Mimosen Morten Østergaard

At være radikal partileder og se Danmarks Radio, må være som at se Fox News for en republikansk amerikaner. Vinkler, eksperter, holdninger og egne politiske præferencer glider sammen i ét. Den indforståede humor, den fælles forargelse, og det samlede syn på verden er en bekræftende følelse, som kan gøre enhver tryg og varm indeni.
På ét væsentligt punkt deler den fintfølende radikale partileder, Morten Østergaard, dog ikke forudsætninger med den hårdtslående Fox News-seer. Danmarks Radio skal netop ikke være en radikal spydspids, men – som navnet antyder – hele Danmarks Radio. Ikke Det Radikale Venstres, ej heller Dansk Folkepartis. Og først når Danmarks Radio er ingens, er det alles. Dette er min ambition.
I stadig flere partier indses det, at den er gal med Danmarks Radio. Aflønninger uden sidestykke – endda til folk, der selv søger deres afsked. Transatlantiske hestetransporter. Daglige rutefly og taxature for direktørerne. Og hertil kommer så vokseværket, genudsendelserne og ikke mindst den politiske slagside, der så åbenlyst er blevet blotlagt over sommeren. Jeg kan godt forstå, at Morten Østergaard kan leve med laissez-faire ledelsen, så længe programudbuddet er i overensstemmelse med hans politik. Danmarks Radio er jo så langt mere overlegen en repræsentant for kulturradikalismen i Danmark end Østergaard formår. Uden sammenligning, tør jeg understrege.
Desto mindre overraskende bliver det derfor også, at partiformanden i Berlingske finder de helt store skræmmebilleder frem, når han skal slå tilbage. Mig sammenligner han med Ungarns Orban og Tyrkiets Erdogan. Nå da da…ja, det mest overraskende er vel den tilbageholdenhed, automatsvaret indeholder. Hvorfor holde sig sådan tilbage? Hvad med Hitler? Stalin? Pol pot? Ceausescu? Historien er jo fuld af totalitære skikkelser, der kan bruges som stråmandsargument, når man ikke har noget selv.
Det stiller imidlertid ikke sagen anderledes: Danmarks Radio skal forandres. Det kan de fleste se. Det betyder ikke, at politikerne skal styre programindholdet. Ligeså lidt som et folketingsudvalg skal bestemme over udstillingerne på Aros eller Statens Museum for Kunst, skal Folketinget bestemme programindholdet på Danmarks Radio. Jeg har aldrig sagt andet. Danmarks Radio skal såmænd blot behandles på lige fod med al anden kulturpolitik. Hvis noget sådan har ført Danmark i armene på Erdogan eller Orban, synes jeg, Østergaard bør tage en snak med Jelved og Haarder som de seneste repræsentanter for dette diktaturets forpost.
En ”skallesmækkende mimose” kaldtes Klaus Rifbjerg engang. Ud over at være kulturradikal, var han som bekendt erklæret antidemokrat. Sådan har mange radikale det. Thi med folkestyrets indtog synes radikalismen at blive trængt tilbage. Nu er der dog ikke meget skallesmækker over Morten Østergaard.
Det er vist mest sine egne tæer, han træder på.