Om at få stjålet sit digitale liv

Facebook fylder meget i mit liv – først og fremmest i mit politiske liv, men også i mit privatliv. Det er min adgang til direkte og ufiltreret dialog med mine vælgere og helt uundværligt. Jeg er til stede to steder – på en privat profil og en offentlig side. Og sidstnævnte blev for en uges tid siden stjålet af nogle egyptere. Det har været voldsomt ubehageligt, og jeg vil skåne dig for at skulle lægge øre til de skældsord, jeg har kaldt dem siden det skete. Jeg er rasende, vred og frustreret. Det er som at få indbrud og opdage, at alle ens familiebilleder er væk.

Kun to opslag er tilbage – resten er simpelthen blevet slettet. Væk. Alle de mange kloge og alt for venlige kommentarer, som sidens følgere har lagt op gennem 5 år er forsvundet op i den blå cyberhimmel. Også alle idioternes sure opstød er væk – intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Vi taler om min digitale historie, men det værste var, at det så ud til, at alle følgerne også var væk. Der er næsten 5.000, der har givet siden en thumbs up og lige så mange, der “kun” følger siden. Det er ikke lige så mange som Nikita Klæstrup – men for mig er det mange, og det har taget lang tid at opbygge så stor en base.

Siden skiftede navn til Sarcasm Square – det er humor på et højt niveau. Jeg var afskåret fra at komme ind på siden, og tre administratorer havde overtaget kontrollen. Siden var blevet udstyret med et egyptisk telefonnummer – som jeg ringede til. Det blev en sær oplevelse, hvor manden i den anden ende på dårligt engelsk spillede uskyldig.

Facebook sendte en besked på e-mail med overskriften “Du er blevet fjernet fra din rolle på Jan E. Jørgensen.” Og nede i teksten skrev de: “Hvis du fortsat ønsker en rolle på Jan E. Jørgensen, så kan du spørge en af sideadministratorerne om at tilføje dig igen.” Altså – hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at Jan E. Jørgensen fjernes fra at have noget at gøre med Jan E. Jørgensen?

En fyr fra Egypten med fornavnet Ahmed skrev på messenger, at han “swear im sorry for every think i know its so bad but i swear im not bad boy i was just needed money.” Om det er ham, der står bag, ved jeg ikke, men nu har både facebook og politiet i hvert fald fået hans tilståelse. Undskyldningen har jeg ærligt talt lidt svært ved at forholde mig til.

Efter et par dage lykkedes det med hjælp fra Venstres dygtige IT-chef Henrik Andersen at genvinde kontrollen over siden. Følgerne er der heldigvis endnu, men indholdet er væk, og facebook har nu endegyldigt opgivet at genskabe det. Og jeg glæder mig over, at det ikke skete midt i en valgkamp!

Og som min hustru sagde i går morges: Så er der jo heller ikke nogen, der kan hænge dig op på noget af det, du har skrevet tidligere.

Siden er her. https://www.facebook.com/jan.e.joergensen/Hvis du vælger at følge den – så er det et lille plaster på såret. Og så pas med at reagere på ting, du får sendt. Hackerne er blevet alt for dygtige.