Radikales elitære arrogance nærer højrepopulismen

De Radikales Morten Helveg føler sig kaldet til at nedstige fra sit elfenbenstårn for at belære Enhedslisten om, hvordan vi skal være venstreorienterede i Europa. Og ikke helt overraskende er hans budskab, at vi skal blive ligeså begejstrede for EU som Radikale og SF og opgive al skepsis og kritik. For ellers går man højrefløjens og Putins ærinde og er i øvrigt meget gammeldags. Men hvem er det egentlig, der overser, at verden forandrer sig?

Ærligt talt, så er der intet parti, der som de Radikale har bidraget til at bære brænde til det højreekstreme bål, som blusser uhyggeligt kraftigt ikke bare herhjemme, men i hele Europa.

Radikale støtter helhjertet arbejdskraftens frie bevægelighed og udvidelsen af EU til at omfatte mange østeuropæiske lande. Det har skabt massiv social dumping, hvor fattige østarbejdere søger mod lande som Danmark, hvor de udnyttes til at underbyde løn- og arbejdsvilkår og udnyttes af virksomheder, der ikke betaler ordentlig løn, skider på arbejdsmiljøet, unddrager sig skatter og afgifter og al mulig anden lovgivning og regulering på arbejdsmarkedet. Det sker på byggepladserne og i lastbilerne på landevejene, i landbruget og i rengøringsbranchen, og det truer vores arbejdsmarked og vores velfærdssamfund.

Det rammer ikke direkte radikale kernevælgere, men det rammer mange danske lønmodtagere og almindelige mennesker i hele Europa. Og det eneste de får fra de Radikale, er højtravende svar om, at globaliseringen sådan gennemsnitligt set er en økonomisk gevinst for Danmark og noget i retning af, at man ikke skal være bange for forandring. Det er mindst lige så ubrugeligt, som når Løkke siger til mennesker, der ser deres tryghed og arbejdspladser forsvinde, at de skal ”gå forlæns ind i fremtiden”. Hvad skal helt man dog bruge det til?

Radikale er ikke et lønmodtagerparti

De Radikales korstog mod almindelige lønmodtagere stopper imidlertid ikke der. De Radikale stod i vejen for en dagpengeløsning og har slagtet efterlønnen, hævet pensionsalderen, sænket topskatten og selskabsskatten. De Radikale står bag den EU-dikterede budgetlov, som fører til ringere borgernær velfærd. Blandt mange andre fortrædeligheder.

Det er alt sammen relevant at nævne i denne sammenhæng, fordi det skaber netop den utryghed i den brede befolkning, som giver Dansk Folkeparti – og deres ligesindede i resten af Europa – opbakning. Når de kan fiske i rørte vande, er det fordi partier som de Radikale, ultraliberalister og den politiske og økonomiske elite har ladet helt almindelige mennesker betale for den økonomiske krise, ladet EU gennemtvinge nedskæringer på velfærden og fremme en politik, hvor utrygheden stiger. Den utryghed, som højrenationalisterne bruger til at så had og splittelse, opstår af den ulighed, som Radikale er bannerfører for.

Utrygheden skyldes ikke dumhed

Det er direkte pinligt, at Radikale gang på gang taler om, at de skal ”blive bedre til at kommunikere” deres politik, når de bliver stemt ned. Uanset om det er Brexit eller et overvældende flertal af danskerne, der siger nej til at afgive endnu mere selvbestemmelse til et udemokratisk EU i forbindelse med retsforbeholdsafstemningen. I stedet for at antage, at de mennesker måske stemmer, som de gør af en grund – ikke fordi de er for dumme til at forstå Morten Helvegs ”korrekte” holdninger. Måske virker EU’s indre marked, frihandelsaftalerne og globaliseringen bare reelt set mere for en lille elite, end for dem.

Morten Helveg har ret, når han konstaterer, at SF har udviklet sig til at være mere EU-begejstret end flere af de blå partier. Han overser dog den generelle udvikling, hvor det sådan set er SF, der står mere og mere alene på den europæiske venstrefløj. Hvis han havde fulgt med i udviklingen på den europæiske venstrefløj, ville han også vide, at den er blevet stadigt mere kritisk over for EU, fordi EU forhindrer sociale fremskridt og dikterer nedskæringer i alle de sydeuropæiske lande. At han nu som radikal så vil belære Enhedslisten om, hvordan en ægte venstreorienteret EU-politik ser ud, er jo grinagtigt – al den stund, at Morten Helveg ikke er i stand til at genkende en venstreorienteret position, om den så slå ham i ansigtet.