Nye Borgerlige er ikke konservative men liberale med en stærk udlændingepolitik

 

Forleden oplyste Nye Borgerlige, at man nu har indsamlet mere end 20.000 vælgererklæringer, og dermed kommer partiet efter alt at dømme på stemmesedlen, når et kommende folketingsvalg bliver udskrevet. Partiet blev stiftet i efteråret 2015. Som jeg forstår det, går partiet i dag ind for en stram udlændingepolitik der er noget skarpere end Dansk Folkeparti, en liberal økonomisk politik der overmatcher LA, en minimalistisk socialpolitik og et ønske om helt at udtræde af EU.

Jeg kender selvfølgelig Pernille fra hendes tid i det konservative Folkeparti. Hun er en skøn, ambitiøs kvinde og en dejlig mor for hendes tre børn. Jeg ønsker hende alt det bedste. Derfor blev jeg også forundret over de ekstremt negative kommentarer, der ramte mig på facebook fra nogle af hendes partisoldater, da jeg ønskede partiet tillykke.

Jeg skrev velkommen, og tilføjede, at jeg havde svært ved at se,at det skulle være konservative vælgere som skulle skifte over til Nye Borgerlige. Jeg vil derfor gerne forklare, hvorfor jeg ikke mener, at Nye Borgerlige er konservative, men liberale med en ekstrem, stram udlændingepolitik.

 

Lad mig til at starte med slå fast, at jeg blev rystet, da hundredevis af flygtninge kom gående over grænsen sidste sommer, men jeg tror ikke på, at vi skal lukke grænsen, melde os ud af EU og isolere os for at undgå det sker igen. Det tror jeg simpelthen er urealistisk. Jeg bryder mig heller ikke om, at vi bare sløjfer de aftaler, vi har internationalt. Det er meget udansk. I stedet skal vi da teste konventionerne. Det er jo også en måde at vise, at man overholder dem…

Jeg mener heller ikke, vi skal stoppe for kvoteflygtninge. Som konservativ er mit hjerte alt for stort til at se en enlig mor og børn være fanget i en flygtningelejr. Jeg er meget mere tilhænger af min partifælle Naser Khaders forslag om at fratage flygtninge anvist af UNHCR retten til at søge asyl på dansk jord og i stedet tage imod flygtninge fra FNs lejre.

At hente flygtninge fra FNs lejre vil både være bedre for flygtningene og for Danmark og det vil sætte en stopper for de illegale flygtninge og migranter.

Jeg er til gengæld enig i, at skatten skal ned. Jeg synes også topskatten er uretfærdig. Jeg kan ikke forstå, man ikke sænker selskabsskatten til et konkurrencedygtigt niveau. Jeg beklager dybt, at vi ikke kan blive enige om en mere retfærdig eller slet ingen boligskat, men boligejerne er åbenbart blevet Christiansborgs nye prygelknabe.

Jeg er omvendt ikke gået ind i politik udelukkende for at sænke skatten. Jeg er jo konservativ. Personlig frihed for mig er mere end økonomisk frihed. Jeg tror ikke vi kan sikre vores personlig frihed uden vi aktivt støtter og styrker de institutioner, der er grundlaget for vores personlige frihed.

Det gælder ikke mindst folkekirken.

Kristendommen har langt hen ad vejen har hjulpet os derhen, hvor vi er i dag. Som jeg har skrevet og sagt mange gange tidligere, mener jeg, at kristendommen er den religion, som passer Danmark og danskerne bedst. De værdier og traditioner, som udspringer af danskernes tro skal vi stadig dele, konsolidere og styrke. Vi skal huske at fortælle nydanskerne, at kristendom er den religion, vi danskere kommer af, og derfor prioriteres kristendommen højere end andre religioner. Ligesom deres religion sikkert prioriteres i de lande de kommer fra.

Vi har religionsfrihed i Danmark, men vi har ikke religionslighed. Det tror jeg faktisk alle kan forstå.

At noget er bedre end andet, er nok den væsentligste skillelinje i blå blok i dag. På den ene side har vi værdirelativisterne og på den anden side os der går ind for værdiabsolutisme. Ikke kun når det gælder kristendommen. Det gælder også moral, sprog og andre traditioner, som jeg mener vi skal styrke. Derfor er kulturpolitikken så vigtig.

En protestantisk dyd er i øvrigt også at passe på sin næste. For nogle år siden skrev min kollega på Christiansborg, Brian Mikkelsen om den tidligere konservative finansminister Palle Simonsen. Jeg blev ganske inspireret af den lille anekdote. Han kendte også Palle Simonsen, og forklarede, at Palle Simonsen ikke var optaget af lighed, men af at sikre bedre hjælp til dem, der har brug for det, og flere muligheder til dem, der har lysten og evnerne. De 90% skulle hjælpe de 10%. Dét er konservativt.