede en mail ind i min indbakke den anden dag. Egentlig havde ham der skrev til mig jo ret. Ordet levebrødspolitiker antyder en person der har politik som sit levebrød og altså som sin primære indkomst. Og dermed betyder det, at alle politikere på Christiansborg er levebrødspolitikere for vi har ikke et civilt job ved siden af. Jeg har været valgt i Folketinget siden 2011, og det giver mig 5 år som fuldtidspolitiker. Og kigger jeg på mine kolleger i min Folketingsgruppe, så har jeg siddet næst længst. Men er det længe? Laver vi en pendant til arbejdslivet uden for Christiansborg vil man nok ikke synes, at 5 år er lang tid i en stilling.

Jeg fornemmede næsten en hvæsen i mailen, da jeg så længere nede kunne læse, at ingen af politikerne på Christiansborg kendte til den virkelige verden eller til almindelige danskeres hverdag. Og her måtte jeg stoppe op igen. For det er ikke sådan, at jeg hver morgen, når jeg står op, tager et høreværn på, således at jeg ikke kan høre min mand, der beklager sig over, at der nu igen er kø på motorvejen. Eller så jeg ikke kan diskutere med min mand, om det er mig eller ham der skal aflevere vores 3-årige dreng i hans (kommunale) børnehave – med pædagognormeringer, forældremøder og andre sjove ting der naturligt følger med dét at have et børnehavebarn. Jeg tager ikke høreværnet på, når jeg siger godmorgen til mine naboer, når jeg handler ind, er ved bageren i weekenden, når jeg kører med bussen, når jeg er i svømmehallen (selvom det kunne se sjovt ud) eller når jeg løber en tur med løbevognen med vores 5-måneder baby i. Alt er faktisk forholdsvis det samme siden jeg gik fra at være folketingskandidat til at være folketingspolitiker. Ikke meget har ændret sig (ud over at jeg er blevet mor). Nå ja, den største forandring skulle da lige være, at jeg arbejder mange flere timer end jeg gjorde førhen, og at min mand siger, at jeg aldrig rigtig holder fri. Det har han nok ret i. Så min hverdag er ikke lige med et trylleslag blevet uvirkelig eller virkelighedsfjern. Jeg lever lige så meget i den virkelige verden, som jeg gjorde før jeg blev valgt, og jeg lever i lige så høj grad et familieliv som alle andre småbørnsfamilier.

Til gengæld har jeg fået øjnene op for, hvor stor en faglighed og viden alle ordførere har i Folketinget – og især de ordførere der har siddet med den samme post i mange år. De har en stærk viden og erfaring, og det gør dem ekstra dygtige og kompetente til at udfordre embedsværket i ministerierne. Det siger næsten sig selv. Som politiker får man en stærk faglighed, når man får et ordførerskab. Man går til politiske forhandlinger, bidrager til konferencer, deltager i debatter og tager på mange besøg rundt om i landet, der giver ny viden. Og så læser man tonsvis af rapporter og undersøgelser som er med til at gøre en klogere på sit felt. Alt det skrev jeg tilbage til mailskriveren, som syntes at være noget utilfreds med de politikere der er valgt. Og nu venter jeg bare på svar 🙂