Mere Pride i hverdagen

Da jeg var 20 år, havde jeg en veninde, der var sprunget ud som lesbisk. Når vi skulle i byen i hendes hjemby, sikrede vi os altid, at vi var nogle stykker sammen med hende, så vi undgik, at hun fik tæsk af de lokale bøller, der ikke havde den store forståelse for hendes seksualitet. Som voksen har jeg homoseksuelle venner, der har oplevet at få en direkte ordre om ikke at holde i hånd på Nørrebro. Og jeg har en ven, der konsekvent fravælger at gå af Strøget, fordi risikoen for chikane er for stor.

Når glimmeret er fejet op fra årets Copenhagen Pride (som i øvrigt som altid var fantastisk og sjov at deltage i), er det tid til at se på, hvor der er brug for mere Pride i hverdagen.

Danmark er generelt et trygt land for homoseksuelle at leve i. Men der er stadig lommer af intolerance, og desværre er tolerancen i nogle migrantmiljøer vanskeligt at få øje på overhovedet. Og nej, det er ikke for at pege fingre, men det er bare sådan, at fordommene mod homoseksuelle statistisk ER mere fremtrædende blandt danskere med mellemøstlig eller afrikansk baggrund end blandt alle andre. Det er i og for sig ikke så mærkeligt, al den stund at rettigheder for homoseksuelle i mellemøstlige og afrikanske lande er en sjældenhed.

Når mennesker migrerer, tager de deres kultur med sig. Kultur er ikke noget, man skifter som en ham, når man træder over dørtærsklen til et andet land. Man behøver ikke smøre sig ind i glimmer og regnbueflag for at blive en rigtig dansker eller en demokratisk borger i Danmark. Men man SKAL respektere andre menneskers frie valg, og det gælder også andre menneskers seksualitet. Man må respektere homoseksuelles rettigheder, og at de har ret til at gå fredeligt på gaden som alle andre. Også de 364 dage hvor der ikke er Pride.

Derfor har lærere, der underviser på de skoler, hvor fordommene trives, eller hvor der er mange børn og unge, der forventeligt ikke er vokset op med et afslappet forhold til homoseksualitet, et særligt ansvar for at konfrontere fordommene. Er man lærer, og kan man ikke selv finde relevant undervisningsmateriale, kan organisationen Sex og Samfund hjælpe. Kan man stadig ikke finde relevant materiale, kan man skrive direkte til mig med sin anke.

Grundlæggende er det borgernes eget ansvar – nye som gamle – at forstå og respektere de præmisser, som dette samfund hviler på. Men samtidig er netop skolen også en institution, der spiller en afgørende rolle i forhold til at give de markører videre, der gør os til netop dem, vi er. Folkeskolens formålsparagraf siger således at: ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.”

At leve i et frit samfund kræver ikke kun en lov, der beskytter friheden. Et frit samfund er afhængigt af, at borgerne, som de er flest, respekterer andres frie valg, og afholder sig fra at krænke det. Den frihed, vi nyder som mennesker, afhænger i høj grad af, hvorvidt friheden lever og trives i civilsamfundet.