Nostalgiflip mod flere skoletimer

Velkommen tilbage fra ferie – også til alle de børn og lærere, der i dag mødes og skal finde ud af den nye virkelighed, som folkeskolereformen har etableret.

Ja, ikke alle er jo glade. Den nye konservative leder, Søren Pape, gjorde det allerede på sit debutpressemøde til en mærkesag at få reformens næste etape forhindret. Han er imod, at børnene skal gå så meget i skole: “Tænk sig at vi i dette land har politikere på Christiansborg, som mener, at de skal bestemme, om familier må være sammen med deres børn. Når tvangs-lektiecaféerne kommer efter næste folketingsvalg, betyder det, at børnene skal være for lang tid i skole”, sagde han.

Også nogle forældre er utilfredse. Jyllands-Posten kan i dag berette om en ny forældreforening, der kalder sig Folkeskoleforældre, og som også er skabt for at bekæmpe reformen, der ifølge formanden Thomas Høi “tager den længere skoledag fritid fra børnene, hvor de ellers skulle udvikle sig til selvstændige individer, uden at de er overvågede af voksne”.

Undskyld mig – hvor verdensfjern kan man være?

Vi kan godt enes om, at det danske barn er totalinstitutionaliseret efterhånden. Fra 6 måneders-alderen og frem. At samfundet synes at gribe enhver lejlighed til at gribe ind i familiernes liv. Alt det dér. Men man sigter og rammer forkert, når man med den bekymring som afsæt vil forhindre børn i at gå mere i skole og lære mere.

Danske børn var endt med betydeligt færre skoletimer end de havde før i tiden, Danmark lå lavt i forhold til OECD-gennemsnittet, hvad angår undervisningstid i skolen, den danske folkeskole var på en lang række parametre sakket agterud, hvilket som bekendt blandt andet har givet sig udslag i de årlige PISA-målinger, og det forsøger man nu at rette lidt op på med en reform, der så blandt andet indeholder det element, at ungerne får lidt flere timer i skolen.

Det er ikke noget overgreb på skoleeleverne og deres børneliv. Det er en hjælp til, at de engang kan få et godt voksenliv – fuld af muligheder, fordi de har erhvervet sig de nødvendige kundskaber. Og til dem, der som Søren Pape lidt nostalgisk anfører, at far og mor jo også skal være sammen med deres børn:

Det kræver jo ikke alene, at lille Peter har fri fra skole eller SFO. Men også at far og mor har fri fra arbejde.

I kan godt politisk kræve det første. Men det kommer nok stadig til at knibe med det andet.

Så – skal vi nu ikke tage glæde os over muligheden for, at den danske folkeskole kan blive bedre, end den har været i nogle årtier? I en samlet afvejning af hensyn synes jeg egentlig, det vægter mest.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER