Mørke kan kun fortrænges med lys

Nyt usselt terrorangreb i Europa, og debatten er allerede godt i gang.

Jeg forstår frustrationerne og kravet om handling.

Jeg forstår sorgen, vreden og hadet.

Men jeg forstår ikke helt dem, der retter frustrationerne mod politikere og politi.

Og jeg forstår heller ikke dem, der retter deres vrede og had mod de forkerte.

Frustrationerne kommer til udtryk ved en kritik af dem, der sætter Union Jack på deres profilfoto. Af dem, der tænder fakler og synger Imagine. Af dem, der lægger blomster ved ambassaden. Af dem, der skriver, at vi må stå sammen. Af dem, der insisterer på, at vi skal leve videre, som vi altid har gjort.

Det får jo ikke terrorismen til at gå væk, at vi synger sange, holder taler og tænder fakler, siger de.

Nej – det ved vi godt. Men vi ved også godt, at folk der rammes af sorg, har brug for at vide, at der er andre, der tænker på dem og føler med dem. Og vi ved, at hvis vi først gribes af frygt og lægger vores liv helt om, så er terroristerne tættere på deres mål.

We shall never surrender

London har prøvet det, der er værre. Under 2. verdenskrig blev byen bombet af nazisterne, men London gav ikke op. Da Churchill holdt sin berømte: “We shall never surrender-tale”, så regnede han jo ikke med, at ordene i sig selv ville smadre nazismen, men han vidste, at pennen er stærkere end sværdet – at ord kan give mod og kamplyst, og at mod og kamplyst er nødvendigt, hvis vi skal vinde.

Og så er der dem, der kræver handling. Hvad de helt præcist mener, er meget uklart. Lad mig derfor gøre opmærksom på, at der gik otte – 8! – minutter, fra det første alarmopkald til de tre terrorister lå badet i deres eget blod skudt og dræbt af britisk politi. Det er resolut og effektiv handling.

Det er meget svært at forhindre folk i at stikke med kniv og køre i en varevogn – og mon ikke mange af de samme, der nu er kritiske, også har været kritiske over for knivloven og de grimme betonklodser, der står i København.

Og så er der dem, der kræver vilkårlige indgreb over for muslimer. Lad mig derfor gøre opmærksom på, at Londons borgmester er muslim. Skal han også smides ud? Det er svært at finde en større rollemodel end ham. Det skulle da lige være den muslimske politibetjent, der blev henrettet i Paris efter angrebet på Charlie Hebdo. Vi må ikke rette vores vrede og had mod alverdens muslimer. Det er præcis lige så absurd, som Islamisk Stat, der retter deres vrede og had mod alle os i vesten. Og Islamisk Stat ønsker hellig krig. Kun sådan kan de få deres kalifat

Dem og os er en realitet – men “dem” er ikke muslimerne

Dem og os er en realitet. Der er dem, der hader demokrati og vestlige værdier. Dem, der hader os og vil slå os ihjel, lige meget hvad vi gør. Men “dem” er ikke muslimerne og islam. Det er nogle af dem – for mange af dem – men dog kun nogle af dem. Og resten af dem – de er en del af os.

Så lad os stå sammen – alle os, der bekæmper ondskaben. Og husk at kun lys kan bekæmpe mørke – så tænd med god samvittighed en fakkel og send en tanke til vores europæiske venner i London.