Oplysning frem for skræmmekampagner

Afstemningen den 3. december er vigtig.  Ingen tvivl om det.

Vi skal stemme om Danmarks deltagelse i det europæiske fællesskab på en række områder: Politisamarbejde, kriminalitetsbekæmpelse, familielovgivning, iværksætteri på tværs af grænser og meget, meget mere. Desværre hører vi meget lidt om den mangfoldige vifte af spørgsmål i både nej og ja-blokkenes kampagner.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at de kampagner, der lanceres i disse dage ikke i højere grad vægter at oplyse danskerne om hvad de 22 restakter og øvrige aftaler vi skal stemme om d. 3. vil betyde for Danmark og for Europa. Naturligvis er det helt fair at arbejde for at fremme et nej eller et ja. Men hvad jeg ikke forstår er, hvorfor vi skal bombarderes med skræmmekampagner om enten børnemisbrug eller Europol som et europæisk FBI.

Som det ser ud nu, lammer det muligheden for en god diskussion om afstemningen. Det gør det meget svært at få en debat i gang om de gode argumenter for og imod tilvalgsordningen. Jeg savner en mere grundlæggende debat om de konkrete retsakter, der er sat til afstemning. Hvorfor det er godt eller skidt med mere dansk deltagelse på det EU-retlige område? Hvorfor det er godt eller skidt med harmonisering af EU-lovgivning? Hvad vil et ja eller et nej betyde for eksemplevis iværksættere og for mennesker, der har etableret familie på tværs af Europas grænser? Der er alt for mange spørgsmål, der udelades fra debatten.

Samtidig er det helt på sin plads at diskutere de principielle spørgsmål, der melder sig i forbindelse med afstemningen. Skal Danmark opgive suverænitet til fordel for indflydelse i EU? Det er naturligvis fornuftigt at snakke principper, så længe vi ikke reducerer de spørgsmål til kampagner, der på et alt for forsimplet grundlag medvirker til at vække frygt hos vælgerne.

Afstemningen den 3. december handler også mere grundlæggende om, hvad vi i Danmark vil med EU. Vil vi åbne døren til mere EU-samarbejde eller vil vi lukke den? Derfor synes jeg også at det ville det være helt på sin plads, at vi alle blev bedre også at tale om vores visioner for fremtidens EU. Kombineret med en diskussion om afstemningens substans ville det være befriende og helt på sin plads, at vi politikere blev bedre til at fortælle vælgerne, hvordan vi ser fremtidens Europa udvikle sig. Så danskerne  ved hvor de har os også efter d. 3. december. Det gælder både ja- og nej-siden. For uanset om man er for eller imod mere EU eller helt ønsker dansk udmeldelse, er der jo ingen tvivl om, at de udfordringer vi står overfor kræver internationalt samarbejde.

Så hermed er bolden kastet op i håbet om at vi kommer til at deltage i en valgkamp baseret på diskussioner om politisk substans og visioner for fremtidens Europa.