Pensionsalderen skal hæves igen – bare ikke for topcheferne selv

Dansk Arbejdsgiverforening slår på forsiden af Berlingske til lyd for, at pensionsalderen skal hæves endnu engang. 14,5 år må de danske lønmodtagere gennemsnitligt have som pensionister ifølge arbejdsgiverne. Endnu engang kræver arbejdsgiverne mere af dem, der i forvejen knokler en vis legemsdel ud af buskerne. Men kravene til dem selv har de glemt igen.

Bladrer man videre i Berlingske, kan man nemlig læse, at Novo-topchefen, Lars Rebien, står til at få danmarkshistoriens største farvel-bonus på over 100 millioner kr., når den 61-årige topchef som forventet pensionerer sig selv i løbet af de næste tre år.

100 mio. kr. 61 år. Det ville være nærmest eventyrligt, hvis det ikke var så vanvittigt urimeligt.

Det er mageløst. Topcheferne, der scorer en stadigt større del af kagen, og som typisk pensionerer sig selv først i 60’erne for at forfølge en lukrativ karriere professionelle bestyrelsesmedlemmer, mener i ramme alvor, at den almindelige lønmodtager skal arbejde langt op i alderdommen.

Sosu-assistenten skal altså som 72-årig løfte jævnaldrende ud af sengen, og stilladsarbejderen skal kravle rundt i højderne langt op i alderdommen. De skal vise ”samfundssind”. Af hensyn til væksten.

Forringelserne af efterlønnen og den hævede pensionsalder er nok det største angreb på velfærden for den almindelige lønmodtager de seneste mange år, og det vil bare blive værre med DA’s forslag. Det er ikke rimeligt, at folk efter et langt arbejdsliv går en alderdom i møde, hvor der er stadigt større risiko for, at man ikke har ork og helbred til at lege med børnebørnene.

Imens kan topcheferne bruge deres astronomiske lønsummer og bonusordninger på at nyde et langt og aktivt otium. Nogen vil mene, at det er topcheferne velundt, og fint nok med det. Men der er nok en grund til, at dem der har midlerne til det, selv vælger at trække sig tidligt tilbage. Dem der ikke har pengene, har heller ikke valget.

Og helt ærligt, når man selv er i en privilegeret situation som arbejdsgiver, så bør man være slappe lidt af med at kræve flere ofre af folk, der har mindre og arbejder fysisk hårdere – for ”samfundets skyld”. Hvis livremmen skal spændes ind og arbejdslivets forlænges, så bør vi helt entydigt begynde med at stramme op i toppen af samfundet.