Når krænkelseskulturen går amok

En kulturbiograf i Memphis i den amerikanske stat Tennessee har besluttet at tage det berømte sydstatsdrama, ”Borte med Blæsten” fra 1944, fordi den angiveligt er ”ufølsom” over for ”farvede” mennesker. Filmen handler om livet på en plantage under den amerikanske borgerkrig. Dengang var slaveri og racisme en del af hverdagen i sydstaterne, og filmen er under anklage for at beskrive tiden for positivt.

Men den amerikanske praksis er farlig, og vi oplever samme tendens i et land som Sverige: Man tror, at man gennem censur af historien kan præge nutidens tankegang i en særlig tolerant retning, men intet kunne være mere forkert. Når man bedriver censur i historiske kendsgerninger, opnår man kun én ting: Uvidenhed og dumhed.

Da den britiske forfatter George Orwell skrev fremtidsromanen 1984, omhandlede den blandt andet omgangen med historien. Under mottoet ”Den der behersker fortiden, behersker fremtiden” var bogens hovedperson, Winston, beskæftiget med at sidde og brænde gamle avisartikler, fordi fortiden og historien løbende skulle tilpasses et totalitært diktaturs propagandabudskaber.

I både USA og Sverige bilder magthaverne sig ind, at de ved at fjerne særlige bøger, film, malerier eller anden kunst fra bestemte historiske perioder også kan fjerne de fænomener, der bliver beskrevet. Det kan være alt fra et uskyldigt ord som ”negerkonge” i Pippi Langstrømpe til forbud mod ”Tintin i Congo” eller censur af kunstværker.

I USA’s sydstater er ”billedstormen” også sat ind mod statuer af historiske personligheder i Sydstaterne. Men ændrer det noget som helst ved de historiske kendsgerninger? Hvis tankegangen skulle gennemføres her i landet, ville det så ikke indebære, at vi skulle fjerne billeder af de danske konger, der regerede, mens Danmark bedrev slaveri på de Vestindiske Øer? Eller de konger, der regerede, mens bønderne var livegne og stavnsbundne?

I sommer læste jeg en artikel om en afrikaner, der var meget vred på Café Aroma i Marstal, i hvis logo der er afbildet en afrikaner. Manden fra Elfenbenskysten blev så vred, at meldte caféejeren til politiet for racisme. Han følte sig ”krænket”. Det har nu fået caféejeren til at overveje, om logoet skal ændres. Jeg håber, at han siger ”rend og hop”. Logoet er fra 1950’erne og har intet med racisme at gøre, men afspejler datidens tidsånd og tankegang.

Vi skal ikke have en krænkelseskultur i Danmark. Vi skal behandle vores fortid sagligt og kritisk, men vi skal ikke censurere i den. Intet er nemlig farligere og mere fordummende.