Løkkes EU-favoritter ramt af forbehold

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fremhævede i sin åbningstale i Folketinget i dag EU som ”den helt afgørende platform til at varetage danske interesser i verden”.

Rina Ronja eller Morten Messerschmidt kan have luftige forestillinger om Nordisk Råd og Danmark a la Brexit, men her i virkeligheden er EU vores stærkeste og bedste mulighed for at præge verden.

I talen roste Løkke sædvanen tro ikke fællesskabet med en glohed kærlighed, snare med den lunkne varme der kendetegner en statsminister, som i bund og grund ikke er så voldsomt optaget af, hvad der foregår på den anden side af grænsebommen ved Kruså.

”Samarbejdet er ikke perfekt”, sagde Løkke, men han understregede trods alt, ”men det er uendeligt bedre end alternativet: Et splittet Europa, hvor alle er sig selv nærmest”. Heller ikke den konklusion, kan man være uenig i, hvor pragmatisk og grå, den end måtte lyde.

Skræmt af Storbritannien

Brexit har skræmt den danske statsminister, som det har skræmt mange andre. EU er pludselig noget, man kan miste, hvis man følger tidens populistiske strømninger og samtidig vasker hænderne fri for ansvar overfor borgerne.

Brexit er ikke en gratis omgang for briterne. Og den helt store regning ser vi først om 10-20 år, når det virkelig har sat sig i hverdagen. Virksomheder er allerede begyndt at flytte væk, mange planlagte investeringer er sat på hold.

Det centrale i Lars Løkke Rasmussens EU-afsnit i talen var dette:

”Vi har brug for EU. Netop derfor er det vigtigt ikke at fortabe sig i nye store integrationsprojekter. Men bruge kræfterne på det, der betyder noget. Vækst og job. Migration. Styr på de ydre grænser. Sikkerhed”.

Den danske statsminister kommer altså ikke til at bidrage til det arbejde med at forny EU, en uundgåelig proces som Merkel og Macron har sat sig i spidsen for. Løkke kræver en masse svar fra EU på områder som børnecheck og misbrug af dele af fri bevægelighed, men han vil hellere surmule og pege fingre end tage affære på de områder EU skal løse.

Hvis de elementer skal ændres, så er det helt nødvendigt at modernisere samarbejdet og bringe det i takt med tiden for at kunne det, som EU skal: nemlig, løse de problemer, som borgerne med ret og rimelighed kan forvente, at EU tager sig af. Derfor burde Løkke trække i den blå keddeldragt med de gule stjerner på ryggen, smøge ærmerne op og få noget jord under neglene.

Danmark står uden indflydelse

Når Løkke videre mener, at EU skal bruge sit primære krudt på de store områder, på det ”der betyder noget”, som han sagde i talen. Ja, så skylder jeg måske at oplyse ham om, at det er præcis de områder, som Danmark står uden indflydelse på, fordi vi har valgt at have forbehold.

Hvis EU skal skabe vækst og jobs er bankunionen vigtig samt et styrket euro-samarbejde. Vi får kun styr på migration og de ydre grænser i fællesskab gennem fælles asyl- og flygtningepolitik samt en styrket indsats i Middelhavet og Nordafrika. Og på sikkerhedsområdet bliver Europol en krumtap i de kommende år samtidig med at de andre europæiske lande vil styrke samarbejdet for at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorisme.

Hvad har disse opgaver til fælles? At Danmark står udenfor. At Danmark på forhånd har valgt at sige, at vi ikke deltager i udformningen af løsningen af opgaverne fordi vi har forbehold overfor euroen, det retlige samarbejde samt forsvarssamarbejdet. Men det er ikke i dansk interesse at stå udenfor, når problemerne skal løses.

Er der afstemninger omkring vores forbehold i vente? Næppe. Spørgsmålet om forbeholdene er velsagtens en af de største og snart sagt eneste skillelinjer mellem Dansk Folkeparti og Venstre.

Hvad har han tænkt sig, statsministeren?